Sider

søndag den 19. december 2010

19. december - Så begynder jule-hækkeløbet!

19. december

Så er taktikken sat ind i det lille hjem, fra nu af er der kun 4 dage til at få styr på alt det vi har glemt, få lavet konfekt og småkager, få hentet træet, pyntet det og ellers bare krydse fingre for at alt går op i en højere enhed. Vi er ved at være nået dertil hvor alt hvad vi har gjort de sidste 3 uger gerne skal holde og så må vi bare håbe på at resten kommer af sig selv.

For mig er julen en af mine absolutte yndlingstidspunter på året, sammen med halloween (ja jeg er halloween nørd, og elsker den kommercielle tilkøbte højtid som butikkerne lever stort af i oktober, ELSKER det siger jeg!) men det er også en af mine sværeste tidspunkter på året. Jeg bruger hele året på at planlægge julen, så snart een jul er slut går planlægningen af den næste i gang, nogen gange før. Der er pakkekalendre der skal købes, der er gaver der skal spares op til, der er julepynt der skal findes på januartilbud og der er gaver der skal jagtes på de helt rigtige tidspunkter. Jeg kender mine mangler, som altid har været størst på pengepungen men nu også på energi nievaeuet, det ene kan jeg forsøge at planlægge mig ud af og det gør jeg i stor stil, men der er altid et eller andet der ramler i december, december er sådan en tids- og pengeslugende maskine som ingen formår at stoppe før det er for sent, sådan en der kommer snigende og lige pludselig er der og stikker af med både din tid og dine penge.

I år havde jeg totalt styr på det hele, lige indtil december rent faktisk begyndte, så løb det hele alligevel af sporet. Jeg havde besluttet at i år skulle være året hvor jeg havde både økonomisk og mentalt overskud til at gøre alle de ting jeg altid har drømt om i julen, som at tage en hel dag ud af kalenderen og tage i Den gamle by i Århus, lave konfekt i grimme farver eller bruge en hel søndag på bare at bage småkager og spise dem i samme tempo som de kom ud af ovnen. Vi købte ungernes gaver allerede i starten af september, vi afskrev alle de mange gaver til venners børn og vi bekendtgjorde overfor familien at gaverne i år ville være personlige og højst sansynlig uden byttemærker og så har jeg ellers jagtet julegaver hele året og fundet nogle gode ting.

I dag vågner jeg op til den 19. december, de første knap 3 uger er allerede fløjet afsted og jeg har hverken fået bagt småkager, fået lavet kulørt og klistret konfekt med ungerne, fået bagt honningkage hus eller været i den gamle by - Jeg har vitterligt ikke fået gjort noget som helst af det jeg havde arbejdet så hårdt på at få plads til i julemåneden. Det gør mig trist at det er blevet sådan, for jeg ved at de næste 4 dage bliver fyldt med stress, dårlig samvittighed på grund af travlhed, måske en smule snerren af René fordi vi er stressede og jeg føler mig mangelfuld i forhold til at få hygget om hele juleriet og en hel masse forsøg på at kompensere på andre måder. Derfor startede vi også morgenen med at lægge en plan for hvad der nu skal ske, mandag er jeg syg på grund af sprøjten og vi har nogle ærinder, tirsdag og onsdag skal jeg arbejde og torsdag skal jeg på sygehuset - Og så er det faktisk juleaften og timeglasset er løbet ud. Hvis vi skal nå det hele, må vi tage unødvendig hårde metoder i brug.. Jeg måtte tage sprøjten kort efter morgenmaden og bruge hele denne søndag på at lige udskidt æblegrød med rander under øjene og alt for krum ryg, sådan lidt ala pigen i "Nightmare before christmas" bare uden syningerne! Men det er nødvendigt hvis vi skal nå det hele, jeg har ikke tid til at ligge i sengen imorgen!

Ungerne åbnede deres pakker, bamser de kunne male på. Jeg malede sammen med dem den første times tid, hvor vi alle blev en del mere farverige, hjalp Sebastian med at ringe over til hans oldeforældre og lave en "play-date" og hjalp René med at gøre Sakarias klar til deres "hemmelige" juleshopping uden mor, derefter satte jeg mig med min gule spand og min grønne sprøjte i sofaen, med hele familien som et underligt nysgerrigt puplikum og stak mig selv i maveflæset, for hvad jeg håber bliver sidste gang på denne side af julen. Derefter imigrerede de lige så stille ud af huset og ud i snevejret, præcis som jeg havde håbet at vi alle ville gøre her i julen - Vi har ikke engang fået bygget en snemand. CHRIST! Jeg og min dårlige samvittighed smuttede ind under dynen og der blev vi liggende hånd i hånd indtil de vendte tilbage kort efter middag.

Derefter tvang jeg mig selv på benene igen, jeg ser godt nok usædvanlig mange stjerner i dag og er meget, meget svimmel, men det er søndag, familiens hyggedag og det skal hverken julestress eller EPOsprøjter altså have lov at ødelægge. Efter at have hygget lidt med Sakarias, som bestemt mente at hvis mor kunne ligge inde i sengen og sove så kunne han også, og derefter have fået ham puttet ude i barnevognen kom min mor og min stedfar. Min stedfar er så sød at rydde sne på vores vej, vi bor jo så langt fra alt muligt at der ikke bliver ryddet sne, og slet ikke på private veje, så det gør han. Min mor kom med gaver til drengene, hun bliver hårdnakket ved med at påstå at julenissen ved en fejl ligger gaver henne ved hende hver eneste søndag. Vi sad længe og snakkede og spiste lidt frokost sammen inden Sakarias endelig vendte tilbage fra sin middagssøvn ude i sneen. Som en af mine bekendte skrev på facebook igår, så kan man godt forstå at man som turist finder det meget mærkeligt at vi putter vores små bitte mennesker ud i minusgrader for at sove - Men Sakarias sover fantastisk der ude, langt bedre end indenfor!

Efter at Sakarias havde fået sin gave og min stedfar var kørt over til oldeforældrene med Sebastians gave tog jeg lige en halv time inde i sengen igen, inden Sebastian kom hjem for at lege lidt. Det bliver til lidt leg med lego, lidt hysteri over at lego gik i stykker og et fælles projekt om at samle lego igen. Hvad den Atlantis borg ikke efterhånden har været igennem er ikke værd at tale om, og det har altså også været nødvendigt at lime nogle af de sarte dele sammen, for det bliver brugt stort set dagligt og bliver altså ikke ved med at hænge lige godt sammen. Man må da næsten håbe at han får hvad han har ønsket sig til jul, så den stakkels borg kan få lidt velfortjent ro.

Hen under aften smuttede Sebastian over til sine oldeforældre igen, de har åbenbart aftalt at han skal sove ovre ved dem i nat. Det gør nu heller ikke så meget, for jeg er ved at være så flad at jeg snart falder i søvn og ikke vågner før imorgen igen. Sakarias og René sidder og ser julekalender og jeg tager en slapper igen, for lige om lidt går det løs med putteritualerne og dem vil jeg nu engang være med til. Specielt fordi at Sakarias er inde i en periode hvor han er meget mors dreng, så jeg kan høre ham kalde inde i stuen når han syntes jeg har været væk længe nok - og så mest af alt fordi jeg godt kan lide den del hvor vi siger "Godnat, ses i morgen, elsker dig"

Glædelig 19. december

0 kommentarer: