Sider

onsdag den 15. december 2010

15. december - fyldt med Nissefars Knapper!

14. december

Man kan ikke både have held i kage og held i radio! Nå..

Vores lokale radio, beliggende i Randers, så måske er den egentlig ikke så okal når alt kommer ti alt, men så siger vi den eneste der er forholdsvis lokal og som er til at holde ud at høre på, kører dagligt forskellige konkurrencer. Når jeg fra tid til anden sidder i bilen og lytter radio kan jeg godt finde på at deltage, de har nogle ret fede præmier som lige nu omfatter 50.000 kr og forskellige "Goodiebags" med alverdens gaver, film og CD'er. Jeg har længe forsøgt at vinde hovedpræmien på de 50.000 kr, men da det handler om at få fingrene i en helt speciel hundredekroneseddel er det endnu ikke gået til held for mig - Dog har jeg en dag jeg forsøgte at bytte min ene hundrekroneseddel til 1500 kr vundet en film og en cd, ved at svare på et musikspørgsmål, jeg er en DØR til musik, jeg aner ikke hvem der spiller hvad, jeg lytter bare til musikken, enten er den fed eller også er den ikke! Men ved et totalt tilfælde gættede jeg rigtigt da jeg med panik i stemmen først havde sagt til den nynnende radiovært "Det der lyder mest af alt som Bamses Julerejse" og derefter opgivende med krydsede fingre og tæer sagde "Jameeen, kunne det så ikke være Thomas Holm, han er så søøød?!" utroligt nok var det Thomas Holm med hans nyeste single Ikea (og det ved jeg så kun fordi de søde radioværter forklarede mig det, haha!)

Her til morgen satte jeg af uforklarlige årsager mit håndfri headset til at ringe direkte til Radio ABC ved et enkelt tryk, jeg havde lidt travlt og tænkte egentlig ikke over det da jeg gjorde det. Da jeg er halvvejs på arbejde siger de i radioen "Og nu er det tid til quiz" og jeg skynder mig at trykke på mit headset, der er optaget, jeg ringer op igen og der er stadig optaget, og af ren og skær vane ringer jeg op igen, som havde det været lægen jeg ringede til og deres uendelig trættende telefonkø system, og utroligt nok er der ikke optaget, ja faktisk sker der ikke noget overhoved.. Tror jeg. I bilradioen kan jeg høre radioværterne sige "hallo, halloooooo" og jeg prøver lige så forsigtigt med et "hej" og kan til min store forskrækkelse høre mig selv i højtalerne! Chok!

Morgenværterne, et par fyre jeg har hørt på de sidste 10 år af mit liv, er i rigtig hopla her til morgen og inden jeg ved af det har jeg fået fortalt om alle vores spiste pebernødder, mine juleplaner jeg ikke har nået endnu og accepteret radioværterne som nye adoptivbørn der skal lege med afskyeligfarvet marcipan og konfekt. Da de spørger mig om jeg vil have et nemt eller et svært spørgsmål skynder jeg mig at tigge om et nemt spørgsmål, jeg er som tidligere nævnt en dør til alt det der med musik så jeg frygter virkelig for at få et spørgsmål om hvad Aquas julehit tilbage i 90'erne hed eller sådan noget! Men til min store overraskelse er det rent faktisk et julespørgsmål jeg kan svare på! Hvad betød engel oprindelig? 1: Lille pige med vinger. 2: Budbringer eller 3: helgen - Jeg mindes at kunne huske noget om at engle var budbringere i diverse julesange, og jeg svarer også korrekt.

- Et ca. 2000 kr's spørgsmål, udbetalt i Radio ABC's Goodiebag stoppet med film, CD'er og ABC merchendise. Fedt!! Sikke da en fantastisk måde at starte morgen på!

Dagen på arbejdet bliver rimelig stresset, der er mange små opgaver som ligger på mit bord og venter samtidig med at jeg gerne vil have styr på chaufførernes ugeafregnigner. Jeg er alt for god til at sige ja til at påtage mig en opgave og tit ender det med at blive grund til at jeg stresser mig selv, nogle gange glemmer jeg det og så bliver det til et irriterende nederlag når jeg opdager det eller endnu værre når andre mindre mig om det. Jeg bryder mig meget lidt om ikke at kunne alt, jeg ved godt at der ikke findes mennesker der kan alt, men jeg tror jeg har sådan lidt en tendens til gerne at ville behage andre og derfor tager alt for mange ting på mine skuldre. I dag endte det ud i at jeg lige pludselig blev rigtig frustreret og måtte tage en dyb indånding, for derefter rent visuelt at få styr på hvad det er jeg skal, jeg er stadig ikke sikker på at jeg når det i det tempo som jeg gerne selv vil, men det kan kun tiden vise.

Efter arbejdet kom min mor ud og bortførte mig, ellers kunne jeg havde fundet på at sidde der endnu. Når jeg går i det "mode" er jeg ikke ret god ved mig selv og så kan jeg godt finde på at køre på til jeg er mentalt oven på med alle de ting der fylder i mit hoved, men det er ikke videre smart for helbredet. I dag havde jeg i forvejen en aftale med min mor, så da hun kom ud på jobbet da jeg havde fri og kunne se at jeg ikke var i helt godt humør tog hun mig under armen og med på café. Det er også meget længe siden vi har haft tid til sådan en tøsetur, vi arbejder jo samme sted og tit med forskudte arbejdstider så det er faktisk ikke så tit vi har tid til at ses i hverdagene mere, og eftersom min mor er min bedste veninde havde jeg faktisk savnet hende. Det var skønt og afstressende at sidde og sladre lidt om alt og intet, så da jeg tog hjem til familien var jeg i totalt godt humør og helt ovenpå igen!

Da jeg kom hjem sad ungerne allerede med hver deres lego kaldender og åbnede låger, de har glemt at åbne dem de sidste par dage så det var yderst underholdende at se dem åbne 3 låger i træk. Da Sakarias er så lille skal hab overvåges mens han sidder med legoen, så jeg satte mig med ham på skødet og Sebastian ved siden af mig og nød hyggen. Frisk igen, og ved godt humør fik vi nogle yderst interessante lege ud af deres lego.

Jeg har længe haft en kageform liggende, sådan en der ligner et hus. Jeg fandt den billigt en gang og tænkte at jeg nok ville få brug for den, med energien i top besluttede jeg mig for at i dag skulle være dagen hvor vi bagte et hus og dekorerede det! Efter aftensmaden, og efter at vores søde nabo som havde hentet min præmie hos radioen havde leget "julemand" var gået, efter et kaos af en jublende, skrigende og fuldstændig ustyrligt glad Sebastian-monster, gik vi i gang på bedste kokkestil med at blande dej, smage på dej, slikke på dejkroge og blive godt fedtet ind i chokoladekage. Vi så virkelig skønne ud da kagen endelig var kommet i formen, så mens kagen bagte blev ungerne smidt i bad med deres pakkekalendergaver, vaskeklude der folder sig ud når de kommer i vand. Sebastian var ikke videre inponeret over den pakkegave, men Sakarias så virkelig ud til at nyde den.

Kagen blev lynkølet udenfor, jeg var ellers lidt skeptisk, sidst jeg prøvede på at køle en kage af udenfor var der et eller andet lille dyr der havde været og spise af kagen, så jeg lokkede Sebastian til at sidde vagt ved havedøren, i det omfang han nu kunne sidde stille, mens jeg gjorde klar med glasur og krymmel. Det skulle simpelthen blive årets julekage med alt hvad sådan en tilhører og med alle mine kreative evner på stil. Ud skulle kagen, den sad en smule bedre fast end forventet, så jeg vender formen på hovedet og forsøger at banke kagen ud, og ud kom den - Over hele køkkenbordet i sådan ca 453 stykker og krummer!

ARGH, og så står man der og er bare helt klar til den helt store omgang julehygge, Sebastian stod med store forventningsfulde øjne, og ud over mine tæer ligger så det der skulle have været vores første kagehus.. var jeg særlig venligt stemt overfor kagehuse lige der? NEJ!! Heldigvis var Sebastian i en smule mere fornuftigt humør og foreslog straks at vi så bare dekorerede hvad der var tilbage af kagen, se det var jo sådan noget jeg opmundrende skulle have sagt til ham, køre lille dreng! Så til "aftenskaffen" i dag sad vi med små stykker ugenkendeligt kagehus på hver vores tallerken og dekorerede dem med rød og grøn glasur (og den røde var så stærk at det ikke kunne spises), krymmel og godt humør.

Jeg må indrømme at det blev ret hyggeligt alligevel, også selv om det ikke blev til det helt store kagehus med sukkervinduer og chokoladeknapper. Men måske skal alting heller ikke altid være perfekt, måske er det den lektion jeg skulle lære i dag. AT SLAPPE AF - Både med arbejdet og med hjemmefronten, det gik jo alt sammen alligevel, det var hyggeligt og ungerne grinte af mig mens jeg sad der og skumlede over at kagen ikke lignede et hus med i stedet troldesnot og dinosaurus blod.

Glædelig 14. december - Det har bestemt været en glædelig dag hos os!

15. december

Der er egentlig ikke sket voldsomt meget i dag, så jeg ved ikke helt hvad jeg har at fortælle i dag.. Morgenen startede som altid alt for tidligt, men i morges var jeg faktisk forholdsvis frisk, jeg havde sovet på sofaen igår aftes mens René så sad og var kæreste-agtig med sig selv - stakkels fyr, så jeg var også den første der var ude af sengen imorges, med undtagelse af Sakarias der stadig står op før fanden får sko på. Så vi trissede lidt rundt i mørket og tjekkede hvad der var i julestrømperne.

Det er nemlig sådan her i huset at ungerne får kalendergaver, noget jeg syntes var en fandens udgift da Sebastian var mindre, men en veninde lærte mig hendes trick og det har jeg brugt flittigt siden. Hvert eneste år, specielt efter jul, sætter butikkerne legetøj ned til spotpris, noget der før har kostet 50 kr kan snildt komme ned i 5-10 kr fordi de bare skal af med det, det er gerne sæsonprægede varer eller specielle temaer som driver over igen som f.eks når biograferne har præmiere på en ny tegnefilm. Køber man en gave en gang imellem, eller laver en aftale med sig selv om at købe 2 om måneden bliver det en overkommelig udgift, ja faktisk næsten en usynelig udgift hvis man er god til at spotte tilbuddene. Nu får mine unger ikke nogle ret store ting, der er alt fra vaskeklude til glaskugler, her handler det bare om at der er en gave at pakke op og at tro på at julenissen tæller ned til jul.

Efter nogle år af have lavet pakkekalender til Sebastian stod jeg hver eneste morgen og var en lille smule misundelig på ham - jeg eeelsker gaver, så jeg ville hellere end gerne have haft at han også kunne have lavet en kalender til mig. jeg prøvede i længere tid at overtale min mor til at lave pakkekalender til mig, og det kom også så langt at hun lavede adventsgaver til mig om søndagen, men ønsket om de 24 små pakker slap mig aldrig. Derfor spurgte jeg inde på Ungmor.dk om der ikke var nogle der var interesserede i en pakkekalender-bytte, sådan at jeg lavede en kalender til en anden og vedkommende så lavede en til mig. Hvis vi nu kørte ind et helt år i forvejen ville det ikke blive nogen speciel udgift. Der var forholdsvis stor tilslutning til det første år, endnu større det næste og nu kører det så på 3 år. I år er vi 6 piger der har byttet, så den man har modtaget kalender fra er ikke nødvendigvis den samme som den man selv har sendt til. Jeg har en rigtig fin kalender, jeg er helt vild med papirer og der er nogle fantastisk gode gaver imellem. Jeg har selv gjort det at jeg køber ind lige efter jul, så er alle juletingene sat ned til usædvanlig lave priser og jeg behøver så ikke finde alverden i løbet af året.

Imorges var der en bagebog i min kalender, en lille bog med 24 nemme juleopskrifter, en virkelig sød lille ting. Da jeg havde pakket "mors-morgenbus" og gik ud af døren råbte jeg for sjov efter mig: "Du kan jo kigge lidt på d. 15 december". René går hjemme med sit nyopererede knæ, så han er vældig aktiv i køkkenet når der griber ham og får lavet nogle virkelig lækre ting. Det plejer at være mig der bager, så jeg blev faktisk temmelig overrasket da jeg kom hjem og opdagede at hele køkkenbordet var fyldt med "Nissefars Knapper", som så godt var fra d. 14. december - Wow de er gode!

Eftermiddagen bød desværre også på en smuttur til Grenå. Billederne fra fotografen er kommet, og hvis vi skal nå at have nogle af dem fremkaldt til julegaver skal det vist til at være snart, og jeg havde selvfølgelig glemt cd'en hjemme da jeg tog hjemmefra imorges. Jeg er forbavset over hvor dyrt det er at fremkalde billeder i Photocare! Jeg plejer at bestille på nettet, for der har jeg normalvis lidt mere tid til at vente på billederne, kvaliteten er den samme som hos fotohandleren og prisen er langt billigere. Da jeg havde bestilt hvad jeg troede skulle være en lille ekstra julegave til bedsteforældrene var jeg rippet for denne uges budget - og temmelig kort for hovedet. Det er utroligt at det kan blive ved med at komme bag på mig, for dengang Sebastian og jeg var alene var billeder det eneste bedsteforældrene fik i gave fordi det var så dyrt at købe skolefoto (for een med en enkelt indkomst), i år får de så hjemmelavede gaver og alligevel falder jeg i "fotofælden", så jeg har ikke andre end mig selv at bebrejde!

Da vi kom hjem og maden var kommet i ovnen hvor den skulle stå en times tid klaskede jeg totalt sammen på sofaen, jeg følte mig ikke engang træt men lige pludselig må jeg være tippet til siden og have lukket mine øjne, sammen med Sakarias - for da jeg vågnede igen, og havde tjekket at jeg ikke havde savl i hele hovedet var jeg totalt desorinteret og med en sut klistret fast på kinden og en pulleklud på brystet. Han må jo have ment at jeg havde brug for det.

Aftenmåltidet gik som det har gjort den sidste uges tid, en pylret Sakarias der ikke rigtig spiser noget, så i dag forbarmede vi os og gav ham knækbrød efter maden. Sebastian der brokker sig over et eller andet, selv om det var nøjagtig det samme vi fik igår og han igår elskede det, og René og jeg der skiftevis forsøger at drage ungerne ind i en samtale om hvordan dagen er gået. Jeg har engang hørt at et af de eneste steder familier virkelig får snakket sammen er ved spisebordet, så hos os er "Du må ikke snakke med mad i munden" blevet er stattet med "Du må ikke snakke med mad i munden når vi er ude, hjemme må du bare ikke smaske!". I dag var motivationen for at snakke dog ikke så stor, jeg tror ikke at jeg var den eneste der kunne bruge en morfar. Vi imigrerede kort efter ned i sofaen, så søde Sebastian kunne klaare sine "pligter" med at stille i opvaskeren, og så skal jeg ellers love for at de kunne snakke ungerne. I over en time stod den på "Alle børnene" vitser, skøre lyde, kildeture og kram. Sebastian har en fantastisk fantasi så han fik lavet en hel masse sjove vitser selv og nu kan jeg selvfølgelig ikke huske nogle af dem, men jeg var faktisk en smule voerrasket over hvor god han var til lige hurtigt at få digtet nogle ting der rimede og samtidig gav mening.

Og nu vil mig og min tykke tyktarm drikke en hel masse Movicol, for den er virkelig slem i dag, mens at jeg igen i aften har lovet René at give det et forsøg med noget kærestehygge. René gav mig på et tidspunkt en af twilight filmene for at vi så skulle se den sammen, men vi har endnu ikke fået det gjort, så planen er at det skal blive i aften - Når jeg vel og mærke har sagt..

Glædelig 15. december.

0 kommentarer: