Sider

torsdag den 1. december 2011

1. december - Julekalender kaos!

Jeg har temmelig meget og temmelig hæftig drømme aktivitet i tiden, om natten tager min underbevidsthed mig ud på nogle ret vilde og fantastiske rejser rundt i alle mine bekymringer, alle mine små tanker og løser de vildeste mysterier (endelig fandt jeg ud af hvordan mit hæklede blad ville blive bedst!) men i nat var det vist min jule-samvittighed der tog over i drømmeland. Den samvittighed der sagde "Du kan da ikke byde dine børn slet ikke at få en chokoladekalender, grumme, grumme mor!!". Sikke da noget mærkeligt noget at drømme, det var da meget bedre at få regnet ud hvordan man hækler en chihuahua?!! Da jeg så endelig fik øjne, efter René og Sakarias i små 20 minutter havde prøvet på at lokke mig ud af sengen, var det med en nagende fornemmelse af at være en frygtelig mor, sådan slet ikke at have udstyrret mine børn med chokolade fra morgenstunden - Men jeg holder stadig på at det må være sådan noget bedsteforældre gør, altså ødelægger børns gode vaner, tænder og appeltit?!

Det lod ungerne nu ikke til at tænke nær så meget over som jeg selv, de havde i stedet travlt med at løbe hele huset rundt for at lede efter det som nissen eventuelt kunne ske at have lagt hos dem om natten. Heldigvis havde nissen da været der, med to kæmpe store gaver som de fandt midt på morgenmadsbordet, i dem gemte sig en "RamaSjang Pakkekalender" og selv om tiden var lidt knap, efter at moderen ikke var til at drive ud af sengen, så blev der både tid til at åbne papkalenderen fra årets tv-julekalender og finde frem til den lille pose med tallet 1 i Ramasjang'en (overstregningstusser, OVERSTREGNINGSTUSSER!?!??). Godt nok med en trippende René der ikke helt ejede den samme ro som jeg, men hvad pokker, det er jo heller ikke ham der i ro og mag kan smide sig tilbage i sengen og tage dagens første middagslur kl 8, så det skal han ikke høre for!

Med ungerne og René sendt ud af huset, til hver deres skole og en børnehave tøffede jeg og hunden stille og roligt tilbage under dynen, lukkede mørklægningsgardinet til og tog den der første middagslur. For ja, der er sket uendelig meget siden sidste jul hvor jeg med glædesstrålende øjne tog afsted på arbejde hver morgen og for første gang i mit liv følte at nu var jeg endelig på rette spor, det spor jeg havde brugt så mange år for at komme ind på - Og jeg kan med glæde meddele at jeg i april i år endelig fik min vilje og blev visiteret til flexjob, mit livs største sejr! Derefter fulgte et par måneder med en pokkers masse jobansøgninger og trist nok lige så mange afslag, inden jeg en dag i september stod med telefonen mod mit øre og hørte min kræftlæge sige; "Jeg er ked af det Nadja, men der er noget galt og vi er nødt til at have dig ind til yderligere undersøgelser". Det skal jeg nok komme ind på løbende, vi har jo masser af tid til at nå det hele, men det har altså betydet at jeg nu desværre er sygemeldt, at min energi er på et sted som jeg endnu ikke har fundet og at jeg desværre bruger lige så meget tid på at sove som jeg gør på at være vågen.

Er I klar over hvor kedeligt det er at være hjemme mens alle andre fiser rundt ude i verden og hygger sig, ikke at hunden og jeg ikke hygger os hjemme, men vi er ved at have været omkring hele verdenssituationen et par gange og han er ærlig talt en lille smule ensformig at tale med, han kommer aldrig med et klart svar eller nogle gode indput! Altså! Og selv om at jeg nu er en smule hæmmet så sidder der altså stadig en pige med en masse livsmod, glæde og gode ideer og kæmper for at føle mig som noget, eller nogen. Så lige nu er jeg den nogen der prøver på at udnytte hele mit kreative potientale og i dag har jeg leget med min hækelnål og en masse garnrester og fået frembragt den sødeste lille gave til en venindes datter (Arj okay, det er lidt snyd at sige at det er sket i dag, for faktisk har det taget et par dage, men den blev færdig i dag) og selv om det ikke helt kan sammenlignes med at være udearbejde, have kollegaer og føle at man har en rolle, en plads og en funktion, så giver det mig stadig en følelse af at "gøre noget" når jeg kan lægge nålen og sige færdig og nyde resultatet.

Ugleungen aka Sebastian kom tidligt hjem, igen! Jeg syntes ikke det var sådan hans skoleskema så ud ved skolestart, men jeg har endnu ikke hørt ham brokke sig over at have tidligt fri, så jeg prøver at lade være med at ødelægge hans gode humør ved at spørge alt for meget ind til hvilke timer det er der mangler. I dag kom han styrtende ind i stuen med tre ruller papir i hånden, det skulle ligne rullet pergament med voks-forsegling på. Totalt kært! Da jeg åbnede min var det til totalt våde øjne, den unge er simpelthen bare for dejlig! Han havde brugt hans tegnetid i kristendomstimen til at skrive tre breve, et til mig, et til René og et til julemanden og det var helt klart dybtfølte breve. Jeg vil gerne give et indblik i hvilket fantastisk lille menneske han er, så med tilladelse fra ugleungen bringer jeg et billede..


Kan man andet end at smelte?

Da begge unger var hjemme i reden fortsatte vi lidt i det der julekalender kaos og smed Bedstes gave ind i lege, Playmobilkalendere kom hurtigt til at pryde væggen, så nu ser det da slet ikke spor rodet ud, nej nej! Ungerne var glade og for at være helt ærlig så har jeg simpelthen for lidt energi til at bekymre mig om hvorvidt der er lidt kaos i opsætningen af julerierne (som på 5. dagen stadig står i kasser rundt om i stuen, tsk!).

Sidste kapitel i julekalender kaoset er lige løbet af stablen, den del hvor DR har valgt at lægge deres julekalender for de små en halv time efter mit lille minimonster normalt er puttet i seng - Men selvfølgelig skulle han da se julekalender, det er jo for pokker kvalitetsjulekalender, julekalender som det var da mor var dreng! Jeg ved ikke helt hvem der var mest "in-to" Nissebanden, men det var i hvert fald ikke Sebastian som råbte ud fra hans pre-teen værelse, med ørebøffer på og et eller andet "Minecraft"-musik på computeren at; "Den er bare såååå kedelig, kald på mig når der kommer noget for os store!". Jeg lagde godt mærke til at Sakarias gled længere og længere ned mens vi sad der og jeg skrålede med på sangene og jeg tror måske endda at det grænsede sig op af tortur da jeg blev ved med at pibe ind i hans ene øre "..smørklat på!". Det var i hvert flad utrolig nemt at få ham gjort sengeklar da han selv stod med tunge øjne og sagde "Nu er den færdig, må jeg sove nu?". Raskt afsted og hive tween'en ud fra mørket inde på værelset og så ellers kvalitetshygge til endnu en julekalender - som han så heller ikke syntes var det fedeste i verden, men den der metaldetektor "det er bare liiiiige hvad han ALTID har ønsket sig", jow jow! Men jeg må da give ham, jeg kunne faktisk også godt se fidusen i at tage sådan en fanden med på stranden en gang imellem og så bare lige score lommepenge på at samle alt det op som turisterne har smidt, det er klart en idé der godt kunne arbejdes lidt videre på!

Nu har jeg så lidt tid for mig selv, René er med magt og tilråb sendt afsted til juleafslutning med hans klasse fra energiteknologstudiet, jeg spurgte ham om ikke hellere han måtte pakke hans studie-grej og tage med hvis det nu trak ud, men det mente han så ikke blev nødvendigt. Men lad os nu se, jeg forestiller mig levende hvordan det bliver når sådan en flok får sat deres ben et sted ude i det Århusianske byliv en torsdag aften/nat. Men det er ikke til at vide med rené, han er så overpylret at han kunne finde på at komme hjem bare for at minde mig om at jeg skal huske at tage kvalmestillende, dén mand skal simpelthen lære at smide beskytterrollen fra sig en gang imellem og være lidt ego og sige "Hold nu k... kvinde og stik mig en øl" (men det skal han selvfølgelig ikke have at vide!), heh!

Som bonus kommer her lige dagens "gør-det-selv"-projekt. Jeg har nemlig en idé om at jeg gerne vil prøve at lave nogle små projekter her igennem juledagbogen, om det lader sig gøre eller ej må tiden vise.


Gravhunden Fie - Med nissehue i dagens anledning!

0 kommentarer: