Sider

søndag den 11. december 2011

10. december - Så skal der tænktes kreativt!

Uhh, jeg skal se om jeg kan huske så langt tilbage, det er sådan lidt en intern joke i familien at Nadja, det er hende med hukommelse om en guldfisk, efter 4 sekunder så husker hun ikke længere hvad der er blevet sagt. Og eftersom at jeg ikke fik skrevet mit "kalenderafsnit" igår, så kan det meget nemt blive svært at huske hvad jeg overhoved har lavet! Ej pjat, men der er nu noget sandhed i det med hukommelsen, når der er meget der rumsterer på øverste etage og det kommer vi ikke uden om at der er, både bevist og ubevist, i denne tid uden behandling, ventende på godkendelse som forsøgsperson og sådan, så er der ikke plads til de der småting som "Husk mig lige på at jeg får ringet til mormor i aften".

Nå, men så vidt jeg husker så startede dagen igår med at begge børn var hjemme, noget der ellers ikke sker voldsomt tit i weekenden da Sebastian ahr det med selv at fordufte ud i verden og leve sit eget liv med venner, bedsteforældre og oldeforældre, så man når til et punkt hvor man faktisk føler sig utrolig priviligeret når man har sine børn hjemme i weekenden, det gør jeg i hvert fald. Tænk at de skal blive så selvstændige, det har jeg altså ikke meldt mig til! Pakkekalenderen bestod af en notesblok, ikke lige det fedeste syntes ungerne, heldigvis havde vi, nåh nej Nissen, lagt en lille elstra gave i julesokken på døren. Jeg syntes selv det var en fantastisk idé da jeg købte dem, men dét var det så ikke! De der knæklys som var enormt moderne dengang jeg var teenager og gik til klubfester har fundet tilbage og er blevet moderne igen, jeg fandt et par stykker for læææænge siden da jeg var i Søstrene Grene og blev grebet lidt af nostalgi, så dem skulle ungerne have på en mørk morgen - Og det er det jo her i december. Men for pokker da, det endte med at vi alle sammen sad med en hånd for øjet, for inden længe havde vi alle sammen fået prik i øjnene med meterlange knæklys. Dét er en ommer, og kan ikke anbefales hvis man har tænks sig at der skal morgenhygges inde i sengen!!

Jeg havde planer i dag. Noget jeg har ca. en gang om måneden og noget som jeg ser uendelig meget frem til fra det økeblik det skilles fra sidst. Vi er 6 piger, der helt tilfældigt fandt sammen om en fælles interesse, scrapbooking og nu i over et år har mødtes på denne måde, scrappet, sladret, spist lidt for store mængder sukker og bare hygget os helt vildt. Det er en lidt sjov forsamling vi er, jeg tror ikke vi som sådan var fundet sammen hvis det ikke var fordi vi havde den her hobby til fælles, men nu hvor vi har lært hinanden at kende på kryds og tværs, så er der ikke en eneste jeg ville undvære af dem.

Jeg var lidt slatten dagen før, så jeg fik ikke pakket mine ting sammen, så efter et hurtigt dampbad, så måtte jeg i gang med at finde de ting jeg vidste jeg ville komme til at bruge. I dag havde jeg jo planer om at der skulle laves denne ene skønne julegave til et kørt familiemedlem og jeg havde gjort mit forarbejde ret godt, hvis jeg selv skal sige det, men for at lave sådan en gange skal der bruges meget mere end bare billeder og tekst, så jeg endte med at pakke præcis lige så meget som jeg plejer, en stor frugtkasse med pynt, dimser og dutter, min kæmpe kasse med papir, noget værktøk og nogle redskaber. Jeg priser mig lykkelig for at René altid tilbyder at køre mig, for hvis jeg selv skulle bære på det der, så ville jeg komme til at sidde ude i bilen og scrappe, det vejer som et ondt år! Men desværre havde jeg overhoved ikke det julepynt jeg havde håbet på, altså julescrapbooking-pynt, så jeg nåede at panikke en lille smule og René nåede at få mig ned på jorden igen ved at sige "Vil du ikke have en adventsgave på forskud, for så vil jeg gerne give dig en".

- Og hvem ved sine fulde fem siger nej til at få en gave, mere! Jeg gør ikke, jeg eeelsker gaver og jeg er en af dem der godt tør indrømme at jeg faktisk er lige så glad for at få som jeg er for at give. Uhh jeg elsker overraskelser, jeg elsker gaver, jeg elsker at nogen mener at jeg er værd at bruge den tid på - Præcis ligesom jeg selv elsker at bruge tid på at finde den rette gave, lave den rette gave og give den og opleve modtager blive glad. Derfor pakkede vi bilen, da ungerne vi havde fået morgenmad, alle julekalendere var åbnet og de fleste øje var helet, og satte snuden mod Århus hvor dagens scrappe-date skulle foregå. I Århus ligger også Specialkøbmanden som jeg før har været inde og savle i, mere end een gang og det er ikke kagerne jeg savler over. De har nemlig nogle helt fantastiske Martha Stewart punches og nogle lækkert scrapbooking papir - Eller rettere, de HAVDE! Det var nemlig en totalt nedslående oplevelse at komme der ind, jeg havde sådan glæder mig til at se ders julerier i scrapbooking og så havde de i stedet valgt at droppe alt det jeg kommer der for. Heldigvis fik jeg lov at gå ud bag ved og kigge i en kasse med ting der skulle sendes til fjernlageret og her fandt jeg lige præcis den dims jeg aller helst ville have. Så selv om jeg ikke fik juleting, så nåede jeg at få een af de ting jeg har savlet på i mange, mange måneder! Sådan nogle kage-hoveder, de kan da ikke bare tillade sig at droppe den del af deres forretning som jeg elskede aller mest!

En smule nedslået sad jeg i bilen bagefter og min søde kæreste hev noget op af lommen og sagde "Manglede du sådan en her, jeg fandt den lgie i lommen?!" og selv om at det var en lille smule plat, for jeg havde regnet ud at han ikke skulle låne toilettet da han sendte mig ud i bilen med ungerne først, og at jeg jo ikke er 3 år og hopper på at han lige havde gemt sådan en i lommen (Med mindre han er blevet skabs.kleptoman?!!) så var det vanvittig sødt af ham at prøve på at mundre mig op og det lykkedes også rigtig godt. Så igen denne dag blev jeg forkælet, jeg ved ikke hvad der går af ham, eller hvor han er begyndt at gemme penge henne, jeg troede kun det var mig der havde en hemmeligholdt opsparing til sådan nogle "Skal vi ikke lige forkæle hinanden"-dage. men det er ikke alt jeg skal vide, selv om jeg har meget svrt ved at acceptere at det forholder sig sådan!

René satte mig af og tog derefter ungerne med ud og købe julegave til mig. Modigt at han "tør" det, hvis de børn ligner mig bare en lille bitte smule så går der ikke mange dage før de har "kommet til" at afsløre hvad det er jeg får. Men de havde besluttet af tage sig en rigtig hyggedag uden mor og det er nok også godt nok at de en gang får sig en rigtig herre-dag uden en eller anden der hele tiden voerruler dem ved at tørre dem om munden, sørge for at hårret sidder ordenligt og sige "Ej, de der negle kunne du da godt lige have renset inden vi tog hjemmefra!".

Jeg ved ikke hvor meget jeg kan fortælle om vores scrappe-date, noget af det kræver censur, noget af det er simpelthen for plat og noget af det ville nok gå hen og blive for kedeligt og for teknisk. Men jeg gætter på at de fleste, og det gælder både kvinder og mænd, har en eller anden gruppe. Det kan være en mødregruppe, en gruppe arbejdskolleger eller som os en gruppe af folk med samme hobby som de bare falder rigtig godt i spænd med, kan være sig selv med og kan blive totalt overtrætte, fnisende og platte sammen med! Sådan er vi, vi har det hele, en psykolog der kan sætte os lidt på plads og hjælpe med at vendt tankerne en gang imellem, hende der den bund ærlige som ikke siger at eens røv ser lille ud hvis den faktisk er stor (eller at ens kort er perfekt hvis det faktisk har en lille skønhedsplet), hende den single med alle de saftige detaljer, hende den konservative der er nem at ryste og mange af de punkter flyder sammen og passer på os alle sammen sådan at det bliver en sjov og herlig debatklub hvor der aldrig nogen sinde er nogen som er helt enige med hinanden, men hvor det heller ikke gør noget!

Jeg fik lavet det meste af det jeg gerne ville og der hvor min manglende julescrap-pynt skulle have været var de, som altid, søde til at hjælpe mig ved at videregive lidt af deres, bytte noget eller komme med gode ideer til alternativer, så nu hvor jeg sidder med det næsten færdige resultat i dag bliver det meget lidt jeg er nødt til at gå ud og købe ekstra.



Vi havde på forhånd aftalt at denne gang skulle vi blive så længe vi gad, vi har før mødtes hvor nogen skulle noget senere på dagen og vi har i den situation altid endt med at sidde og sige "Aj øv, vi er jo slet ikke færdige med at hygge" så denne gang skulle det bare være noget der sagtens kunne fortsætte til sent ud på aftenen - og det blev det. Det kostede mig rigtig mange dyk ned i "madpakken" (altså den medbragte pilleforsyning) men det lykkedes mig utrolig nok at holde helt til omkring ved 23 tiden hvor jeg tog hjem som en af de sidste. Jeg var godt nok også den mest fnisende, for der hvor børn bliver pylrede og umulige når de over overtrætte så bliver jeg bare grinende, mumlende og ret underholdende - For alle andre end jeg selv! Men for pokker hvor jeg nød det. I det forum er jeg nemlig ikke "Nadja med kræften" der er jeg bare Nadja og hvis vi endelig taler om kræften, og det gør vi faktisk aldrig, så er det som en biting, ikke som en ting der er en stor del af mig eller en stor del af mit liv. Det er det jo lige nu, det ved jeg godt, men lige i det selskab er vi ikke samlet for at snakke om det med for at nyde hvad vi har tilfælles, scrapbooking, børn og det at vi er kvinder. Der er snildt plads til at tage fat på de tunge emner og det bliver der også hver evig eneste gang, men det er som om at vi alle sammen har en ret god føling med hvad der er nødvendigt at snakke om og hvad der ikke er, og der er det altså ikke nødvendigt at snakke om kræften. De ved alligevel det hele, for der går ikke ret mange dage imellem at vi på den ene eller den anden måde snakker sammen, opdaterer hinanden og spørger lidt ind til hvad vi nu snakkede om sidst. Det er bare så befriende at jeg der ikke er med som en del af underholdningen men i stedet er der fordi de kan lide de jeg er inde bag alt det andet, og så må de næsten også kunne lide mine evner indenfor scrapbooking, ellers giver det ikke meget mening!

René havde afleveret mini-monstrene hos mine bedsteforældre hvor de skulle spise og sove og hygge sig, han selv var taget ind til en kammerat i Århus og det passede så fint så da jeg gerne ville hjem, så gik der ikke lang tid før han også var klar til at tage turen hjem. Jeg halvsov, eller rettere var nærmest i komatilstand, på vej hjem i bilen og jeg husker faktisk ikke rigtig at jeg er kommet ind og er gået i seng, men eftersom jeg vågnede i min seng midt i nat, så må det jo være sket på et eller andet tidspunkt!

0 kommentarer: