Sider

tirsdag den 7. december 2010

7. december - Fred i verden.. Et lille og beskedent ønske?

7. december

Endnu engang ville jeg helst være blevet under dynen, men i dag sagde det vist mere om mig som person end om mit helbred. Ryggen er rettet ud igen og jeg er nede på den normale dosis smertestillende, så det er faktisk ikke værd at nævne - hvilket jo må siges at være en skøn fremgang!

Dagen i dag stod på arbejde. Jeg havde jo ladet min søde lille bil stå i Grenå igår hvor min mor agerede sygetransport, så her til morgen måtte min mødetid tilrettelægges efter hendes og jeg kom ind på jobbet en halv time tidligere end jeg plejer, ikke noget der betyder alverden på en god dag, og jeg nyder faktisk at komme ind på kontoret når der er stille. Ikke som den eneste person dog, jeg hader at være alene i den store tomme bygning, men som een af de første passer mig rigtig godt. Så kan jeg også bedre bruge lidt tid på at komme godt ind af døren, få de (næsten opslidte) hjemmestrikkede sokker på og vimse rundt og lave mig lidt the og se om alt nu er som det skal være. Nu hvor jeg har været på kontoret i knap 11 måneder føles det helt hjemligt der ude, specielt efter vi har fået forbud mod at have fodtøj på inde, så trisser vi alle rundt i multifarvede sokker, eneste minus er dog at jeg ikke længere kan høre hvem der tramper op og ned af trappen, så jeg får mig nogle forskrækkelser i løbet af sådan en dag.

Man er ikke i tvivl om hvor jeg holder til der ude, først og fremmest fordi at jeg, når skiltet ikke er faldet ned, har et navneskilt uden for min dør. Mit kontor er det eneste i stueetagen, det første man kommer til når man træder ind i bygningen, døren som regel lukket for at skærme for alt for meget kulde og alt for mange "udefrakommende bakterier", det er der hvor varmen trækker ud under døren, også bedre kendt som saunaen - Og så kan man ellers bare følge sporet af Pels. Det er så pinligt!!
- Inden jeg fik mit eget kontor sad jeg ved chefens skrivebord og blev lært op af regnskabschefen til de opgaver jeg nu skal tage mig af, og efter noget tid begyndte det også at føles lidt som mit skrivebord. Jeg begyndte at glemme at lægge mine ting væk, glemte at sætte alt ind i hans system (eller mangel på samme) igen og glemte at børste hans kontorstol fri af mine hår. En dag kommer han, med en påtaget attitude som kun han kan det, hvor man ikke aner om han er seriøst eller tager pis på een og siger "Nadja, hvad tror du ikke min kone vil tænke?!" og jeg står som et stort spørgsmåltegn og tænker "Hvad har jeg nu gjort?" og bliver faktisk lidt svedig i håndfladerne, jeg var ret ny og meget glad for at være der, så frygtede den helt store skidebalde. Så vender han sig om og ned af hans bukseben hænger en hel paryk af lange røde hår, mine hår!

For ja, jeg taber håret! Jeg har faktisk aldrig haft problemer med det og jeg har efterhånden fået en del forskellige slags kemo, en slags fik jeg faktisk direkte pels af selv om min læge havde sagt at NU skulle jeg altså regne med at tabe håret. Men nu taber jeg det, ikke i store totter som kræftpatienter ellers beskriver det, men i en lind strøm hele tiden. Mine hår er alle steder, og ikke bare som i at man fælder i en persiode, men som i at man taber håret i et tempo hvor der dog når at vokse en smule nyt ud. Jeg ligner en ugle efterhånden. Mit lange tykke hår er blevet temmelig tyndt, og jeg kan kun gå med det løsthængende lige efter jeg har vasket det, for blot få timer efter klasker det sammen og får mig til at ligne en våd kat - Samtidig er der vokset nyt ud, som står ud til alle sider på "Den gale professor" måden, så jeg har små stritter alle steder og ellers min lange men tynde hestehale.

Nå men - I dag var der noget bøvl med de regnskaber jeg sidder med, og jeg hader simpelthen når jeg ikke kan få det til at gå op. Jeg kan sidde og skumle i skægget i lang tid, vende op og ned på det hele, før jeg til sidst beder en anden om at tage et kig på det. Som nævnt før jeg har jeg vis "professionel stolthed" og jeg vil meget gerne vise mit værd, og klare tingene selv. Det er trods alt det jeg er det for. I dag tog det totalt pippet fra mig, så da jeg kørte hjem var jeg temmelig tung i hovedet og trængte virkelig til at få stresset af inden jeg skulle ræse rundt med drengene og forsøge at holde René lænket til sofaen lidt endnu!

Jeg nåede lige at komme ind af døren, skælde René lidt ud fordi jeg tog ham på færsk gerning oppe i køkkenet i gang med at lave frokost - uden hans krykker inden Sebastian kom hjem og kampen gik ind for at lave lektier med ham. Han er i perioder virkelig træg at lave lektier med, alt skal hives ud af ham, også selv om han kunne tingene for 5 dage siden. I dag påtog René sig rollen, og det var vel også en passende "straf" for at han ikke kunne holde sig i ro, en times terpen "Søren og Mette på landet"! Alt imens at René tog dagens kamp hev jeg scrapbbking tingene frem, jeg havde lige et par hjemmelavede julegaver der skulle laves. Så da Sebastian var færdig med hans lektier nåede vi lige at have lidt kvalitetstid med hobbytingene inden Sakarias skulle hentes i dagplejen.

Da Sakarias var hentet fortsatte vi alle med at lave lidt kreativt, Sakarias legede med lim og viskelæder og jeg har en formodning om at han i hans fantasi fik lavet nogle ret vilde kreationer. Jeg morede mig specielt da han begyndte at brumme hans egen version af "mester Jakob" og drømte mig et kort øjeblik tilbage til min barndom hvor det var Jørgen Klevin der underholdt før aftensmaden. Hvis ikke det var fordi tiderne havde ændret sig så meget, så tror jeg sagtens at Sakarias kunne få sig en rolle som den nye Klevin! Jeg selv sad med ungernes oldefars julegave, en dåse til alle de spøjse ting drengene har laver til ham og sebastian satte sig med sidste års "Brev til julemanden"-kit som vi købte til ham på posthuset. Han fik det ikke skrevet sidste år, men det gjorde han så til gengæld i dag. Og som en sød og skøn afslutning på dagens skriveri vil jeg tilføje et billede af hans ønskeseddel, for det fortjener vist at blive vist frem.

Sakarias ligger inde i sengen og synger sange, Sebastian skulle gerne komme hjem fra spejder lige om lidt, René spiller spil på hans telefon og når ungerne er puttet og roen falder på i huset, så vil jeg nyde at i dag faktisk har været en god dag - Det var lige sådan en 7. december burde være!

Glædelig 7. december.


0 kommentarer: