Sider

onsdag den 11. januar 2012

Er det hængerøvsbukser?

Weehuu! Jeg har været ude i dag, sådan ude i den friske luft, mellem almindelige mennnesker, ude i den helt almindelige verden hvor folk køber ind, spiser flødeskumskager og grunter indforstået til hinanden hen over køledisken i Føtex!

Dagen startede selvfølgelig sent for mig, det er vist ikke nødvendigt at blive ved med at fortælle hvorfor, så måske skulle jeg i stedet bare skifte over til at skrive når der en gang imellem sker det ekstraordinære at jeg står tidligt op. Jeg vågnede egentlig kun fordi jeg var ved at gå til af varme og opsvulmende panik! Da jeg fik slået øjene op til den der grimme følelse af at være ved at blive kvalt opdagede jeg til min store skræk at jeg var snoet ind i dynebrtrækket (halvt uden dyne i) og på en eller anden måde kommet til at kravle ind under stræklagnet. For en der lider en snert af klaustrofobi er det ikke en god måde at starte dagen på, men egentlig meget effektivt, for efter sådan en omgang er det totalt umuligt at lægge sig til at sove igen!

Jeg husker sådan svangt at René tidligere på morgenen var kommet ind og have brummet et eller andet til mig, da jeg endelig fik snoet mig ud af alt sengetøjet gik det op for mig at han nok havde været inde og sige farvel, huset var tomt men der duftede så skønt af nybagt brød, og ganske rigtigt så stod der de fineste rugstykker på komfuret til mig! Sikke en dejlig overraskelse at vågne op til! Jeg havde ikke spor travlt og nød i fulde drag min forholdsvis sunde morgenmad bestående af fuldkornsbrød til min skrantende mave, som det er lykkedes mig at ødelægge totalt igen hen over julen, det var nok for tidligt jeg sagde farvel til Kommunehospitalets afdeling V desværre!

I dag havde jeg dog en god grund til at stå op, en aftale ude i det virkelige liv. Min alt for søde og lidt gode konditor-mand, skulle nemlig til endnu en undersøgelse med hans ødelagte-arbejdsskade-knæ, og det passede med at jeg kunne tage et visit hos en veninde som jeg har savnet meget de sidste mange uger. VI havde egentlig bare aftalt at jeg kom ud til hende, at vi gik en tur i Føtex og fandt noget frokost og at vi så skulle sladre om alt og intet. Og det gjorde vi så!

Er I klar over at det er januarudsalg lige nu?! Det er selvfølgelig også gået min næse forbi, for her hjemme på Pilevej er der ikke nogen som helst udsalg! Så en tur i Føtex var et helt slaraffenland for mig, meen med begrænsede midler og markant større medicinudgifter må selv den mest shoppeglade træde sig selv over tæerne og vende tilbage til virkeligheden! Jeg fandt dog nogle faaaaan-tastiske tilbud i børnetøjsafdelingen og måtte elle-bælle mig til at vælge en af tingene, et helt sæt tøj til 50 kr, se det er priser som da Sebastian var lille, fantastisk! Det troede jeg slet ikke var muligt nogen steder længere, jeans og en langærmet t-shirt blev det til - og jeg bevægede mig stolt hjem fra Føtex med en lille pose, utrolig stolt over mit fund, og at jeg havde styret min shoppelyst til det sæt tøj og nogle fodboldkort til ældste ynglet.

Efter at have fået sladret, hygget, grinet og hostet en hel masse begge to måtte vi bryde op igen. René havde fundet mig igen og vi kørte tilbage mod vores del af landet hvor de vildeste udsalg begrænser sig til varer med sidste salgsdato senere på dagen! Jeg lukkede mine små øje i og tog mig en velfortjent morfar på vejen hjem som alt for hurtigt sluttede på børnehavens parkeringsplads! Sakarias skulle selvfølgelig vise os hele børnehaven, som han gør det hver evig eneste gang man henter ham, hoppe lidt rundt i puderummet, gøre sig færdig ved perlebordet og så lige fortælle os lange røver historier om hvem der har spist hvems madpakke - hvilket som regel handler om han og hans allergodeste veninde M.

Hjemme kommer vi så til de såkalde hængerøvsbukser. Jeg hiver stolt mit røverkøb op af posen og skriger lidt for skingert til drengen "Seee hvad din mor har købt til dig!" og det eneste han svarer mig med, med et halvt hæbet blik fra hans perleplade er et meget skeptisk "Er det hængerøvsbukser?!!"
- Og så er det at jeg tænker, hvem pokker er det der fandt på at hankøn skulle rende rundt med røven mere eller mindre bar, blotte sine underbukser og se noget så latterlig ud. Altså, jeg forstår det ikke og det mener jeg helt ærligt og oprigtigt, jeg forstår det simpelthen ikke, hvad er det at der er så fedt ved det, syntes pigerne at det er fedt, er jeg blevet for gammel allerede eller hvad er det der sker?!

Det kommer sig jo nok at at storebroderen render rundt i et par hængerøvsbukser, nogle han fik en julegave byttet til. Det var stort set det eneste man kunne få i butikken, vildt stramme bukser og hængerøvsbukser. Jeg er tilhænger af at børn skal have løstsiddende tøj så de har bevægelsesfrihed og så har jeg et udtalt ønske om at få børnebørn en gang, så jeg følte mig ligesom nødt til at vælge de utrolig stramme bukser fra af hensyn til drengen frihed og forplantningsevne senere i livet! Og han har næsten aldrig været så lykkelig, det er lige før det grænser sig op til den morgen René kom hjem fra Netto kl. 7 med den Nintendo han havde sparet sammen til. Nu er det så at mit lille minimonster render rundt og tror at hængerøvsbukser er noget man bare er NØDT til at eje, og slet overhoved ikke kan se det seje i at hans mor har gjort et kup og fået et helt sæt (ikke særlig god kvalitet) tøj for bare 50 kr!

Men jeg nægter, jeg nægter simpelthen at give min 3årige et par hængerøvsbukser så længe hans forplantningsevne ikke står på spil, ja så må han altså nøjes med "Mads&Mette"-tøj som har et helt almineligt gammeldags "lidt for stort" jeans mål som giver plads til både bevægelsesfrihed og luft i økonomien!!

0 kommentarer: