Sider

torsdag den 16. december 2010

16. december - Hjemmelavet kærlighed, en særpræget ting!

16. december

Endnu en dag hvor der ikke er det vilde at berette - Hvilket jo må gå under ordsproget "Intet nyt er godt nyt"? Sådan er det som regel i mit liv. Men det er nu ikke helt rigtigt, der er sket lidt her hjemme i dag.
For det første kommer lille Sakarias trampende ind til mig imorges, i det samme han hopper op i sengen kan jeg mærke at han er varm, jeg er straks overbevist om at han har feber igen. René er dog ikke enig, men heldigvis lever vi da i en verden fyldt med en masse teknologi, så som digitale termomentre der i løbet af 30 sekunder kan afsløre at en lille tumling HAR feber og må blive hjemme fra dagpleje i dag. Jeg er sikker på at det er mellemørebetændelse igen, faktisk er jeg overbevist om at han slet ikke er kommet ordenligt af med det. Torturen med pencillinen har fortsat morgen og aften, men det må virkelig være dråber der rent faktisk kommer indenbords på ham. Han gurler det hele og får det på en eller anden måde vippet ud af mundvigene og kaster gerne det sidste op i nogle vilde hosteanfald. Det går ikke det her, vi er nødt til at findet noget andet - Inden han bliver helt døv og inden det bliver juleferie!

Arbejdsdagen gik fint, men jeg har godt nok døjet en del både med maven og hovedet i dag. Ikke mere end at jeg kender det fra tusind gange før, det gør det bare lidt svært at koncentrere sig, så jeg smuttede hjemad en halv time før tid. Jeg regner med at det går lige op med den halve time jeg var der over tid igår.

Vel hjemme besluttede jeg mig for at tage sprøjten med det samme, hovedpinen var der jo alligevel så måske ville det komme ud på et hvis jeg tog den. Jeg kan godt mærke at den er sat ind nu og jeg har det ikke alt for smart, men det er heldigvis så sent på dagen at jeg har nået at få kvalitetstid med ungerne i dag og kan flade ud uden dårlig samvittighed om lidt.

Sebastian har i dag lavet gave til hans faster, det er længe siden jeg har set ham gå så meget op i noget der ikke var leg. Det er sådan med børn og deres gaver at de altid er en smule.. særprægede.. Jeg elsker mine børns gaver, men jeg må indrømme at jeg tit tænker "Hvor pokker skal jeg gøre af det når den har stået fremme de obligatoriske 4 uger!". Det samme ville jeg nok gøre med denne meget farvestrålende ting, men hold da op hvor har han lagt meget arbejde i den, timers koncentration og kun spurgt om hjælp til at skrive lidt tekst. Ja jeg er vildt stolt, det var ikke gået sidste jul, der havde han overhoved ikke den slags tålmodighed og koncentration! Og fin er den nu altså, lige i hans fasters ånd!

Det er sådan med Sebastian og hans biologiske far at de ser hinanden en del i perioder og i andre perioder, op til 1½ år, ser de slet ikke hinanden. Det er frygtelig hårdt for Sebastian og han går med store knuder i maven når der er længe imellem de ses. Lige nu er det 4 måneder siden de sidst så hinanden og Sebastian er dybt ulykkelig, heldigvis kommer både hans biologiske far, faster og farmor til julefrokost hos os på lørdag. Sebastian er ved at gå til af spænding, og han brød sammen igår efter sengetid da det gik op for ham at han havde talt forkert og der var en ekstra dag til de kom. Uhh hvor kan jeg bare udemærket huske hvor lang tiden er for børn. Jeg husker selv specielt een gang hvor jeg skulle på samvær med min far og min mor havde sagt at han kom 4 timer efter, hvert eneste minut føltes som timer og jeg rørte mig ikke ud af stedet i den tid, sad bare på trappen og ventede på at han ville komme og tage mig med ud på sjov og narrestreger - Og så kom han ennda for sent!! Jeg ved Sebastian vil gøre det samme på lørdag, vil sidde og vente fra kl. 7 om morgenen til de kommer omkring middag. Jeg har gået og spekuleret lidt over hvad jeg kan aktivere ham med, men det er altså lidt svært, for jeg ved jo udemærket godt at lige meget hvad jeg finder på så overskygger  forventningens glæde det hele.

Nu vil jeg lægge mig til ro i min seng og se om jeg ikke kan få sovet så jeg er frisk til at tage på arbejde og til at være sammen med familien imorgen. Jeg er heldigvis et skridt længere fremme i arbejdet end jeg havde regnet med denne uge, så jeg har ikke helt så dårlig samvittighed hvis det ender med at jeg ikke kan komme imorgen, specielt fordi jeg har været nødt til at arbejde lidt hjemmefra her i eftermiddag. Jeg må nok også indse at det kan blive nødvendigt at tage Sakarias med et smut til lægen imorgen, for selv om jeg mener at vide hvad der er galt kan det jo være at lægen gerne selv vil have syn for sagen.. Stakkels lille pus! Og ja, så skal der jo handles og gøres kalr til julefrokost! Jeg håber virkelig at jeg er frisk imorgen!

Glædelig 16. december

0 kommentarer: