Sider

onsdag den 7. december 2011

7. december - Hvornår bliver man voksen?

Ja - Hvornår vågner man op og er voksen?

Jeg har længe tænkt over, hvornår vågner man op og føler sig voksen? Det varer ikke længe før jeg kan føje endnu et år til min alder og når jeg hører tallet højt tænker jeg "Gud, er jeg virkelig så gammel, det er jo næsten voksent" og tænker tilbage på hvordan jeg husker min mor i den alder. Jeg er så heldig at have en ret ung mor, så jeg kan tydeligt huske hvordan det var dengang jeg selv havde en mor på 28 år og jeg syntes hun var enormt voksen. Hun drak kaffe, læste aviser, snakkede voksent med hendes venner og virkelig meget voksen! Men når jeg så kigger på mig selv, så har ingen ingen fornemmelse af at være i nærheden af at være lige så voksen som jeg føler hun var på daværende tidspunkt.

Jeg spurgte hende en dag for nogle måneder siden om hvornår hun blev voksen, og hun kiggede undrende på mig og spurgte mig tilbage hvad det her nu handlede om og da jeg skulle prøve at  forklare hende den følelse jeg sad med i maven, den følelse af altid at være en stor teenager, som stadig gerne kravler i træer, stadig gerne fniser til langt ud på natten af dårlige jokes og sagtens kan sætte mig ind i følelserne i en ungdomsfilm, kiggede hun forundret på mig og spurgte hvordan det egentlig er at jeg ser hende som værende voksen? Og det kunne jeg ikke lige svare på, ud over at hun jo er voksen?! Jeg kan bare slet ikke se at jeg er voksen på den samme måde som mine forældre er voksne?!

At de tanker melder sig hos mig i dag igen skyldes mit hjertebarn, hjemmesiden Ungmor.dk som jeg startede op for 8 år siden i denne måned, ideen blev i hvert fald til virkelighed i denne måned hvor jeg satte mig sammen med en totalt fremmed programmør og aftalte at vi nu skulle indgå partnerskab om at lave en hjemmeside til og for unge mødre. En af de der totalt impulsive teen-ageting jeg havde det med at lave, få en idé, være lidt damp omkring den, springe hovedkuls ud i at det skulle føres ud i livet og overtale andre til at hjælpe mig på min vej. Det har været en fantastisk rejse og en af mine eneste ideer der har været så holdbar og har fået så meget succes, jeg har elsket den side, jeg har grinet på grund af den, jeg har grædt på grund af den go senest her til morgen har den givet mig våde øjne.

Triste omstændigheder gjorde at jeg og min daværende partner var nødt til at gå hvert til sit i efteråret 2008 og det betød at Ungmor, der rent juridisk stod i hans navn blev solgt ud af mine hænder - Og skæbnen ville at jeg var så utrolig heldig at have en, dengang bekendt, der sprang til og købte mit hjertebarn og lod mig blive ved roret, selv om jeg nu måtte finde mig i kun at være anden styrmand.

Men i dag har jeg endnu engang måtte sætte mig ned og gøre op med mig selv om jeg stadig har de samme håb og drømme for Ungmor, og om siden er tjent med at have en nu halvgammel - men dog ikke voksen - kvinde ved roret. Noget jeg stadig tænker lidt over, for alt den energi jeg har lagt i ungmor kunne måske bruges for at skrive for mig selv, den der bog jeg gerne vil have skrevet, den der blog jeg måske gerne ville føre videre efter jul også. Men jeg ér Ungmor.dk og Ungmor.dk er mig, forstået på den måde at da jeg engang i tidernes morgen sagde "Mig slipper I aldrig for, jeg sidder her stadig når jeg er 80" så mente jeg det faktisk. I'm in it for life, I think! Jah.. Nu må vi se..

Ind imellem mine tanker har jeg selvfølgelig også brugt dagen på andet, det har nemlig været en fantastisk god dag i forhold til helbredet, ud over trætheden som jeg efterhånden er ved at acceptere at jeg ikke kan gøre noget som helst ved, så har det været en forrygende dag! Derfor begav jeg mig afsted ud i vintervejret sammen med min mor, på hendes eneste fridag i ugevis (sådan føles det i hvert fald! Hint mor, hint!!) for at få afsluttet julegavekøbene. Ej måske ikke afsluttet, men så lad os kalde det anden etape ud af en tre-firetyve stykker, for helt færdig bliver man vel egentlig ikke før dagen før juleaftensdag?! Jeg multishoppede i tilbud, og nu her hvor jeg sidder og beundrer mine indkøb er jeg faktisk helt stolt af mig selv, nu håber jeg så bare at modtagerene bliver lige så glade for gaverne som jeg er for at det er lykkedes mig at få så fine, så fede og så skønne gaver til stort set ingen penge!

Vel hjemme, efter et kort smut inde og samle energi smuttede hunden og jeg ud på vores lille tur over i børnehaven efter Sakarias og sikke en skøn modtagelse jeg fik. Sakarias kom løbende henne fra den anden ende af huset og nåede op i en ret heftig fart inden at i et stort spring hoppede op i armene på mig så jeg var lige ved at vælte bagover og mistede pusten totalt fordi han trykke alt luft ud af mig. Fantastisk! Selvfølgelig har han rummet fyldt med juledekorationer, tegninger, julepynt og sedler lige den dag hvor jeg har valgt at lade lommerne og tasken blive hjemme, så det har helt sikkert været et yndigt syn da vi forsøgte at stavre os hjem med armene fulde af Sakarias' skatte. Nu står der så ikke mindre end 6 juledekorationer i stuen - og jeg minder lige om at vi har 88kvm fordelt på stue/køkken, tre værelser, to gange og et badeværelse så alle vandrette flader er efterhånden fyldt med ler, gran og sterin! Men jeg brokker mig ikke, det er da fantastisk at have så kreative børn der hiver dekorationer hjem i store mængder, dog ville jeg ikke blive specielt ked af det hvis jeg også kunne få lov til at sende nogle videre til skraldespanden når lysene er brændt ned, for jeg mangler virkelig mine vindueskarme og bordplader!

Mest spændende var dog at perlerne stadig stod fremme fra igår og derfor besluttede vi os alle, for Sebastian kiggede trods alt hjem selv om han havde truet med at gå over og være hos olderne hele dagen, for at afprøve noget jeg længe har snakket om - At lave skåle ud af de almindelige små Hama-perler. Det gik faktisk bedre end forventet og efter første forsøg havde vi ret godt styr på hvordan det skulle kalres for at blive bedst, så vi deler gerne en lille "How to make" perleskåle!



Find dine yndlingsfarver frem, eller tag den nemme løsning og bland dem alle sammen og få et virvar af farver når det er bedst. 


Find så din yndlingsskål frem, den der kan tåle at komme i ovnen.


Tænd ovnen på 200 grader


Smør din smål indvendigt med margerine eller smør, alt efter hvad du nu lige har i køleskabet.


Læg dine perler i et enkelt lag indvendigt i skålen, margerinen gør nu at perlerne sidder fast på kanterne og ikke smutter rundt.


Når du har lavet det ønskede mønster og har den ønskede højde sætter du skålen, med perler, ind i ovnen og "bager" det i ca 5 minutter. Bagetiden af hænger helt af hvilken type skål du bruger. En keramikskål er langsommere om at blive varm end en metalskål er det.


Når perlerne er smeltet vil de syne tyndere og med større hul i midten, tag skålen ud, pres midten af din perleskål på plads mens perlerne stadig er varme og bløde, hvis perlerne altså har hævet sig. Det kan du gøre med en skaftet på et stykke bestik.


Stil nu skålen til afkøling - Stiller du den udenfor så husk at stille den et sted hvor husdyr ikke kan komme til den! Små kattesnuder kan også få grimme brandmærker!


- Og vupti, så har du den sødeste perleskål, alle tiders julegave til bedsteforældrene. Eller som tilbehør.



Her hjemme blev det til to skåle i multi-color som drengene har moret sig med at lave, de ejer ikke helt den samme tålmodighed som deres mor, så det der med at sortere perler var ikke et hit. Moderen fik lavet en fin skål med et perlesnefnug i midten (lavet på perleplade først, strøget let og lagt i midten af skålen inden de andre perler kom der i). Og så afsluttede vi med at lave et par små skåle som fungerer rigtig fint som fyrfadsstager som skal gives væk til en af bedstemødrene her til jul. Det er helt sikkert noget vi vil forsøge os med igen, sjovt, hyggeligt, nemt at gå til og det tager ikke ret lang tid, så man når ikke at tage ungernes koncentration inden de kan se det færdige resultat - Med mindre man skal sortere 500 perler og stryge perlesnefnug først. Jeg vil klart anbefale at man bruger penge på at købe perler i poser sorteret efter farve hvis man har tænkt sig at lave farvemønstre!

Og pebbernødderne - ja dem har min kære kæreste selvfølgelig lavet til mig, klokken lort igår aftes fordi jeg med mine store hundeøjne og dådyrevipper sagde "Pleeeeease". At han gider.. Han er sgu for god af sig en gang imellem, jeg hjalp godt nok med at trille dem, men stadig, at han gider! *fløjter uskyldigt og håber på at han ikke læser dette*

Her til aften har vi haft besøg af vores kommende barn, gudbarn godt nok, men barn ikke detsto mindre. Når vi nu ikke kan få flere selv, så gør vi med glæde brug af at låne os til dem og vi har en klar favorit i lille Sean som vi har været så uifattelig heldige at få lov at have ugentligt siden han var knap 4 uger gammel. Det er virkelig et stort privilegie at have sådan en i huset, jeg forstiller mig lidt at det er ligesom at have børnebørn. Vi kan forkæle ham, hygge os med ham, lege med ham og glæde os over ham - Uden at skulle tage alle de hårde nætter, alle skrigeturene og alle udgifterne. Det er jo fantastisk og lige præcis hvad vores lille familie mangler. Da hans forældre hentede ham første gang takkede de os i lange baner, men jeg var nødt til at sige at vi også siger ja til at låne ham (og selv spørger efter ham!) af rent egoistiske grunde, vi er simpelthen ikke klar til at give slip på babypludren her i huset, så vi har mindst lige så meget brug for at få lov til at låne ham som hans forældre har brug for nogle timer uden baby. Han er virkelig herlig, stort set altid glad, smilende og er som de fleste andre babyer bare helt igennem fantastisk! Selvfølgelig tærer det lidt på energien, men jeg vil vove den påstand at med børn i huset får man lige så meget energi tilbage ved bare at være sammen med dem når de griner, smiler, pludrer og kommer med deres små fedtede børnefingre og giver de største kram. Havde det ikke været for vores egne (og vores låne-) børn, så havde jeg uden tvivl haft noget sværer ved at holde modet oppe og jeg havde med garanti heller ikke haft den samme vilje og lyst til at kæmpe den her kamp!!

Nu vil jeg tøffe i seng, det har været en utrolig lang dag, men også en virkelig skøn og dejlig dag. Desværre er smerterne vendt tilbage og da jeg ved vi får en hård dag imorgen også, så vil jeg tage noget smertestillende, tænde for criminalminds for at tage tankerne væk fra smerterne og glæde mig til at glide ind i en god nats søvn lige om et øjeblik.

Glædelig 7. december!

0 kommentarer: