Sider

søndag den 11. december 2011

11. december - Hvem har spist?!

Ihh, så troede man lige at man skulle nyde aftenen med lidt ro mens der flyver stjerner rundt om hovedet på mig, lidt ligesom i tegnefilm når de slår hovedet, mine stjerner skyldes bare at jeg for et par timer siden tog min sprøjte og at min krop nu kæmper for at lave mig nogle hvide blodlegemer der kan danne grundlag for det immunforsvar min krop egentlig selv burde lave, hvem pokker er det der render rundt og spiser mine hvide blodlegemer når jeg nu har så pokkers meget brug for dem selv?! Og hvem har iøvrigt spist mit internet, nu er jeg jo nødt til at underholde mig selv!

Dagen i dag har båret rigtig meget præg af at jeg var ude og feøjte igår, for det første vågnede jeg først ved halv ni tiden, hvilket jo faktisk er meget okay når jeg plejer at ville have mindst 10 timers nattesøvn. Men ungerne var jo hos deres oldeforældre og de skulle hentes så jeg tænkte at jeg hellere måtte tage mig sammen og komme op så vi kunne hygge når René kom hjem med dem. Men puha, træthed kan vist næsten sammenlignes med tømmermænd, altså det eneste der sådan rigtig manglede var kvalmen og sprutånden, eller var både træthed, svimmelhed og sløvheden der fint! Vi fik klaret og igennem en super hyggelig søndag morgen hvor alle var så heldige at få en adventsgave, ud over hunden, stakkels lille forsømte pus! René fik en "hov for pokker, er det allerede søndag igen"-gave som Sakarias og jeg havde fundet i føtex den dag han selv var med, en form til at bage honningkagehus i. Det er jo ingen hemmelighed at køkkenet er Renés, i hvert fald når der skal laves mad, det lader til at det mest er mit når der skal gøres rent!?!! Ungerne fik klistermærker og pebbernøddeblanding, hurra for at dr. oetker har gjort det så nemt for forældre der gerne vil snyde sig til lidt julebag og jeg fik "Jul på slottet" på dvd. Super fedt, den har jeg også bare gået og synget titelsangen på så længe at Sakarias kan det meste af det første vers uden ad, uden overhoved at kende sangen!

Da morgenmaden, pakkerne og søndagshyggen havde sat sig godt i os besluttede jeg mig for at overtale ungerne til at se jul på slottet med mig, jeg øjnede lige chancen for lidt let købte point ved at sidde og være totalt "Se det var fra dengang mor var dreng"-agtig og det gik faktisk også skide godt de første par afsnit. Lige pludselig fandt jeg mig selv savlende godt pakket ind i dynen, i et stort set tomt hus. Jeg kan egentlig godt huske at jeg sagde til René at jeg frøs så frygteligt og at jeg tog min temperatur og opdagede at jeg havde en let feber, men alt efter at han hentede dynen er totalt forsvundet - sammen med 4 timer af mit liv som jeg egentlig havde regnet med at bruge på at være overskudsagtig og bage honningkagehus med mine drenge. Men det magtede jeg så åbenbart ikke, i stedet vågnede jeg så op til at Sebastian var taget over til en kammerat og at René og Sakarias var taget ud og handle ind til aftensmaden, honningkagedejen var lavet og ja, jeg følte mig sgu lidt som en røv.

Heldigvis var det ikke den følelse min skønne familie gik rundt med og jeg siger heldigvis fordi jeg simpelthen ikke magtede at hive mig selv sådan helt op og ud fra dynen, så det endte med at de bagte af sig selv, Sebastian og hans kammerat kom her hjem og spillede lidt computer og først da Sebastian skulle lave lektier var jeg ved at være sådan nogen lunde ude af mine tømmernænd - men jeg har dog stadig en let feber!

Jeg syntes ærlig talt at der er lidt mange huller i hukommelsen i dag, for jeg aner ikke hvad jeg lavede da René lavede aftensmad, kommer jeg lige til at tænke på nu.. Mon jeg faldt i søvn igen dengang Sakarias og jeg så Smølfe-tegnefilm?! Det må jeg lige høre ham om senere. Sakarias gjorde i hvert fald og han har været totalt pyldret lige siden, jeg føler med ham, der er altså heller ikke noget værre end at blive vækket før man selv er klar til at vågne, jeg har også tit lyst til at skabe mig hele resten af dagen når jeg bliver nødt til at stå op om morgenen, jeg er sgu aldrig klar til at vågne når der er nogen der mener at jeg skal op og varetage mine mor-pligter!

Efter aftensmaden tog jeg lidt revance og gav mig til at hygge med ungerne. De første 10 minutter gik det også rigtig fint, men så forsvandt Sebastian pludselig, til min store ærgelse, det var ellers hans skyld at vi var begyndt på lige netop dét projekt! For da vi var ude og kigge på (de manglende) scrapbooking-ting igår opdagede han et skilt på døren, et af dem der hvor der står "Åben" på den ene side og "Lukket" på de anden og sådan et ville han bare suuuuper gerne have på sin dør, "for så kan jeg jo stille det på åben når I gerne må komme ind og på lukket når I ikke må!". Altså, jeg syntes jo selv at vi er super gode til at vise ham den respekt at banke på inden vi bare kommer brasende ind til ham, men eftersom vi har afvit at han må få en nøgle til hans dør, så kan det da godt være at han har brug for sådan et "Do not desturb" skilt? Vi fandt nemt de kreative ting frem, de var ikke blevet pakket ud af kassen siden igår, men det var åbenbart ikke nemt nok til Sebastian, for han forduftede indd på pre-teen værelset og satte sig til at spille computer igen! Damn it!



Men så fik Sakarias og jeg da hygget og lavet skilt. han er simpelthen som en lille kopi af mig selv og der hvor det går galt for os er når vi begge vil lege med den samme punch på samme tid, haha! Jamen helt seriøst, det er frygteligt som vi kan sidde i timevis og lave papirdimser, han er jo den datter jeg aldrig (ENDNU?!!??!!!) ikke har fået! Heldigvis legede René den stygge far der sendte begge unger i bad på skift, så jeg havde da lige et kvarters tid hvor jeg kunne få alt legetøjet for mig selv inden Sakarias kom tilbage og overrulede mine ideer. Vi nåede lige at blive færdig inden der kom julekalender, vi havde forberedt os godt og øvet titelsangen til nissebanden så det var super hyggeligt at se den.



Ungerne puttet, selvfølgelig ikke helt uden besvær, Sakke havde jo sovet det halve af eftermiddagen og nu sidder vi så her og venter på at internettet gider komme tilbage. Vi er ellers rigtig glade for vores trådløse internet der suser afsted rundt omkring på hele djursland, men der er altså nogle gange nogle pænt store huller i det. Men okay, til den pris kan man heller ikke forvente alverden og jeg syntes at langt hen af vejen så får vi mere end vi kan forvente!

Jeg vil stoppe nu, for de der stjerner er altså noget belastende og så tror jeg også at jeg vil have godt af at få indhentet lidt af det søvn jeg er gået slip af. Imorgen er det jo hverdag igen og jeg er nødt til at tage mig sammen og være en frisk og overskudsagtig mor igen. Heldigvis kan jeg da blive liggende til et par minutter i 3, vælte ud af sengen og over i børnehaven og så bare lade som om at jeg ikke har sovet hele dagen! Ha!

Glædelig 11. december.

0 kommentarer: