Sider

fredag den 17. december 2010

17. december - Det der med at multitaske ;0)

17. december

Det kan godt ske at kvinder kan multitaske, men det er simpelthen umuligt at børste tænder samtidig med at man lægger mascara på! Det fandt jeg ud af op af formiddagen da jeg endelig havde fået gang i de kolde knogle med et varmt bad og lige pludselig havde en smule travlt hvis jeg skulle nå at tage med ud til lægen med Sakarias. Jeg plejer at rende rundt med tandbørsten i munden mens jeg får styr på en hel masse andre ting om morgenen, her til morgen var det eneste jeg manglede så at få mascara på inden jeg så bare en smule levende ud efter nattens tortur forløb, og det var faktisk først da jeg stod foran spejlet med en børste i hver hånd at det gik op for mig at det ville ende galt, meget galt, hvis jeg fortsatte det foretagende! Jeg forestiller mig levende hvordan jeg kunne have haft tandpasta i øjene og have farvet mine tænder sorte! Hmm..

Afsted til lægen det gik på listetæer, eller dæk, for i nattens mulm og mørke var der sørme nogen der havde glaseret vejene med is, og når man bor så langt ud på landet som vi gør, ja så er der ingen der gider at tage sig at snerydning og salt. Det budget er for længst brugt op, så vi skal 6 km ind i landet før vi ser nogen lunde pæne veje! Vi nåede knap nok at sætte os i venteværelset før en sød reservelæge hentede os, Sakarias var temmelig skeptisk, det var jo totalt modsatte retning af hvor vi plejer at gå ind og så var det ikke vores egen læge. Han holdt sig bag mig og hver gang jeg slap hans hånd "flygtede" han om bag både René og jeg for at søge skjul. Lægen var nu fantastisk sød og Sakarias tog det pænt der inde, men han tøede aldrig rigtig op inden vi gik igen. Min forudanelse viste sig rigtig, drengen har stadig mellemørebetændelse og får endnu en type pencilin nu, heldigvis noget som smager bedre end det andet og heldigvis noget vi har haft gode resultater med før. Han kvalificerer sig igen til at få lagt dræn, det gjorde han også i foråret men da vi ligesom var klar til at tage afsted til ørelægen holdt hans problemer pludselig op, vi vurderede derfor at det ville være et unødvendigt indgreb som kun ville gøre ham ondt. Lægen i dag anbefalede ikke dræn og fortalte os at det er det hyppigste udførste operative indgreb i Danmark, ørelægerne tjener omkring 10.000 kroner pr. dræn de ligger, så vi skulle være forberedt på at ørelægen ville anbefale os at lægge dræn. Der er ingen beviser for at drænene hjælper, men der er omvendt heller ingen beviser for at de er skadelige. Jeg vakler lidt, for jeg vil ikke udsætte Sakarias for et unødigt indgreb, jeg spurgte lægen om der ville danne sig ar efter drænene og det kan der men han mener ikke det er nok til at skade hørelsen, omvendt ved jeg at Sebastian som lille sprængte sin trommehinde så mange gange på grund af mellemørebetændelse at han nu har nedsat hørelse på sit højre øre.

Jeg syntes lidt at der er "gået mode" i det med at lægge dræn i ørerne på små børn. Jeg ved godt at nogle forældre mener at det har hjulpet deres børn rigtig meget og jeg skal ikke gøre mig til dommer over om det passer, jeg ved bare at sæsonen for mellemørebetændelse som regel slutter omkring marts-april hvert år - Så måske er det drænene der hjælper, måske er det fordi sæsonen slutter? Jeg er en hønemor, så jeg vil gerne hjælpe mine børn mest muligt, men jeg vil heller ikke udsætte dem for noget som ikke nødvendigvis er godt.. Sikke et dilemma!

Da vi var færdige ved lægen smuttede vi på apoteket og hentede medicin og derefter videre til Photocare og hente vores billeder. Da René kommer ud med billederne syntes jeg at prisen lige pludselig er endnu højere end jeg fik at vide i onsdags og opdager så at de trods at jeg udtrykkeligt spurgte ekspedienten har lagt 3 gange opstartsgebyr på hvor hun lovede mig at der kun ville blive et. Det er kun 40 kr, men i min verden er 40 kroner altså alligevel en del - Det er knap en pakke bleer, det er 4 bakker leverpostej eller 2½ rugbrød - René, sød som han er, gik pænt tilbage i butikken og fortalte at det jo ikke var hvad vi aftalte og fik da også nogle af pengene tilbage. Da vi så kommer hjem er det jo glemt og jeg glæder mig til at se billederne på papir og ikke bare på computeren, jeg kigger glad mine skønne unger igennem med alle deres narrestreger, Sakarias der skubber Sebastian, Sebastian med klovnenæse og een stor bunke af børn og mig, men hvad er nu det.. Jeg afleverede da ikke billeder af en baby?! Den sødeste lille nissebaby, liggende på et hvidt hæklet tæppe, nøgen med nissehue på har forvildet sig ind mellem mine billeder, 5 styk nissebaby endda! Og så bliver jeg vred, jeg bliver ikke bare vred, jeg bliver rødglødende!!

Jeg har flere oplevelser med Photocare som jeg ikke finder tilfredsstillende men den her topper virkelig alt! Jeg syntes de er nogle skønne mennesker der inde, jeg har før i tiden kendt dem privat og de ér virkelig nogle rare mennesker og det her er selvfølgelig ikke deres skyld privat - men som butik skal de varetage deres kunders interesser og deres privatliv, og det er simpelthen ikke godt nok når private billeder kommer med den forkerte kunde hjem! Jeg mistede på få sekunder trygheden totalt, og min første tankte var "Hvis jeg har den her baby mellem mine billeder, hvem kan så ske at have mine billeder?!"

Jeg skriver selvfølgelig til Photocare med det samme, for det første skal de jo vide at der er sket en fejl så den rette kunde kan få sin bestilling og så syntes jeg faktisk også at de fortjener at høre at sådan nogle fejl ødelægger tilliden til deres forretning og ikke bringer mig tilbage som kunde. Ejeren beder mig ringe og det gør jeg, jeg kender ham så vi snakker selvfølgelig pænt om det, han forklarer og undskylder og håber at jeg vil give dem chancen for at rette op på tilliden.. Hmm.. Ehm.. Når man een gang har haft et tillidsbrud tror jeg der skal uendelig meget til før at man frivilligt går ind og betaler fuld pris for at få testet om tilliden kan genoprettes, men måske. Jeg er ikke helt elefant endnu, så det er kun visse ting jeg aldrig glemmer, så må vi se om denne er een af de ting. Nu ligger den kære lille Grenå-baby-nisse så på mit køkkenbord og venter på at jeg skal til Grenå, jeg har selv tilbudt at aflevere billederne tilbage, for forretningen var faktisk ligeglad "det var nemmere at vente til den pågældende kunde selv opdagede at billederne manglede og derefter lave nogle nye", og det gjorde mig egentlig bare mere skuffet. Jeg havde da forventet at de som det mindste var interesseret i at rette op på fejlen med det samme, undskylde overfor mig OG kunden det er sket for, jeg ved godt at vedkommende ikke selv ved at hendes baby ligger på mit køkkenbord nu, men det kommer da til at gøre mere ondt på hende når hun måske hører det fra en anden og det er egentlig heller ikke fair at hun selv skal gøre opmærksom på at der mangler billeder i hendes bestilling, når jeg nu allerede har gjort dem opmærksom på det!

Ja jeg ved godt at det er en lille bitte ting, men jeg bliver bare så ked af det når sådan nogle fejl sker - jeg kender alt til når folk "stjæler" ens billeder, og "vandmærker" derfor altid mine når jeg lægger dem på nettet, hvis man så ikke engang kan føle sig tryg ved at få dem fremkaldt.. Nå, nu skal jeg nok ligge det fra mig!

Dagen fortsatte med julegaveshopping sammen med min mor, efter jeg havde været hjemme og hvile lidt. Hun havde ikke fået købt ret mange andre end til mine drenge endnu så vi tog en rigtig tøsetur i Randers Storcenter hvor jeg så var med til at vælge min egen gave, på betingelse af at jeg lovede at se MEGET overrasket ud juleaften - Jeg er allerede begyndt at spekulere lidt på hvordan jeg bedst ser overrasket ud, eller om jeg måske skal lave en lille scene bare for at more hende. Det er nu altid så hyggeligt at shoppe for andres penge, spise for andres penge og more sig for andres penge - Specielt min mors, hun er yderst gavmild og glemsom når det kommer til tilbagebetalinger. Som altid tog vi et smut i Tiger butikken og heldigvis fandt jeg de sidste par gaver til pakkespil imorgen. Sebastian har indtrængende bedt om at det skal være pakkespil med kort, og der skal man have 2 gaver med pr. deltager så jeg havde lige et par ting der skulle ordnes.

Da jeg kom hjem var Sakarias i vældig hopla igen, Sebastian var smuttet over til sine oldeforældre med besked om "At hvis jeg skal være hjemme imorgen, så må jeg hellere være hos oldefar i dag". Sebastian har en evne til altid at få det til at lyde som om det er oldefar der har brug for at Sebastian er hos ham og ikke omvendt. Langt hen af vejen tror jeg nu også han har ret, for som oldefar selv siger, så er det drengene der holder dem unge der ovre. Vi plejer sjældent at sige nej hvis Sebastian vil være der ovre i wekkenderne, så jeg morer mig lidt over at han kan få det sagt som om det er hans pligt at passe på oldefar, han kan få det sagt på en måde så han lige pludselig lyder frygtelig voksen og ansvarsbevist. Skønne unge!

Sakarias og jeg gik efter aftensmaden i gang med at pakke gaver ind til pakkespil. Det blev noget frygtelig rod, og jeg grinte så meget at jeg tør vædde på at jeg stadig har mascararester på kinderne. Hver eneste pakke skulle vendes og drejes, Sakarias skulle sætte tape på, hvilket hurtigt resulterede i at vi begge var klistret ind i tape, og han har helt selv pakket en enkelt gave ind, den ser frygtelig ud men lyser langt væk af hans store iver og hans ihærdige forsøg på at gøre det så godt. Hver eneste gnag jeg smuttede væk fra bordet for at hente et eller andet vi manglede kom han løbende efter mig i hans voldsomme forsøg på at tackle mig, og det lykkedes da også på et tidspunkt så godt at jeg endte med at tumle rundt på gulvet hvorefter han som en anden wresler smed sig triumferende oven på mig og hylede af grin. Det må have set komisk ud, og lydt virkelig livsbekræftende mens han brølede af sejrsrusen og jeg tudede af grin - Så kunne jeg lære ikke at gå midt i gave indpakningen! Sådanne øjeblikke er simpelthen uvurderlige.. priceless ville en gammel kammerat have udtrygt det. Da det kom til at der skulle bånd på gaverne turde jeg ikke helt lade ham deltage så meget, for jeg kan levende forestille mig hvordan vi begge hurtigt ville komme til at ligge bagbundet på køkkengulvet, men ikke destomindre endte det allligevel med at han var godt igang med at rulle 250 meter skinnende guldbånd ud over hele gulvet mens han meget tydeligt sad og ventede på en reaktion fra mig. Han har virkelig moret sig her til aften, det manglede også bare efter den sidste tid med øret.

Nu er han lagt i seng. Det tog sin tid at få ham til at falde til ro, jeg tror hans ører gør ondt - Hvilket lægens øretester også viste. René lagde sig inde i juniorsengen sammen med ham mens jeg lige hurtigt lavede lidt pynt på æsken til fasters gave. Så er der gjort klar til at ungerne imorgen formiddag kan lave lidt tegninger, se lidt film og måske få tiden til at gå lidt hurtigere inden vi får gæster.

Glædelig 17. december - Det har det så sandelig været her!

0 kommentarer: