Sider

torsdag den 8. december 2011

8. december - Sakke og Theo ved ørelægen!

Ja så kom dagen, dagen hvor mit lille minimoster skulle have lagt dræn i sine små søde, men desværre og altid vinter-syge, ører! Sidste år da jeg skrev juledagbogen her havde vi det også oppe at vende, hans havde endnu engang fået sig mellemørebetændelse, for gud ved hvilken gang i hans liv, men dengang valgte vi i samråd med læge og ørelæge at han ikke skulle have dræn, det skulle vi så nok ikke have gjort. Han MØB fortsatte ind i foråret, hvor det altid stopper og så begyndte det igen her i efteråret med en sprunget trommehinden og en ret strid omgang og denne gang fik vi ikke noget valg - jo selvfølgelig gjorde vi det, men hvis ikke at Sakarias' hørelse skulle tage varrig skade af de mange ar på trommehinden det giver når trommehinden springer, så skulle der dræn til. Sebastian har allerede nedsat hørelse på hans ene øre netop på grund af at hans trommehinde sprang rigtig mange gange da han var lille, men dengang var der ingen der snakkede om dræn.

Vi havde ellers snakket frem og tilbage om det i nu et år og sidst blev enige om at så længe at det ikke var presserende så ville vi ikke melde Sakarias ind i klubben af børn med dræn. For helt ærligt, så tror jeg efterhånden at det er noget man "bare gør" fordi det er en mulighed. Jeg har ikke noget at have den påstand i, men jeg husker overhoved ikke at have hørt om nogen der fik dræn da Sebastian var lille hvorimod at jeg snart ikke kender nogen uden dræn på den årgang Sakarias er af. En læge i vores lægehus havde fortalt lidt om hvad ørelægerne får for at lægge et dræn og det var klart at han ikke var fortaler for det, tilbage for et år siden og jeg kan heller ikke lade være med at tænke tilbage på hvad han havde at sige; "Der er ingen garantier for at det er drænene der hjælper og at det ikke bare ville være gået over af sig selv". Men som en hvilken som helst anden forældre ønsker jeg selvfølgelig ikke at mit barn skal lide, så denne gang takkede vi ja til drænene som blev planlagt til i dag.

Morgenen startede derfor så sent som muligt, for Sakarias skulle faste og med hans store appeltit så var vi bange for at det ville give nogle konfrontationer fra morgenstunden som vi gerne ville sslippe for. Desværre var René nødt til at vække ham for at give ham det smertestillende som lægen havde beordret, men det viste sig slet ikke at blive noget problem, han havde nemlig alt for travlt med at åbne sin pakkekalender og den lille ekstra gave som jeg havde købt  til ham, i tilfælde af at vi nu ville støde ind i problemer. Vi valgte at faste sammen med ham og blev i sengen så længe som muligt, så da vi væltede ud af sengen og videre ud i bilen var det med snuden mod Randers og ørelægen.

Inde ved ørelægen opdagede vi hurtigt at når der skal lægges dræn, så er det på samlebånd det bliver gjort. Det var en baby i køen foran os og en to piger efter os så der var ingen slinger i valsen, noget der faktisk var en smule skræmmende for mig som mor. Da det blev Sakarias' tur som narkoselægen og hentede os alle tre, da jeg satte mig på hug for at forklare Sakarias hvad det var vi skulle gøre nu, noget vi allerede havde snakket igennem flere gange i løbet af de sidste to dage, kunne jeg mærke at det var der overhoved ikke tid på "Giv mig lige hans fødselsdag" - "Det er Sakarias og han skal have dræn, læg ham op med det samme", egentlig burde vi som forældre være lidt mere kritiske med hvad der skulle ske, have tjekket hele hans personnummer og have snakket om hvilket indgreb det var der skulle udføres. Jeg ved at man når der skal foretages en operation, ligegyldig hvor stor eller lille den er, skal følges et helt fast skema for at være sikker på at patienten er den rette og indgrebet er det rigtige, og det blev bestemt ikke fulgt her!

Sakarias fik en isbjørnebamse i favnen, den Trygfonden giver til børn der har været i narkose, Theo sagde armbåndet og jeg fik løftet ham op. Han var heldigvis ikke bange, ikke før han fik masken på og jeg tror at den eneste grund til at han blev bange var at jeg ikke nåede at gøre sætningen færdig inden narkoselægen gav ham masken på. Jeg ville blot sige "Nu får du masken på, ligesom den vi har der hjemme og du skal trække vejret godt" for det havde vi nemlig aftalt hjemmefra, altså snakket om hvad der skulle ske, hvad det var for en maske og sådan. Det helt var bare så stressende at det på et tidspunkt var svært ikke at stoppe op og sige til narkosen at han godt lige kunne tage hensyn til det lille menneske han lige nu var ved at bedøve! Sakarias havde kun lige lukket øjnene da vi fik besked på at forlade lokalet, sammen med Theo og vi kunne stadig høre ham klynke mens vi en smule modvilligt gik ud og døren blev lukket efter os!

Heldigvis gik der maks 3-4 minutter inden der blev kaldt på os igen og narkoselægen kom bærende på en sovende Sakarias, som blev lagt ind i et andet lokale hvor vi fik 10 minutter til at "sove rusen ud". Sakarias snorkede som en anden drukkenbolt og havde ikke lige planer om at vågne med det første. Ørelægen der havde lagt drænene kom ind og snakkede med os og fortalte desværre at hans ører stadig er syge, at hun da hun fik åbnet kunne se at der stadig er puds og væske bag trommehinden og at han vil have rigtig godt af at få drænene nu - Og fortalte venligt at han ikke vil tage skade af at få dræn igen og at det her ikke lige går over med det samme. Så vi kan nok desværre se frem til at han kommer til at døje med ørerne nogle år endnu. Stakkels lille pus! Utrolig at det barn snakker så godt som han gør, han har ikke sådan nogle ord han ikke kan udtale de rigtige lyde på (ud over Kvickly som han partu vil udtale Plickly, men jeg ved det kun er fordi jeg retter på ham hver gang) og han snakker simpelthen konstant. Hvis hans tale og hørelse bliver bedre af det her, så kommer han til at blive et af de der børn som siger ord som slet ikke passer til dem, kognitiv indlæring, udviklingsprocess, overspringshandlinger, de der ord der bare ikke passer ud af et barns mund!

Pludselig kom der en læge og bankede på døren og sagde at nu måtte vi gerne begynde at kilde ham, for nu grænsede det sig vist op af at tage en middagslur og det havde vel at mærke ikke taget de 10 minutter endnu! Endnu engang følte jeg midt vildt presset, for han var virkelig langt væk, men jeg fik taget op på skødet og han begyndte langsom at åbne hans øjne. Men hold da op hvor var han langt væk, han kunne ikke holde hovedet selv, han kunne overhoved ikke stå selv og da vi begyndte at give ham tøj på var han så svimmel at jeg måtte holde ham for at han ikke klaskede sammen som en klud - Men han var vældig frisk i hovedet og startede med at fortælle mig at "masken ved ørelægen altså er anderledes". Så vi pakkede os sammen, og Theo selvfølgelig, og gik ud i vinterkulden igen, på noget usikre ben. Da ørelægen ligger tæt på Føtex besluttede vi os for at gå der ovre, så kunne vi alle få lidt at spise og vi ville ikke være så langt væk hvis nu der blev noget, det gjorde der nu ikke for så snart vi kom ud i kulden havde vi den gode gamle og meget friske Sakarias tilbage igen.

Vi havde i forvejen spurgt ham hvad han gerne ville efter ørelægen, René havde taget fri og vi havde begge afsat hele dagen til at hygge med ungerne. Sakarias ville i biografen, men kun med mor! Så vi satte os til at google om der mon var nogle børnefilm i biografen, gerne af de der forestillinger med korte, små børnefilm som Postmand Per eller Byggemand Bob, men nej. Enten var det film han stadig er for lille til eller også kom det så sent på dagen at det ikke kunne hænge sammen for os, så vi plantede en idé om at gøre vores stue til biograf i stedet og tage hjem og se en film. Det udviklede sig hurtigt til at vi så endte med at gå i føtex og diskutere frem og tilbage om vi skulle se "Drømmehaven" eller "Smølferne" og heldigvis endte Sakarias med at overgive sig, jeg ville have hadet at skulle se drømmehaven hele eftermiddagen! Så da vi satte os i bilen og vendte snuden hjemad igen var det med baconsnacks, popcorn, cola  og med smølferne til dvd'en! Jeg prøvede ihærdigt at minde mig selv om den artikel jeg lige har skrevet til Ungmor med 13 gode, billige og hyggelige aktiviteter i december - Riv en dag ud af kalenderen hvor man ikke siger nej - for jeg har altså en smule svært ved at ungerne får lov at spise den slags i hverdagene, og da specielt inden vi rent faktisk har fået frokost!! Men man tager jo ikke skade af det, en gang imellem, før frokost eller ej!

Så - da jeg lige havde bidt mig selv i tunden for at undgå at råbe noget meget, meget grimt efter hunden, som mens vi var væk havde spist Sakarias' pakkekalender gave og hans ekstra gave (de der små "Osean in my pocket figurer. Som Sakarias er toalt forgabt i!!), limet figurerne sammen igen med sekundlim og forsøgt at tælle til 100 bagfra på Sakarias' vegne, uhh jeg bliver så rasende når hvalpen æder barnets bedste legetøj og bedste bøger, stopper det da aldrig?! - ja så, blev stuen mørklagt, dvd'en smækket på og popcornene poppet mens vi fandt dyner og puder frem og satte os godt til rette. Jeg anmeldte tidligere på året Smølferne filmen på facebook, sådan bare for sjov og der fik den ikke den bedste anmeldelse fra min side, men her anden gang (og tredje) man ser den og har vænnet sig til at den har nogle elementer der kun er lavet for 3D-effekternes skyld, ja så er den faktisk meget hyggelig. Ja så hyggelig at vi nu har væet i hjemme-bio to gange i dag, for vi tog den lige igen efter at have været et smut i Grenå.

Som bringer mig til - hvornår pokker er det blevet SÅ dyrt at fremkalde billeder!??! 20 kr i opstartsgebyr og 3 kr pr billede, det i dårligskvalitet papir endda.. Wow. Jeg havde ellers ét punkt tilbage på julegavelisten som jeg gerne vil have afsluttet på lørdag og dertil skal jeg bruge nogle billeder, da jeg ikke har tid til at vente på at billederne bliver fremkaldt over nettet så brændte jeg billederne på en dvdskive og tænkte at photocare måtte være stedet de kunne klare sådan noget på et par dage. Det kunne de bestemt også for over tre gange så meget som jeg plejer at få det til på nettet! Jeg mindes ellers at vi kun gav 50 øre pr billede da vi fik fremkaldt efter Elias' fødsel, så en stigning på over 600% må da siges at være temmelig hæftigt, også selv om det er 4 år siden vi fremkaldte dem! Derfor gik jeg slukøret ud af butikken igen, så kan jeg lige så godt tage min lille nuttede Canon fotoprinter i brug, selv om den er temmelig dyr at printe på, så er det stadig billigere end at gøre det ude i butikken - Og her hjemme i stuen, der er der ingen ventetid, de bliver redigeret præcis som jeg ønsker det og så kan jeg endda få dem i lige præcis den størrelse som passer mig bedst.

Ja, og da vi kom hjem lavede vi så den før omtalt 2. omgang at vores hjemmebio, som fortsatte ud i julekalender for begge børn. Nu skal resten af aftenen så bruges på at få lavet de sidste detaljer på ungernes hæklede overraskelser, som jeg har sagt før, men nu er min synål knækket og ja, jeg har mange gode undskyldninger, så lad os nu se.. Hehe!! Jeg har taget min møgsprøjte og har allerede fået en grum trykkende hovedpine placeret lige over øjnene så jeg ved ærlig talt ikke hvor meget det egentlig bliver til at hjemmehæklerne - Men et billede af de, så godt som, færdige dyr skal i ikke snydes for!



Planen er at ungerne skal have dem på søndag, men spørgsmålet er så om jeg kan vente med at give dem til dem, jeg tvivler faktisk. Jeg er altid så glad når jeg endelig har fået noget færdigt at jeg bare gerne vil give det med det samme og jeg ved at drengene bliver SÅ glade, så det er virkelig svært at vente. Nu må vi se om det ender med at der står en lille bamse hos hver unge imorgen tidlig.. *fløjter uskyldigt*

Er der stemning for en "How to make a crochet carrot"? For så smider jeg gerne opskriften på mine hjemmehælkede økologiske gulerødder op!

(Og ja, jeg er godt klar over at det vælter rundt med stave- og slåfejl, men for at være helt igennem ærlig, så er jeg simpelthen for doven til at læse korrektur på det jeg har skrevet inden jeg poster det. Så jeg håber at I kan gætte jer til hvad der står, ellers må I endelig stille spørgsmål - jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker, så smid en kommentar!)

0 kommentarer: