Sider

fredag den 9. december 2011

9. december - I guder da!!!

9. december - I guder altså!!

Jeg vågnede totalt omtumlet i nat ved at jeg brat faldt ud af et mareridt jeg tror havde stået på nogle timer, det føltes i hvert fald som evigheder at jeg havde forsøgt at danske rundt på høje hæle, med knæ der ikke kunne bære mig og til sidst kolapsede i min stedfars arme, med besked om at jeg måtte droppe ud af "Vild med dans" på grund af smerter i ankler, knæ og hofter. Meget mærkelig drøm, men jeg blev ramt som et slag af kold luft da drømme-tågen lettede, mine knæ brændte og dumkede som om det var glædende kul der lå i mine led, det samme med mine ankler og mine hofter. Klynkende fik jeg forsigtigt vækket René og ynkeligt bedt ham om at hjælpe mig ud af smerterne. Alt mit "Av hvor er vejret ondt" har været småting i forhold til hvad natten har bragt, smerter i en klasse at det gav kvalme og de der kender lidt til det der med smertestillende og kvalme ved måske også at det ikke rigtig vil virke når maven ikke er helt i ro. Så det har været en uendelig lang nat, med medicin, smerter og de særeste drømme. Her til morgen vågnede jeg ved at jeg drømte jeg faldt ud af nissebandens luftballon og så var jeg iøvrigt også gravid - Jeg gætter på at det var smerterne i hoften der fik den usansynelige drøm sat i værks.

Derfor har min dag også være ualminelig kedelig, jeg kom med meget besvær ud af sengen og i noget tøj, ind på sofaen og opdagede at mine knæ føles som om jeg har store blå mærker efter slag på dem. Jeg har proppet mig til bristepunktet med smertestillende og det længste jeg har været væk fra sofaen var da jeg var oppe i køkkenet for at hente mælk til at dulme mavesmerterne efter de mange piller!

Det er også en del af det liv jeg lever og da specielt lige i tiden, det står i stor kontrast til det liv jeg havde for blot 8 måneder siden hvor jeg susede rundt og arbejde, havde det skønt, kunne kalre hele verden, løb rundt på de små stier i skoven og havde det faaan-tastisk. Nu er der dage hvor jeg ikke kommer ud, jeg sover flere gange i løbet af dagen for at kunne holde mig vågen til børnetimen er slut og ungerne puttet og det "arbejde" jeg får lavet foregår siddende i sofaen ved computeren eller med en hækelnål. Jeg hader den del af mit liv, jeg direkte HADER det, hader, hader, hader det!! Det er så unfair at jeg ikke bare "kan få lov" til at være den der glade, friske og energiske Nadja. Jeg er skide ligeglad emd at skulle have leukæmi, hvis det da for fanden så bare ville opføre sig ordenligt og leve med mig, i stedet for som det føles nu, arbejde imod mig.

Jeg får tit at vide at jeg er en stærk pige, at jeg kan klare det hele - men lige i tiden går jeg og mugger lidt, jeg er jo nødt til at være stærk, jeg SKAL klare det. Der er ikke nogen der spørger om jeg vil eller om jeg kan, det er ikke et valg jeg har, jeg SKAL. Selvfølgelig er der nok ikke nogen der stiller større forventninger til mig end mig selv, jeg har en klar forventning om at jeg kan klare det, jeg har en klar forventning om at jeg er gjort af et stof (et Kaagh-stof) der gør at jeg også er stærk nok til at klare det men hvorfor skal jeg bruge så mange kræfter på at kæmpe en kamp jeg ikke selv har valgt?! Nogle gange, når jeg tillader mig selv at drømme, så føles det virkelig uretfærdigt at jeg ikke kan bruge alle de kræfter og alt den energi på noget som jeg selv har valgt, jeg er sikker på at jeg ville komme langt, hvis ikke det var fordi at jeg hele tiden skal sætte energi, styrke og vilje af til en modstander der ligger som et eller andet Alien-monster inde i mig selv og æder alt det jeg er. Jeg er ikke "hende med leukæmien" som jeg så tt hører mig selv omtalt som efter min deltagelse i de unge mødre, det er ikke den jeg er - Det er den jeg er blevet tvunget til at være. I foråret da alt så lydt og godt ud var jeg endelig kommet der til hvor jeg kunne sige "Nej, det er jeg ikke. Jeg er Nadja fra Bønnerup", leukæmien var en lille del af den jeg er og mine ønsker og drømme var i langt højere grad en del af mig, men nu er jeg endnu engang blevet tvunget ud i at de to ting har skiftet plads på vægtskålen og jeg kan ikke lade være med at føle at der sidder en eller anden grim djævel og gnækker et eller andet sted..?!!

Nu er det selvfølgelig kun fordi jeg stadig har meget ondt over det hele at jeg er i det humør, for imorgen når jeg forhåbentlig har det bedre (det skal ejg have) så har jeg heldigvis igen fået overtaget over de tunge tanker og jeg har igen fundet glæden ved at jeg trods alt har så meget meget energi og styrke at sygdommen ikke har fået det totale overtag!

Min dag er altså foregået på sofaen og da jeg har haft for mange smerter til at arbejde med hækelnålen i dag har jeg i stedet brugt lidt tid på julebloggen, som jeg går og overvejer om måske ikke skal have lov at fortsætte efter jul, måske med hverdagsting, måske med nogle af de gode ideer og kreative ting vi går og laver og måske med et par hækleopskrifter som den jeg lagde op i dag. For jeg er nemlig lige så stille begyndt at  turde springe ud i at lave små simple opskrifter selv, lige nu er det på legemad fordi det er det jeg syntes er sjovt, men måske bliver det noget andet en gang. Jeg er jo en lille smule damp, ikke sådan i klinisk forstand, men med hensyn til det der med at få ideer. Så jeg skifter håndarbejde som jeg skifter undertøj, så der burde være nok at tage hul på - Imorgen ved jeg for eksempel allerede kommer til at stå på scrapbooking. Det har jeg nemlig forsømt længe og det er jo nok egentlig dér min helt store hobby ligger.

Opskriften på gulerødderne finder du HER

René kom hjem med blomster til mig, satte sig ved siden af sofaen og jeg kiggede ud af øjenkrogen og tænke "Ååhhh Åhh!!" - men han kom simpelthen hjem med de skønneste lyserøde og orange roser, og en fin lille pakke. Nu kunne man jo godt fristes til at tro at han ville fri, men det ved han udemærket godt at han ikke ville få noget ud af. Men sådan er René altså bare, lige som man allerminddst venter det, så kommer han hjem og er (næsten kvalmende) sød og romantisk - Og helt ærligt, så var det faktisk også lige i dag at jeg havde brug for sådan en skøn overraskelse. Så han var så sød at hjælpe mig lidt igang, varme mine smertende knogler lidt op og hive mig ud af de mørke tanker inden ungerne meldte deres ankomst fra skole og børnehave.

Sebastian satte sig ved computeren og spiller minecraft, Sakarias tullede rundt og var lidt pyldret efter en lang dag i børnehaven, jeg forholdt mig forholdsvis i ro og René rendte rundt og smilede mens han tydeligt nød opmærksomheden fra tre personer der alle rykkede i ham for at få lidt opmærksomhed. Dét er en mand der kan multitaske, for alt imens blev maden lavet og indtaget i hyggelig familie-fredags-ro!

Efter maden var vi ved at være nået dertil hvor børnene altid ser frem til - Det der disney sjov og fredagsslik! Utrolig at det aldrig går af mode, jeg sidder der også stadig troeligt og ser på de samme gamle tegnefilm som blev sendt da jeg var barn, jeg glæder mig utrolig meget til de begynder på "Den lille havfrue" igen, mens René virkelig nyder at de sender "Luftens helte" lige i tiden. Skønt! Det blev så lige til 1½ time foran fjernsynet med trætte og sukkermætte børn, jeg trøster mig virkelig ved at mine børn ikke er nogen af dem der som bliver hyeraktive af sukker, de kunne stadig smides i seng efter en pæn omgang juleslik. Ahh, Sebastian satte sig nu ind til computeren og spillede Minecraft igen, men den litte skvattede i søvn stort set med det samme - Og jeg tror, hvis jeg kiggede ind til Sebastian nu, så ligger han med garanti og sover til "Min søsters børn", jeg syntes jeg kan høre at den kører der inde endnu.

Selv har jeg brugt alt tiden siden nissebanden på at printe billeder og tekst til en julegave som skal laves imorgen, imorgen er nemlig dagen hvor jeg slår mig ned i en fin lejlighed i Århus og scrapper hele dagen, sammen med nogle skønne piger hvis selskab jeg virkelig nyder. Så der skal tøsesladres, fnises, spises en masse sukker og sladres noget mere - og så får vi måske også scrappet lidt, men det er nu ikke så vigtigt!

Glædelig 9. december - I knoglesmerternes navn!

0 kommentarer: