Sider

fredag den 10. december 2010

10. december - Niels eller Nadja?!

10. december

Da jeg står op ved jeg ikke helt om det er Niels eller Nadja der møder mig i spejlet. Stemmen siger helt klart at det må være en Niels, hold da op hvor er jeg hæs i stemmen og det kradser stadig godt i halsen. Men nu er det jo allerede slået fast at det er en harmløs virus infektion jeg har mig, så hvorfor bruge tid på at ynke. Musklerne er lidt ømme og hovedet værker godt afsted, men egentlig er det okay. Det lader til at have givet nogen lunde bonus at tage sprøjten tidligt igår, godt nok var jeg slået omkuld hele eftermiddagen og aftenen, men måske kan jeg så i stedet være noget for mine børn i dag hvor weekenden starter - Og der er julehygge i fritidsordningen.

Sakarias, som har sovet siden kl. 17 igår ligger inde i sin seng og råber af fulde lunger "MOOOO-AAAAR" han er i hvert fald frisk igen, det har allerede hjulpet med pencillinen, så min dårlige samvittighed er ikke så slem mere. René bærer ham ind i sengen hos mig hvor han stikker sine iskolde tæer ind på min mave, puha! Sebastian kommer ind og lægger sig ved siden af os, og pludselig er vores trekvarte seng ikke længere ret stor, men hyggeligt er det nu at ligge der inden hele morgenræset igen går i gang. I bad, morgenmad til hele befolkningen og så ellers afsted i "mors morgenbus" over til dagplejen, videre op i fritteren og så ud på jobbet.

Så står man der i vindfanget på kontoret, med istapper i næsen og frost på øjenbrynene, en lille smule hængt efter gårdsdagens sprøjte men egentlig okay og får øje på nisser rundt omkring på gangen og så er dagen allerede en lille smule bedre. Da jeg nærmer mig mit kontor kan jeg se at der hænger et håndklæde på døren, meget mystisk. Da jeg kommer helt hen til døren opdager jeg at der på gulvet også ligger et håndklæde og derpå et billede af en dame i sauna. Jeg ryster lidt forvirret på hovedet og har absolut ingen idé hvad det her går ud på, men jeg arbejder på en arbejdsplads hvor der er mange skiftende opgaver og jeg møder tit ind til pakker og dimser foran min dør, ting der lige skal laves, lægges på lager eller varer jeg har bestilt dagen forinden, så jeg tænker ikke det helt vilde over det før jeg skal til at sætte nøglen i låsen og jeg får øje på skiltet der sirligt er tapet fast på døren. "Sådan bader de i Tylø sauna" - Og så begynder det at dæmre for mig.

Jeg tør næsten ikke åbne døren af frygt for hvad eller hvem der kan ske at springe ud og overraske mig. Som nævnt før har jeg en chef med en fantastisk humor. Et af de mennesker hvor man ikke aner om han i grav alvor er ved at give en besked eller om man er ved at blive taget pis på. Jeg åbner forsigtigt døren, jeg har hørt om episoder hvor han er sprunget frem og har forskrækket folk så de var på nippet til at stikke af så jeg forsøger mentalt at forberede mig på hvad der mon kan ske at overgå mig.

Der er stille der inde, alt ser ud som jeg forlod det - Eller.. Nederst på min nye, fine opslagstavle hænger en lang seddel. Jeg smider tasken og huen, og går i gang med at læse hans påfund. Regler for brug af finsk sauna, et blogindlæg som meget fin beskriver de tre regler med et fint billede som understøtter min teori. Jeg er ved at blive taget pis på. Reglerne lyder sig:

1: Når man går ud af saunaen, som regel for at tage bad eller for at sætte sig (nøgen) udenfor i minusgrader, skal man altid spørge omd er skal mere varme på.

2: Når der bliver spurgt om der skal mere varme på skal man altid sige ja.

3: "You never show pain in the sauna. Never!"

Nu skal jeg så blot afkode budskebet. Forventer han at jeg fremover sidder ude på molen kun iført de blå håndklæder han har efterladt ved min dør, at jeg installerer brusebad ude på toilettet eller at jeg skruer ekstra op for varmen? Den der med "Never show the pain" den kan han godt glemme, jeg er totalt sej så det eneste sted de får lov at se jeg har ondt er når jeg om fredagen kravler op af trappen med ondt i de store muskler - Også kaldet røven! I tilfælde af at det er først nævnte mulighed han forventer at opnå må jeg skuffe ham, jeg nægter at vinterbade før der er blevet lavet den låge i hegnet, som der jo allerede er lavet tegninger til, søgt og fået byggetilladelse til. Men det er da egentlig et udemærket alternativ til sidste års firmajulegave som bestod af et årskort til wellness med fitnesscenter, svømmehal, tyskisk bad og sauna for samtlige medarbejdere - Fremover kan de brugere deres kræfter på først at hakke hul i isen, derefter svømme sig en tur i kattegat for til sidst af gå i sauna inde hos mig. Man må tænke kreativt i disse krisetider!

Kan man andet end at elske sin arbejdsplads når det er hvad man møder ind til? Da chefen så kommer, til direktørtid selvfølgelig er det med det største grin jeg længe har set og en stor stak håndklæder, han vil bare lige høre om jeg har brug for nogle nye. Da jeg spørger ind til motivet forsikrer han mig, med et grin, at det ikke er mig der skal sidde nøgen ude på molen, men at jeg har tilladelse til at sende alle der kommer ind på mit kontor der ud og køle af. Jeg har bestemt tidspunkter hvor jeg kunne ønske den form for afstraffelse, men jeg tror desværre ikke det giver ret meget chokolade og kage på "bestikkelses-kontoen" så jeg må hellere lade være - for nu..

Fredag er den ultimativt mest.. hmm.. mystiske dag på jobbet. Vi holder jo til i en kontorbygning hvor der er flere firmaer samlet, lige pt er vi 3 og sammenholdet er fantastisk. Men om fredagen går der virkelig weekend i humøret, ikke at stemningen bliver spor dårlig, den bliver bare.. skal vi kalde det lummer. Tit og ofte har jeg siddet som eneste hunkøn om fredagen og hold kæft hvor kan sådan en flok mænd komme med meget mandehørm. Jeg morer mig kosteligt, rødmer lidt og spiller uskyldig samtidig med at jeg priser mig lykkelig for at være på en arbejdsplads der er domineret af mænd og deres sjove historier og ikke en arbejdsplads domineret af kvinder og deres hønseri.

Da vi når frokost kommer chefen ind på mit kontor for anden gang i dag og spørger om jeg har travlt, tidligere da jeg sagde "naarj" og trak på det endte jeg med en opgave hvor jeg skulle klaregøre to mobile bredbånds dimser, og så lige mig som overhoved ikke er teknisk! Så derfor vaklede jeg selvfølgelig lidt usikkert med at svare, tænk hvis det næste blev at jeg skulle skifte motor på en af Volvo'erne! - "Jamen det er bare fordi.. ALtså.. Vi snakker lidt om at lave en spontan fredagsfrokost. En henter maden, en anden skaffer drikkevarer og en tredje dækker bord og så tænke jeg bare på om du.." og her var jeg så nødt småfnisende at afbryde ham og spørge om han ville have mig til at stå for underholdningen? En smule (påtaget) fornærmet kigger han på mig og siger kort "NEJ! Jeg tænke bare på om du ville være med?!"

Se det er derfor jeg formår at tage på arbejde selv om jeg sagtens kunne retfærdiggøre at ligge hjemme under dynen og drikke the. Hvorfor snyde sig selv for en skide sjov dag, hvad gør det så om man skal have lidt ondt og være lidt træt. Jeg ville jo hverken være mere eller mindre træt der hjemme, men her ude får jeg lavet mit arbejde, samtidig med at mine kolleger giver mig noget socialt som hverken fjernbetjeningen eller varmedunken kan! Og tænk sig, jeg har faktisk næsten glemt hvor skidt jeg havde det imorges!


Glædelig 10. december, dagbogen kommer tidligt for hele aftenen skal bruges på hygge med ungerne.

Jeg har vist kommet til at love at der kunne komme en "Part two" på gårdsdagens note, for den spontane fredags-jule-frokost gik helt over gevind. Jeg har stadig ondt i kinderne af at grine.

Maden er overdådig, vores kontorbygning ligger på Grenå havn, så derfor sker det tit og ofte at når vi går sammen og bestiller frokost ude fra at det bliver fra fiskehandleren og i dag har fiskehandleren vist været i et ekstra godt humør. Der er alt fra stegte sild, fiskefiletter og fiskefrikadeller til smørfisk, rejer og hummer. Vi går stille i gang, snakker lidt om hvad vi hver især har oplevet igennem ugen, alt imens jeg er ret sikker på at alle sidder og venter på at een bestemt herrer skal åbne ballet med den første lumre vittighed. Der går forbavsende længe før det sker så vi når både at få snakket forsvunde pakker hos GLS og min nye sauna, som de mener der mangler birkegrene i, jeg foreslår at vi bruger mødelokalets halv visne, halv grønne stuebirk - Og så kom den! "Bare fordi man er vissen i toppen betyder det ikke at der ikke er liv i roden!"

Og så kører det ellers der ud af med enorme runde fiskekrikadeller "de bedste kugler er altid håndrullet", altså sådan nogle små bemærkninger som man kan tolke som man vil, og om fredagen er der en tendens til at "misforstå" alt der bliver sagt. Der går faktisk et stykke tid inden det går op for mig at dagens frokost faktisk ér domineret af hunkøn, og jeg skal lige love for at hundkønnene også tager deres del i samtalen. Mændene kommer mest med små vittigheder og sjofelheder "Jeg tager dem lesbiske, så piller de hinanden i dåsen - Rejserne altså" og "Morgensutter er ikke nødvendigvis noget man tager på fødderne" mens kvinderne i stedet har nogle ret livlige konspirationsteorier om arvet pels og mølædte bævre. Det er utroligt hvad kvinder kan præstere under de rette omstændigheder (forstå mig nu ret,i dag er det lørdag!), sidder vi alene ved frokostbordet ville samtalen lynhurtigt dreje sig ind på hækleopskrifter, skolestrukturen eller den slags mødre relaterede ting, men så snart man åbner op for en lettet stemning, tilføjer en mand eller to og de føler sig trygge i situationen kan de blive præcis lige så lumre som mænd - Og tit værre.

Nu kommer det let til at lyde som om vi er en folk små perverse kontorpersonaler, men sådan er det nu ikke. Vi kommer omkring mange ting, tegneren Kurt Vestergård, Wikileaks og den nye openleaks, mine skriveprojekter, gamle politikere og andre emner man ellers ville diskutere til en hvilkensomhelst anden julefrokost, så egentlig kan man sige som de gør det på Radio ABC lige i tiden: "Glædelig jul fra vores underlige familie, til din" for det er nøjagtig som en familie julefrokost hvor man ved at der er den småsjofle fætter, den altvidende tante, den sprællevende moster og spasmageren af en onkel - Vi har det hele. Man skal være en speciel støbning for at være der nede, og der gik faktisk et stykke tid før jeg selv turde åbne op og deltage i morsomhederne. Det tog mig et stykke tid at finde ud af hvilken rolle alle havde i vores "underlige familie" og endnu et stykke tid før jeg fandt min egen rolle, jeg har nok ikke helt fundet den endnu, men måske jeg er yngstekusinen der lige er trådt ind i de voksnes rækker eller hende der først lige er ved at finde sig på plads i familien - Men det kommer nok. Jeg håber inderligt at jeg får mange år til at finde mig godt tilrette!

Jeg tror man skulle have været der for at få stemningen med, og måske også nok kende nogle af personerne ved bordet - Og her kan jeg så kun sige at dem der ikke er på facebook snyder sig selv for en hel del!

0 kommentarer: