Sider

søndag den 27. november 2011

Perleskål - Af små Hama-perler.



Find dine yndlingsfarver frem, eller tag den nemme løsning og bland dem alle sammen og få et virvar af farver når det er bedst.

Find så din yndlingsskål frem, den der kan tåle at komme i ovnen.

Tænd ovnen på 200 grader

Smør/pensl din skål indvendigt med margarine eller smør, alt efter hvad du nu lige har i køleskabet.

Læg dine perler i et enkelt lag indvendigt i skålen, margarinen gør nu at perlerne sidder fast på kanterne og ikke smutter rundt.

Det er muligt at lave mønstre ved at lave almindelig perleplader først og stryge dem let, så ssættes løse perler bare omkring mønstret. Det er muligt at mønstret bobler lidt op under opvarmningen, men det kan trykkes tilbage når skålen kommer ud af ovnen.

Når du har lavet det ønskede mønster og har den ønskede højde sætter du skålen, med perler, ind i ovnen og "bager" det i ca 5 minutter. Bagetiden af hænger helt af hvilken type skål du bruger. En keramikskål er langsommere om at blive varm end en metalskål er det.

Når perlerne er smeltet vil de syne tyndere og med større hul i midten, tag skålen ud, pres midten af din perleskål på plads mens perlerne stadig er varme og bløde, hvis perlerne altså har hævet sig. Det kan du gøre med en skaftet på et stykke bestik.

Stil nu skålen til afkøling - Stiller du den udenfor så husk at stille den et sted hvor husdyr ikke kan komme til den! Små kattesnuder kan også få grimme brandmærker!

- Og vupti, så har du den sødeste perleskål, alle tiders julegave til bedsteforældrene. Eller som tilbehør. Der er uendelig mange muligheder og her bruger vi dem både som små fyrfadsstager og som dekorative skåle til nødderne.

0 kommentarer: