21 december.
Morgenen startede fantastisk, intet mindre end vidunderligt - Med at jeg listede ind og kiggede til Sebastian inde i hans hule, kort efter kom en søvndrukken Sakarias luskende efter mig, og så puttede vi ellers alle tre der inde for en stund. Det var helt trist da vi skulle kravle ud igen, ud i kulden og ud til en travlt morgen som ligesom så mange andre morgner farer afsted i et kaos af "husk nu gymnastisk tøjet", "Gider du lige give Sakarias noget mere vand", "Hvor har jeg nu smidt min hårbørste" og så videre. Jeg tøffede begge unger afsted i dagpleje og SFO og satte snuden meget forsigtigt mod Grenå- Jeg hader simpelthen sne, jeg hader, hader, HADER det og i dag er slet ikke nogen undtagelse! Heller ikke selv om jeg er ved at syntes jeg er blevet ret sej til det der med at tage mig god tid, ikke lade mig stresse af de andre bilister og ellers bare sinke en kilometerlang hale af folk der skal på job, mens jeg triller fornøjet afsted med 60 km i timen. Gud hvor må de da elske mig, ha!
Denne uge kommer til at gå hurtigt ude på jobbet, på grund af besøg på sygehuset og den dersens juleaften så har jeg kun to dage til at gøre det arbejde som jeg ellers plejer at bruge 4 dage på. Jeg havde regnet med at møde ind til en hård og stresset dag, men da jeg kommer luskende op af trappen mens jeg mentalt indstiller mig på at nu går det løs, så siger regnskabschefen glad og fornøjet "Skal vi ikke bare dele os op, så går det hurtigere og vi ved jo alligevel ikke hvad der kommer til at ske imorgen?". Wow, så blev det lige med et en meget bedre dag. Selv om jeg arbejder okay under pres så bryder jeg mig ikke om at have så travlt, slet ikke når det handler om andre menneskers levegrundlag, deres løn!
Jeg fik ordnet min del af lønposerne på ingen tid og brugte så lidt tid på at trisse rundt i bygningen og se hver der mangler at blive "gjort klar" til morgendagens julearrangement for hele firmaet - Efter min tur brugte jeg lidt energi på at få gjort nogle ting rent, det er overhoved ikke en del af min jobbeskrivelse og jeg ved også at det er ris til egen røv når jeg gør det, for jeg kan altså ikke ret godt holde til fysisk arbejde her midt i minus-graders-helvedet. Det blev heller overhoved ikke til det jeg gerne ville have, men jeg har efterhånden lært lidt af tidligere oplevelser og stopper i tide - Og så måske også fordi at jeg, klodsede menneske, nåede at smadre mit håndled ind i et eller andet og nu har en blå bule på den der knogle-tingest på håndledet. Flot Nadja!
Efter min lille svipser der tog jeg pænt min pind igen og satte mig til at få styr på et par hængepartier og få gjort så meget klar til at afslutte lønnen som jeg kan inden alle har afleveret deres poser. Lige pludselig var klokken 13 og min dag var sådan set slut, og af ren og skær god vilje og nysgerrighed blev jeg lidt længere for at høre om der var noget jeg kunne hjælpe med at gøre klar til arrangementet imorgen. Det var der nu ikke, så jeg tog min mor under armen og tog på andejagt!
Og ja, det blev en andejagt. En af dem hvor man kommer hjem med våde og kolde tæer, isnende kolde fingre, vindblæst hår og højrøde kinder. Egentlig var det bare ovnklare andebryster vi skulle finde og vi regnede det som et let opgave, men her få dage før jul får man da ikke bare sådan lige andebryster. De første par steder var der udsolgt og da vi endelig nåede til et sted hvor de stadig havde andebryster var de svinedyre - Men vi kunne simpelthen ikke risikere at stå uden andebryster juleaften, så min mor bed i det sure æble og pungede ud for 8 stykker and. Jeg havde ellers flere gange tilbudt hende vores and, den der ligger i fryseren og er døbt Bertram eller Anton eller hvad det nu var. Men hun nægter at røre ved en hel and, og hun er ikke klar til at give opgaven om at bringe anden med til julefest fra sig. Heldigt nok, for jeg er egentlig heller ikke så vild med at skulle lave min allerførste and juleaften for måske at opdage at jeg overhoved ikke har den slags evner og vi så kommer til at sidde udelukkende med risalamande - Som min mor iøvrigt også bringer med sig juleaften.. Mon det kan tænkes at hun ikke helt stoler på min manglende evner i et køkken?!
Heldigvis er Rene jo en fantastisk kok som ikke er bange for at prøve noget nyt, så han er allerede ved at undersøge de bedste opskrifter til en ordenlig flæskesteg som ikke bliver tør - Som mine! Jeg kan allernådigst få lov at lave brunede kartofler, for det er jeg edder sej til, og jeg er også ret god til at varme rådkål, hvis jeg selv skal sige det!
Da jeg kom hjem efter vores andejagt var jeg totalt smadret, egentlig var det nok ikke andejagtens skyld for det var forholdsvis hurtigt overstået, men nok snarer mit stunt med at tro at jeg liiige kunne gøre mig nyttig uden for min kontor pind. Jeg lagde mig derfor med Sakarias og så tegnefilm, og bedst som jeg troede at nu skulle vi lukke øjnene lidt, ja så syntes han at vi skal bruge mor som hoppepude. Skønt. Sebastian er smuttet igen i dag, jeg ved ikke hvad der er med ham i de her dage, men jeg mistænker ham om hans oldefar for at have julehemmeligheder som vi andre ikke må være med til. Det er godt at der er juleferie fra imorgen så han kan få lidt tiltrængt skolepause og komme ud og bruge hans energi sammen med andre vinterglade mennesker. Jeg må indrømme at jeg er meget lidt værd som udendørs legekammerat her i vinterhalvåret, så jeg forstår godt at et udemenneske som ham har brug for at være sammen med en der er lige så meget udemenneske.
Jeg syntes ellers det var en smule ærgeligt at han ikke var med til aftenens julebagerier. Vi gjorde klar med alle vores ingredienser og kiggede så på hvad det kunne blive til.. Hmm.. Brændte mandler og nissefars knapper (som nu er kommet til at hedde Svigerfars blå øjne!). Sakarias er bare så sød og hjælpsom i køkkenet. Han ødelægger godt nok mere end han laver, men han forsøger virkelig og han er selv så stolt når han tror han har hjulpet os. Det betyder at det tager dobbelt så lang tid, at køkkenet bliver dobbelt så rodet og gridset - Men også at det er dobbelt så sjovt. Mandlerne blev igen fantastisk gode, men ikke specielt kønne. Småkagerne blev kønne, atså det første hold, det som ikke ved et uheld havnede i bunden at ovnen og gik til.
Nu er der ikke længe igen, der er kun 3 gaver tilbage i pakkekalenderen og alle julegaver er samlet. Juletræet skal snart hentes og en tur på kirkegården skal vi også. Jeg kan godt mærke at spændingen i min mave er stigende, jeg eeeelsker jul, jeg eeeelsker gaver og jeg er lige så tosset i de sidste dage op til jul som et lille barn er. Jeg er stadig en lille dreng, og juleaftens dag er stadig uendelig lang og jeg har stadig svært ved at sidde stille ved bordet og vente på at vi skal åbne gaver. Åhh jeg glæder mig!!
Glædelig 21. december
0 kommentarer:
Send en kommentar