Sider

søndag den 12. december 2010

12. december - Dagen der på!

12. december.

Da jeg tumler ud af sengen kl. halv 8, efter alt for få timers søvn i forhold til hvad jeg plejer, er jeg meget lidt frisk. Jeg kan lige pludselig tydelig huske mine "unge dage" (kan man i det hele taget sige sådan når man ikke er ældre?) hvor jeg ligesom alle andre store teenagere godt kunne klare en fest hver og hveranden weekend. Mine tænder er overfladebehandlet med hvad der føltes som en frotédug, min tunge smager af død muggen gnu og jeg er ret sikker på at min mave lider af det vi altid kaldte "sprut mave", den kramper i hvert fald på en måde som bestemt ikke kan tilskrives noget af det jeg i hverdagen sloges med! Den her del syntes jeg er langt mindre spændende end hvad der skete igår, men da jeg åbner døren og René grinende siger "Hej stive" (som en anden teenager ville gøre det, hmpf!) kan jeg ikke sige andet end at det ikke bliver sidste gang jeg finder på det her, næste gang husker jeg bare at drikke noget mere cola end jeg har gjort igår - Jeg er vist blevet for gammel til at sige, at jeg aldrig gør det igen, man skal jo ikke love noget man ikke kan holde!

Selv om jeg er træt, maven er ond og jeg har de dobbelte smerter i muskler og knogler end jeg plejer, så er humøret og den mentale energi faktisk overraskende godt. Jeg begynder at tro at det er godt for mig at komme lidt ud på den her måde en gang imellem, jeg har aldrig været en af dem der mente at forældre skulle være totalt afholdsmænd der var sammen med deres børn 24/7 men jeg har heller aldrig syntes at det var okay når forældre rendte i byen i tide og utide, så det tager mig nok lidt at nå til det punkt hvor jeg gør tanke til handling og rent faktisk gør noget ud af mine tanker om, at bare en gang imellem prøve at komme ud. Jeg har trods alt også taget et meget stort skridt nu hvor jeg har været ude af hytten to lørdage i træk!

En times tid før jeg kom hjem i nat modtog jeg en sms fra René om, at vores yndlingsfotograf kunne finde tid til os i dag, om formiddagen. Så der er ingen tid til at ynke min sprutmave eller finde ud af om jeg har svedt alkoholen ud, det er bare direkte under bryseren for at vaske gårsdagens beviser væk, altså spritånde og mascararester! Vi får hurtigt fundet noget tøj frem til ungerne, får dem etagevasket, klædt på og til sidst spændt fast i bilen inden vi triller mod Århus. Vi har tager os en smule god tid, for da jeg gik hjem i nat hvor vejene så tørre og fine ud var det utrolig glat og nattens minusgrader har nok ikke gjort det bedre, og ja, det var altså vejene der var glatte og ikke mig der var vissen!
Sakarias falder i søvn i bilen, han er måske ved at få sig en lille nedtur på helbredet igen og Sebastian sidder og speedsnakker på bagsædet om hvordan har han været vågen til kl. 23 igår og ikke er spor træt, på den der måde hvor man bare kan høre at han kun snakker for at holde sig selv vågen. Jeg får sådan en fornemmelse af at børns artighedsniveau er proportionelt med forældres overskud, for idet vi træder ind i fotografens studie går der fanden i begge unger og vi render tre mennesker rundt for at holde styr på dem og deres narrestreger.

Fotografen er et helt igennem skønt menneske, sådan et af dem der altid lyser af overskud og forståelse. Jeg kender han tilbage fra 2005 hvor jeg deltog i en artikel i Billedblandet første gang, dengang sagde jeg at han tog de ultimativt bedste billeder der nogen sinde var taget af Sebastian og jeg, mange har set de billeder og hørt om det her helt igennem fantastiske menneske som kunne få det bedste frem i mit lille monster og jeg. I 2007 er vi igen med i en artikel i Billedblandet, det er vi faktisk to gange med kort mellemrum og jeg bliver simpelthen så glad da jeg opdager at det er ham der kommer igen. Han spørger ind til os som om at det var i sidste uge at vi så hinanden sidst og tager endnu en gang nogle vidunderlige billeder. Da Sakarias er kommet til verden året efter er vi så heldige at han kommer og besøger os igen, og så endda to gange med få dages mellemrum, og tager igen nogle fantastiske billeder. Sakarias lider meget af kolik og jeg er ved at blive tyndhåret af træthed, men selv det har han råd for og i løbet af 5 minutters tid sammen med Sakarias får han ham faktisk til at falde helt til ro ved hjælp af zoneterapi hans kone har lært ham. Da han kommer tilbage et par dage efter er det med natur medicin til os begge og derefter har vi ligesom holdt kontakten. Vi har benyttet os af ham et par gange derefter privat, og har indtil nu ikke været skuffede!

I dag er bestemt heller ikke nogen skuffelse, han er rigtig god til børn, rigtig god til at fange dem, rigtig god til at motivere dem og så har han ikke travlt. Jeg ved han har børn selv så han kender det nok udemærket, men jeg nyder virkelig at han for hvert 5.-10. minut siger "Kom nu holder vi en pause, skal vi ikke spille bordtennis?" eller se mørkekammeret, kastes en tur med, drikke lidt juice. Det er nogle frygtelige monstre jeg har med i dag, og de er virkelig på randen til at være direkte møgunger. Sebastian er træt og Sakarias er igen næsten totalt døv så de render rundt som hovedløse høns og laver ballade, men det klarer han bare så flot og det ender faktisk med at jeg står og er lidt pinlig over mig selv, pinlig fordi jeg hele tiden står og undskylder på deres vegne, siger "nej, stop, hold nu op, lad den ligge" og alle de der mor-søtninger mens han bare smiler overbærende til mig med det der blik der siger "Sådan ér børn".
Vi bruger 1½ time på billederne, eller vi bruger nok en halv time på selve billederne og resten af tiden på at lege i studiet og sludre om alle de ting der er sket siden vi så hinanden sidst en gang i september sidste år. Der er ingen stress der inde men bare ren hygge og da vi går der fra følger han os helt ud til bilen, præcis som havde det været et familiemedlem vi havde besøgt.

Derefter går turen videre til julemarked i Bønnerup, det er ligesom blevet tradition at vi skal der ind og kigge, men i dag har vi ikke alverdens af tid for vi har også en aftale om julehygge hos min mor. Vi får kigget lidt nisser, lidt af den lokale kræmmers kopivarer og brugt en 10'er i tombolaen - uden gevinster - inden vi smutter videre hen til min mor. Drengene fortsætter i samme dur med høje lyde, råben, skrigen og med at sloges som kun søskende kan det. Vi får hygget med æbleskiver, småkager og glögg og efter et par timer med totalt afslapning og hygge bryder vi op, mest af alt fordi drengene er nået et støjniveau som jeg ikke syntes er fair overfor min mor og de øvrige gæster, hyggen kunne jeg sagtens have brugt noget mere af, men jeg fik vist egentlig opbrugt min kvote igår, så det er fint nok. Jeg tror som nok at drengene hygger sig fint nok, men det er så tydeligt at mærke at ingen af dem er helt sig selv i dag og så er det egentlig også mere fair overfor dem at de kan komme hjem i deres vante omgivelser og falde til ro.

Om lidt er det spisetid, vi har været hjemme i et par timer nu og der er forholdsvis ro i huset. Sebastian gik direkte i seng da vi kom hjem, satte en dvd på og smed alt tøjet, så meget for ikke at være træt unge mand! Jeg skyder på at klokken ikke er ret meget mere end 18 før han ligger og snorker inde i sengen. Sakarias gik ind på sit værelse da vi kom hjem, jeg tror ganske enkelt også at han trængte til ro, der satte han sig så og legede lidt med biler og synge sange på hans "Jørgen Klevin"-måde. René sendte mig ned på sofaen med min sprøjte i hånden, jeg tror hans motiv var at han også trængte til ro, hvis han nu kunne beskæftige os alle sammen ville det jo også betyde ro til ham. Nu er det efterhånden en lille times tid siden at jeg tog sprøjten og jeg begynder at kunne mærke hovedpinen komme snigende, det betyder at jeg om kort tid nok er nødt til at forlade selskabet og gå i seng og sove selv om ungerne endnu ikke er blevet puttet. Normaltvis ville jeg have enormt dårlig samvittighed overfor René, men lige i dag tror jeg at det bliver en let opgave at få ro på tropperne og så mistænker jeg ham altså lidt for at ville sidde helt alene her inde i stuen og nyde roen når alle vi andre ligger og snorker - Men sådan nogle stunder har vi alle jo altså også brug for.

Glædelig 12. december

0 kommentarer: