Sider

torsdag den 9. december 2010

9. december - Skide møgstjerner.

9. december

Da René kommer ind og vægger mig kl. 8 er det udelukkende for at jeg kan stå op og ringe ind på arbejdet og sige at jeg ikke kommer. Jeg har brugt hele natten på at hoste mine lunger op, og det er minimalt hvor meget søvn jeg har fået i pauserne. Min hals gør ondt, min ører gør ondt og min brystkasse er smadret efter alle de kramagtige hosteanfald.

Jeg hader når jeg må melde mig syg, specielt når jeg har ting til at ligge på mit skrivebord som jeg gerne ville have afsluttet inden ugen er omme. Da jeg tog hjem igår var det jo før tid for at hente Sakarias og køre ham til læge, så jeg er langt fra blevet færdig med ugens opgaver - Og udsigten til at jeg kommer på arbejde imorgen er meget, meget lille. Det betyder at en anden muligvis er nødt til at udføre mit arbejde, og jeg har det SÅ skidt med at overlade mine opgaver til en anden, ikke fordi jeg er så storsnudet at jeg tror jeg er den eneste der kan klare det, men udelukkende fordi jeg føler mig som en røv når en af mine kolleger er nødt til at påtage sig mine opgaver fordi jeg ikke udfører dem. Jeg ved godt at jeg er der ude i en arbejdsprøvning for at se hvor meget jeg kan klare, men jeg har en ret høj arbejdsmoral og jeg bryder mig seimpelthen ikke om at svigte andre. Derfor irriterer det mig også på det groveste at der er en tilvænningsperiode på de her sprøjter, for det betyder at jeg kan risikere at være slået ud 2 dage om ugen hvor jeg så ikke kan arbejde, og ikke kun een som jeg plejer.

Jeg har lægen på hurtigkald og et helt tydeligt tegn på at jeg render for meget inde ved lægen er at hendes telefonnummer er anført under "favoritter" ligesom min nærmeste familie er det. Men det giver sig selv at vi har fået et ret tæt forhold til hinanden efter 9 års bekendtskab. Hun var den første til at starte en mødregruppe for unge mødre i Grenå og der var jeg med, hun var den der til sidst opdagede at der var noget galt og sendte mig afsted til sygehuset for at få konstateret kræft og hun har beholdt mig som patient selv om jeg hører under et andet lægehus efter at jeg flyttede til Bønnerup, men som hun selv sagde det, var der ingen grund til at endnu en læge skulle bruge tid og kræfter på at lære mig og min sygdom at kende. Hun har stået ved min side i mine store kriser, i kræften, i det at være alene med Sebastian, i alle mine op og nedture med kræften og da vi mistede lille Elias. Jeg har aldrig et økeblik været i tvivl om at hun hen af vejen udviklede en større bekymring for mig end hun havde behøvet i hendes rolle som læge. Jeg er tryg ved hende og kunne ikke forestille mig at have en anden læge end hende. Her til morgen får jeg også straks en tid til undersøgelse for nattens hosteanfald, hun ved godt at jeg ikke ringer hvis jeg mener det kan vente.

Hun er yderst grundig min læge, så efter at have undersøgt mig på alle leder og kanter og have taget diverse prøver for at udelukke halsbetændelse beslutter hun sig for at det nok er bedst at ringe min kræft-læge op. Der er sket så meget indenfor min behandling inden for det sidste stykke tid at hun har det bedst med lige at tage ham med på råd inden vi gør noget. Han er heldigvis nem at komme i kontakt med, så vi tager en hurtig konsultation over højtaleren på telefonen. De snakker en masse som jeg ikke forstår den fulde mening af, for selv om jeg har tillært mig rigtig meget lægesprog med tiden er der stadig ting som jeg ikke helt fanger når de snakker sammen i deres tempo. Men meningen er i hvert fald den, at på grund af mine problemer med immunforsvaret kan de ikke give mig pencillin forebyggende da det vil påvirke at jeg får andre symptomer som de ikke har mulighed for at behandle som det ser ud lige nu. Noget rigtig møg, men det viser sig så at jeg har en virus infektion i de øvre luftveje så pencilin ville alligevel ikke kunne have hjulpet mig denne gang.

Noget helt andet er, at der er kommet svar på min utralydsscanning og kortlæggelse af mine indvolde. Mine tarme er rigtig nok "for tykke" flere steder, men hvad det helt nøjagtig betyder kan man ikke se ud fra scanningen. Deres gæt er at det nok er noget betændelse, som igen kommer af at jeg ikke har immunforsvar til at bekæmpe selv de mindste infektioner selv lige nu. Måden hvorpå man kan sikre sig viden om hvad det helt præcist er der irriterer min mave og skaber de her smerter vil være temmelig omfattende, og da det ser fredeligt ud lige nu bliver vi enige om at vente med at tage så drastiske metoder i brug - Jeg hørte noget med at stikke nåle i min mave ind til tarmen, og så var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at jeg udemærket kan afvente og se hvad der sker, lidt i nu i det mindste!

Jeg bliver sendt direkte videre på apoteket for at hente smertestillende og hostesaft, som er  det eneste de kan hjælpe mig med lige nu og her. Og med mit held går det selvfølgelig ikke værre eller bedre end at apoteket ikke kan skaffe det hostesaft jeg må få før i uge 9-2011. Det kan jeg jo ikke rigtig vente på! Men efter at de har konfereret med min læge bliver enden på det at der ikke er noget at stille op. Øv for mig, jeg må hjem og hoste nogle flere lunger op og ellers tage noget hostestillende til natten sådan at jeg forhåbentlig kan få ro til at sove lidt.

Da vi kommer hjem er strømmen gået - Fantastisk. Vores hus er ene og alene varmet op på el, så da vi kommer ind er der møg koldt, der er ingen varme, ingen lys og ingen varmt vand. Forvirringen er total, selv for René som er elektriker, men i løbet af en times tid får han fundet ud af problemerne. Desværre kan vi ikke få strøm igen før hen på eftermiddagen, og med to syge og en på krykker er det ikke lige den fedeste situation at stå i. Vi allierer os med min mor og der smutter René og Sakarias hen. Jeg er fuldstændig udmattet efter køreturen ind til lægen og det rend det var at være på apoteket så jeg lægger mig godt til rette på sofaen under Sebastians termodyne og tager min sprøjte - som jeg ellers skulle have haft her i aften en gang. Ved at tage sprøjten nu håber jeg på at jeg kan være klar til at tage på arbejde igen imorgen - Det er måske nok en smule naivt at tro at en virus infektion er gået over på et døgn, men nu har jeg i hvert fald gjort hvad der står i min magt for at det kan lykkedes og så må jeg ellers håbe på det bedste.

Da jeg vågner igen er det til en bragendes hovedpine, næsten migræneagtig og ondt i musklerne. Sprøjten har sat ind og jeg er slået ud af spil. Husets øvrige befolkning er kommet hjem igen og kort efter kommer der også strøm. Sebastian sidder ved spisebordet og laver lektier, Sakarias er ved at bage en pandekage på hans BRIO komfur og brokker sig i lange baner om at lyset er "tomt".

Nu er Sebastian er listet over til hans oldeforældre, og jeg formoder at han bliver der og sover. Det gør mig ikke noget, for når jeg klappet computeren sammen igen om 3 minutter lægger jeg mig ved siden af Sakarias og sover. Han ligger sødt på sofaen og trækker vejret hurtigt. Han har feber igen og drømmer nogle ret livlige drømme, grynter lidt og er meget urolig. Vi er et kønt par i disse dage, godt at René kan passe sig selv og at Sebastian har flere mennesker der nyder hans selvskab og kan tage omsorg for ham når vi andre er kedelige og smitsomme!

Argh.. Skide møjstjerner. Det flagrer rundt om hovedet på mig hele tiden, som en anden scene i en tegnefilm. Jeg tror det er mit signal til at takke af for i dag og gå direkte ind i sengen i stedet, Sakaris nåede iøvrigt også at trippe ind i sengen inden jeg fik skrevet og postet dette, så nu har jeg end ikke nogen slatten-varme-tumling at putte med. Jeg hader stjerner, de er som regel tegn på at min blodprocent er for lav, men lige i dag tror jeg roligt at jeg kan tillægge min virus skylden!

Sov godt og Glædelig 9. december!

0 kommentarer: