Sider

onsdag den 14. december 2011

14. december - Argh..

Nåh ja altså, min slattenhed er IKKE blevet bedre, faktisk tvært imod. Jeg har længe gået med en svagt forhøjet temperatur, lige på grænsen til feber, altså hele tiden med 37,5 som det laveste. Jeg har bildt mig selv ind at jeg kan huske at jeg også havde forhøjet temperatur dengang jeg fik konstateret kræften og at det nok bare er et tegn på at der jo altså ér mere kræft i mit blod end i den tid kræften har været i nogen lunde bero. Men jeg begynder faktisk at blive i tvivl, jeg har døjet med nogle symptomer som har forvirret mig meget, lidt hævede lymfekirtler, lidt forstyrrelser her og der - Og nu er min temperatur taget et "hop" længere op. Derfor burde jeg måske egentlig nok have ringet til lægen allerede tidligere på ugen, men jeg kommer der så tit at jeg efterhånden føler mig som hypokonder og faktisk ikke har lyst til at komme der mere. Jeg ved egentlig godt at det er noget fis, men jeg har allerede været igennem en ret hård omgang med maven i det her år hvor jeg blev startet op på endnu en afdeling, på endnu et sygehus med endnu en behandling og en række kontroller og jeg har været igennem en hjerte-optagelse, med henvisning til hjerteafdelingen (som så heldigvis ikke var behandlingskrævende) så jeg orker simpelthen ikke at skulle ud til lægen igen og sige "Jeg tror der er noget galt, men jeg kan ikke selv lokalisere hvad det er". Hvad skulle chancen også være for at der er MERE galt lige nu, altså jeg har da vist trukket min del af læsset nu?!

Men jeg burde jo nok - og jeg skal også nok ringe, når jeg en dag er vågen i lægens telefontid, hvilket jeg ikke var i dag! For i dag har jeg sovet indtil middag, sådan on and off. Altså jeg plejer at sove meget, men for pokker da ikke i 14 timer i træk. Der er helt sikkert noget galt der inde, men om det "bare" er kræft eller om der gemmer sig noget andet er jeg ikke lige i stand til at vurdere - Lige nu holder jeg bare fast i at jeg ikke skal ringe til sygehuset og lade mig indlægge før temperaturen er på 38,5, og indtil videre har jeg altså ikke været over 38,3!!

Det betyder desværre for denne dagbog at jeg ikke har alverden at sige i dag heller, hvilket irriterer mig godt og grundigt. Det lyder simpelthen ikke særlig flatterende at sige "Jeg har siddet og halvsovet på sofaen hele dagen, til dårlige serier og min computer" jeg ville meget hellere kunne fortælle om alle de fantastiske ting mig og ungerne skulle have lavet. Men sagen er altså den at vi ikke har lavet noget, andet end at sidde på sofaen og kigge på youtube videoer med Barbapapa.

Sebastian har igen i dag haft en kammerat med hjemme og lege, så det er minimalt hvad jeg har set til ham. Jeg oplevede dem lige et par gange mens de var ude og plynre køleskabet, der går godt nok nogle skiver rugbrød til sådan nogle pre-teens. Hold da helt op, der er ikke noget at sige til at Sebastian lige i tiden døjer rigtig meget med vokseværr. Der er ikke mange aftner/nætter hvor vi ikke må ind til ham fordi hans ben gør ondt. Jeg ved ikke om det er min unge alder eller mine egne nætter med knoglesmerter der gør at jeg stadig kan huske vokseværk, men jeg føler virkelige med ham. Det var da ganske forfærdeligt og en smerte man stort set ikke kunne gøre noget imod. Dengang jeg var lille var det kun kolde klude min mor kunne tilbyde, men nu er man da gået med til at ville give børn smertestillende en gang imellem. Det er heldigvis ikke meget han har brug for, men jeg er virkelig glad for at have muligheden når det er værst - jeg hader at se ham ligge og vride sig af smerte, netop fordi jeg kender følelsen så forbandet godt, det er jo sådan stort set alle mine nætter foregår hele vinterhalvåret!!

Det har virkelig været slemt i dag, både med træthed og smerter, så jeg har været langt fra så spændende som ungerne kunne ønske. Jeg ved ikke om man kan sige "heldigvis", men Sakarias har været træt efter en begivenhedsrig dag i børnehaven, så han og jeg har hygget på sofaen med Sebastians dyne hvor Sakarias har fortalt mig en masse om deres tur i kirke i dag. han er lidt et sjovt barn, for han har ikke rigtig den der oplevelse af at kirken er noget kedeligt - Men jeg har nu også altid ladet ham tulle rundt når vi har været i kirke, for så har det været til barnedåb, børnegudstjenester og den slags og jeg VED at hvis han skal få et godt forhold til kirken, så hjælper det ikke at han skal siddet bænket i en time af gangen. Så han får altid lov til at åbne lågen, gå ud på gangen, hviske og stille spørgsmål. Og faktisk har jeg aldrig mødt nogen som ikke har syntes det var også, det er nok faktisk sværest for mig selv at give helt slip og lade ham gøre det helt og ikke halvt. Så i dag har også været en fantastisk dag for ham, en begivenhedsrig dag som han lyder til at han har nydt i fulde dragt. Men hold da op hvor er han træt, slatten og pyller. Der skal ikke meget modgang til før han føler at hele verden er imod ham - men så er det godt med en eftermiddag på sofaen med en lige så pyller mor!

Jamen altså, jeg forsøger virkelig at komme i tanke om, om vi da ikke har gjort et eller andet spændende, men det har vi altså ikke. Jeg havde en plan om at vi skulle have laet et par små scrapbøger sammen, for sørme så, der er sket noget spændende i dag!! Posten har været her, med en fantastisk pakke! Ind af døren kom nemlig, en smule forskrækket post fordi jeg ikke ligefrem har set levende ud i dag, men med favnen fuld af pakke og julekort. Pakken havde jeg slet ikke regnet med, en sød pige på facebook havde skrevet til mig at hun egrne ville give mig ldit af hendes scrapbooking ting hun laver selv, men jeg havde virkelig ikke regnet med at få en hel pakke med totalt lækre og skønne ting. Jamen hele mit "scrapbord" er fuld af papir, klister-produkter, alfabeter, pynt og klistermærker. Jamen det er jo vidunderland for sådan en som mig, og ungerne også, vi har næsten sloges om at åbne og kigge på tingene. Sakarias lagde straks han så det, beslag på nogle Peter Plys klistermærker som han stolt sad og puttede i sin klistermærke bog. Også en dejlig rolig aktivitet vi kunne gøre sammen på sofaen og som gav os lidt kvalitetstid sammen, som ikke havde med tegnefilm at gøre. Men mere blev det altså ikke til.. Måske imorgen, eller fredag bliver bedre..!



Nu sidder jeg og ser et program om folk som opfostrer aber som små børn og selv om jeg syntes det er ganske forfærdeligt at et vildt dyr som en abe jo er, skal vokse op i en verden så er så langt fra den verden den tilhører, så forstår jeg faktisk godt lidt af deres behov, altså menneskernes. Det er da frustrerende, om end fantastisk, at se sine børn voksse op, blive selvstændige, få venner med hjem, få egne meninger, ikke have brug for de mange daglige knus, få hemmeligheder og om ikke så mange år få kærester og leve et liv som ikke nødvendigvis behøver at involvere mig så meget længere - Så hvem ville ikke kunne falde for ideen om et spædbarn der aldrig tog den rejse ud i livet og en dag ikke er noget barn længere. Personligt er jeg måske mest til at blive ved med at få børn, så længe det er forsvarligt, og i mit tilfælde betyder det så at jeg er nødt til at blive ved med at finde mig lånebørn!

Hvilket faktisk bringer mig til at der er utrolig stille i huset her til aften, jeg er nemlig "gået glip af" min lånebaby i dag. Det plejer ellers at være ret fast at han kommer om onsdagen, men i denne uge har hans forældre ikke brug for at få ham passet, jeg sad tidligere i dag og overvejede om jeg kunne tillade mig at spørge om han ikke trænger til at komme hjemmefra alligevel, meeeen med feber og  træthed må jeg nok også være realistisk og tage hensyn til mine egne børn først, som måske ikke syntes at det ville være fedt at dele min sparsomme energi med en mere - Selv om de også elsker lille Sean præcis så højt som vi voksne gør det! Men som skrevet tidligere, så gør sådan nogle små størrelser altså bare noget ved folk uden energi, så der går nok ikke mange dage før jeg er nødt til at ringe og bede hans forældre om lov til at låne ham igen!

Nåh, jeg vil se aberne færdig, tage mit kvalmestillende og så lige vente på at jeg kan tage kemmo (selv om jeg stadig ikke helt forstår hvorfor jeg skal tage noget medicin som ikke virker mere!?) og så vil jeg hoppe i seng og håbe på at jeg kan samle noget energi til imorgen, hvor jeg med garanti får brug for det. Spændende, spændende!

Glædelig 14. december!

0 kommentarer: