Sider

torsdag den 2. december 2010

2. december - Et slag i hovedet med en plastichest!

2. december.
Er der noget hyggeligere end at blive vækket af et slag i hovedet med en plastichest? Ja det tror jeg nok der er, men i december måned kan man ikke andet end at nyde når 2 årig tumling kommer væltende ind i soveværelset, stolt som en pave for at vise hans mor hvad han har fået af nissen. Så må man tage de knups med som det giver - Og evt huske til næste år at der skal være bløde pakker i de fleste gaver!

Valget i morges stod mellem at stå ud af sengen og tage på arbejde med sådan lidt småfeber lurende udner overfladen, eller overgive sig med det samme og blive liggende. Nu er jeg generalt ikke ret god til at lade noget andet end jeg selv styre mit liv, så selvfølgelig endte det med at jeg stod op, tog tøj på og tog ind på arbejdet. Som jeg hele tiden har sagt til jobkonsulenten, så ser jeg meget mere fornuft i at tage ind på jobbet og derefter finde ud af om jeg kan holde til at arbejde eller ej, end at opgive på forhånd - Og tit ender det jo også med at jeg, trods at jeg sagtens kunne retfærdiggøre at blive hjemme i sengen, ender med at klare mine knap 5 timer og først derefter overgiver mig til sengen.

I dag var så ikke en af de dage hvor jeg kunne klare timerne, så efter kun 2½ time måtte jeg overgive og tilkalde René - som er så venlig at køre mig på de få dage hvor jeg har brug for at tage for store mængder smertestillende til selv at ville køre. Og så var det ellers bare på hovedet hjem i seng, efter at tage taget en smule febernedsættende igen. Dog mest præventivt - Jeg har simpelthen ikke tid til at være syg og feberagtig her i december!

Mod alle odds nåede jeg at samle lidt energi inden ungerne kom hjem, og derfra kørte møllen også bare med julekalendre der ikke nåede at blive åbnet i morges, julesnak og.. F... Så var det lige at man havde glemt alt om det der jule-tam-tam med Sebastians klasse. Noget med sammenskudsgilde, julepynt, æbleskiver og juletræ! Tænke tænke..

"Du laver maden, jeg pakker ungerne ind under dynen, på spændetrøje-agtig vis og underholder dem med oplæsning af julehistorier - Og så når vi nok det hele alligevel?!"

Som sagt så gjort. René som er en knag i et køkken fik i løbet af ingen tid smækket to pizza'er sammen og spankulerede rundt mellem mel, dej og skinkestrimler som om han aldrig havde lavet andet. Imens sad jeg tæt under dynen, med min små-snottede fortæller stemme og forsøgte at underholde tumlingen til to afsnit af julehistorien om skovnisserne. Og bedst som man sidder der og prøver at lege overskudsagtig mor med julehistorier og multi-stemmeføring begynder begge unger at imigrere ud under dynen, den ene gemmer sig på værelset med lukket dør og den anden fiser rundt og skriger efter lyskæden.. Glem det mor, ingen ro til dig. Det er så her at man skal glemme alt om smerter, feber og grimme egoistiske tanker om at gemme sig under sengen indtil de andre er kørt og istedet hanke op på sig selv, finde det bedste smil (og de uldne sokker) frem og tage afsted. Det er jo for pokker kun jul een gang om året, og det er jo for pokker kun een ud af 5 julearrangementer ungerne afholder - HVER!!

Som sagt så gjort, hanker op i nakken og drager ud i vinterkulden med (en smule påtaget) energi og julestemning. Får spist en smule pizza, ageret stødpude for juletumlingen der insisterer på at hoppe i skolens "lege-sofa" og lavet en pokkers masse julepynt til klassens juletræ - Og ender faktisk med at være helt stolt af hvad feber og smerteramt korpus kan præstere denne aften.

Men nu er det også en meget slatten mor der sidder tilbage i sofaen, med kramper i benene, kulderystelser og bare venter på at tage sin forbandede sprøjte med noget der gerne skulle styrke mit ikke-eksisterende immunforsvar til at kæmpe lidt af sig selv - Der er intet som et stik i maveflæsket der kan sætte en stopper for den påtagede julestemning. Så takker egentlig mig selv for at have opbrugt enhver snert af energi så meget at jeg ved at, så snart sprøjten er taget, det kvalmestillende er begyndt at virke og dagens dosis af kemo er slugt, så får jeg absolut intet problem med at falde i søvn og sove mig fra de fleste af sprøjtens række af bivirkninger.

Glædelig 2. december - I julestressens navn!

0 kommentarer: