Sider

onsdag den 22. december 2010

22. december - I strikkede nissehuer!

22. december

Endelig hjemme!

Efter en lang dag, som startede med at det var utrolig svært med at få røven ud af sengen er jeg endelig hjemme, hjemme efter at have været på arbejde og efter at have været til julehygge ude på arbejdet. Jeg er flad, eller rettere er jeg nok temmelig udspilet af alle de småkager og en stor del aftensmad, men jeg er virkelig udkørt. Det har været en frygtelig lang dag, men også en hyggelig dag.

Minus 19 grader stod der på bilens termometer imorges, så tror da fanden at det føltes som om mine knogler var ved at sprænges indefra. Øv for et møgvejr der har ramt lille Danmark - Hurra for global opvarmning, kunne de da ikke have holdt deres kæft og holdt deres klimatopmøde et andet sted, jeg er sikker på at det her er Moder Natur der giver os fingere og siger "Snyyyydt!" - Det er i hvert fald hvad jeg tænker når jeg er nødt til at bevæge mig ud i vinterkulden, jeg bliver i et ualmindelig ondt humør når jeg har ondt og så må vintervejret altså høre nogle sandheder!

Inde på jobbet var der julestemning i luften (og en ualmindelig grim lugt at det der kommer efter at have spist en stor omgang brunkål, problemer med tilbageløb i vandlåsen igen, måske!) nok mest fordi at min mor og jeg rendte rundt med hver vores trikkede nissehue og var lalleglade. Jeg gik i gang med afregninger og løn og hun murede sig inde på kørselskontoret hvorefter jeg stort set ikke så hende igen før min arbejdsdag officielt var slut. I stedet fik jeg indtil flere besøg nede på mit lille kontor, normalt er der ellers ikke ret mange der kigger ind og jeg inviterer heller ikke så mange mennesker ind - Jeg er jo i "isolation" der inde, men det var egentlig smadder hyggeligt at have besøg der inde og jeg sad da også og begyndte at forstå hvorfor man mener at fælleskontorer og store kontormiljøer er gode for effektiviteten. Det var yderst motiverende at have en andens selvskab, også selv om vi bare sad og snakkede med os selv om de opgaver vi nu hver især sad med. Jeg med mit løn, en sygemeldt kollega med hendes strikketøj.

Da min arbejdsdag nåede til ende havde jeg haft lidt travlt hen mod slutningen, lige pludselig begyndte det at trippe ind med kollegaer til vores julearrangement som jeg jo frivilligt havde tilbudt at hjælpe med, men på daværende tidspunkt var jeg rent faktisk ikke færdig med lønnen endnu. Der var ikke handlet ind, julegaverne stod i mødelokalet hvor "festen" skulle holdes og vi havde netop opdaget at vi rent faktisk ikke har en ovn til at varme æbleskiver i. Så det gik lige pludselig stærkt med at få gjort arbejdet færdigt, få flyttet julegaverne, få dækket bord og gjort maden klar. Det tog også lidt tid, men folk var yderst tålmodige og ventede pænt mens de sludrede hyggeligt i alle kroge. Derefter var det ren hygge og samvær, en fin "afslutnings-tale" fra ledelsen og til sidst oprydningen.

Jeg kørte med min mor på arbejde imorges. Rene skulle bruge bilen til at hjælpe min stedfar og så var det planen at René og ungerne skulle hente juletræ, derfor skulle jeg selvfølgelig også køre med min mor hjem igen, hvilket indebar en stor portion tålmodighed. Det vidste jeg på forhånd for hendes vagt startede kl. 6 imorges og slutter først kl. 6 imorgen tidlig, så hvornår på dagen vi rent faktisk ville kunne forlade kontoret ville ikke være til at forudsige. Heldigvis tog det ikke helt så lang tid som det sagtens kunne have endt med og det var nu ganske hyggeligt at sidde og snakke lidt med de chauffører der kom ind fra tid til anden, det er ikke så tit det bliver til ganske almindelig hyggesnak i løbet af en arbejdsuge, så det var helt rart at høre noget mere personligt fra dem end at de har haft problemer med dankort terminalen eller at det har været en sløj vagt.

Lige nu er René ved at putte Sakarias i nattøjet og jeg sidder og kigger på ham mens jeg kommer til at tænke på noget en af mine mandlige kollegaer sagde til mig tidligere; "Hvorfor VIL kvinder være så meget mand?!" det udsprang sig af en længere snak om at kvinder vil vide alt, de vil kende naboen skostørrelser, de vil kunne bygge brykkerset om samtidig med at de vil have karriere, føde børn og lave deres mænd om til nogle vattede nikkedukker af hankøn! Han har jo nok ret, ikke at jeg overhoved ser René som en vattet nikkedukke, men her vimser jeg rundt først på arbejdet, så til firmaarrangement og da jeg kommer hjem vil jeg også lige kernehygge med familie inden jeg lokker René til at putte Sakarias så jeg lige kan skrive dagens kalender og tjekke på facebook hvad naboen bruger af skostørrelse.

Min kollega sagde ret mange gode ting, så da jeg kom hjem gik jeg ud og kiggede begejstret på det juletræ som Rene og Sakarias havde bragt med hjem i dag, og sagde at det var det pæneste, mest rundt og det mest perfekte juletræ jeg nogen sinde havde set, med nok lige rigelig begejstring i stemmen når man tager med i betragtning at træet stadig er i net, at toppen er skæv og at jeg overhoved ikke har noget grundlag at bedømme træets perfekt-hed på. Men roses det skulle han - Om ikke andet så fordi min midaldtrende kollega ikke skulle have lov at have ret i at jeg også ville være en af de kvinder der tror de er "manden i huset".

Derfor fortsatte jeg også med at fikse aftensmaden - Noget jeg ellers aldrig gør, mest af alt fordi jeg ikke vil mishandle min familie med det skrammel jeg laver, men i dag tog jeg et kig i køleskabet og ryddede derefter ud af alle de ting som efterhånden var ved at nærme sig sidste anvendelsesdato. Det blev til en fortræffelig æggekage, noget af det eneste som jeg formår at lave tilfredsstillende, sammen med vandbakkelse og brune kartofler!

Nu vil jeg så, som afslutningen på dagen lade René få lov at vælge en film vi skal se, og forsøge at opføre mig lidt dame-agtigt - inden jeg imorgen tager fører trøjen på igen og med hård hånd dirrigerer ham til at sætte juletræet på fod OG instruerer ham i hvordan det bedst kommer til at stå lige. Stakkels mand, det er godt han ikke ved hvad der venter ham endnu, han har bare at nyde aftenen!

Glædelig 22. december

0 kommentarer: