Sider

søndag den 22. januar 2012

Hunde-fødselsdagsfest! (Og søvnløse nætter)

Natten har været slem, igen! Smerterne har været hårde, værst i mine ankler og knæ men mine håndled har heller ikke kunnet se sig fri denne gang. Det er svært at beskrive hvad det er der sker, det gør bare så pokkers ond at jeg hverken kan gå eller stå, det er umuligt at sove fra det uden at det er smertelindret. Ja det er ganske enkelt frygteligt.

Det gjorde det så heller ikke nemmere at det lige pludselig gik op for mig at søndag kommer før mandag, og denne søndag er dagen før mandag d. 23. hvor jeg jo skal på sygehuset, som jeg jo har sagt at jeg glæder mig til - Men i nat udløste det vist et mindre panikanfald, jeg begyndte i hvert fald lige pludselig at føle mig klaustrofobist inde i dynen og måtte trække vejret en smule mere bevidst. Det er frygteligt at jeg ikke har styr på mig selv, at jeg ikke kan bestemme mig for om det er godt at jeg skal på sygehuset eller om det er skidt. At min krop ikke er til at styre, jeg føler at jeg har mistet selvkontrollen og det bryder jeg mig virkelig ikke om!

Sakarias har haft en tilsvarende træls nat, desværre startede hans først da jeg var ved at være smertestillet og havde fundet ro igen. Så selv om det havde været perfekt hvis jeg kunne have brugt mine vågne nattetimer på at være sammen med ham i hans anfald af falsk strubehoste, så blev det desværre René der fik lov at sidde oppe med ham, være ude med ham midt i nat og dosere hans astmamedicin. Ingen af os kan rigtig sove når det står på, så det kommer nok egentlig ud på et hvem af os det er der er den behandlende forældre mens det står på, men at dømme efter både Rene og jeg her til morgen så kunne vi begge have brugt en god omgang søvn!

Dagen har været okay, præget af smerter - jeg gætter på at det er snevejret som endelig nåede Djursland der er skyld i det, men med en portion på omkring 10 piller til morgenmaden, ja så har det været til at komme nogen lunde igennem.

Vi har holdt hundefødselsdag i dag - Ja, det lyder totalt åndssvagt, men vi havde brug for det alle sammen. Vi havde virkelig brug for at kunne fejre noget glædeligt, bage nogle kager, synge fødselsdagssang og vifte rundt med flag. Vi havde brug for at glemme den der trykkede stemning som før luften tyk her hjemme. Så da alle mand var komme op og havde fået morgenmad gik vi i gang med at gøre klar til fødselsdag, hunden forstod selvfølgelig ikke ret meget og var i bund og grund også skide ligeglad, men han forstod at der blev sagt hans navn rigtig mange gange og at ungerne kresede rundt om ham brusende af forventning.

Jeg stod for gaven sammen med drengene, et lille stykke legetøj som blev pakket meget løst ind i gavepapir sammen med en håndfuld godbidder. Jeg havde ikke regnet med at han gad det uden godbidder, så der skulle lokkes lidt. Det var klasse at se hvordan ungerne kom viftende ind i stuen med flag og fødselsdagssang for hunden, Sakarias var vildt stolt over at kunne synge selv og Sebastian var meget opsat på at hundens fødselsdag skulle være præcis ligesom drengenes, og det havde de nok også blevet hvis jeg ikke havde været så syg som jeg er, men i dag måtte de altså nøjes lidt. Gaven blev et kæmpe hit, både godbidderne og selve legetøjet, og det var hyle morsomt at se det der lille bitte dyr komme slæbende på en gave som han ihærdigt forsøgte at gemme i hans kurv så ingen kunne tage den fra ham. Jamen man skulle have været der, haha!



Kagen, for der hører sig selvfølgelig lagkage til en fødselsdag, blev Renés opgave. Jeg ville gerne have gjort det selv, men en hård omgang kvalme har holdt mig ude af køkkenet hele dagen, så at skulle bygge en lagkage op af leverpostej lige fra morgenstunden var ikke lige noget jeg kunne overskue. René gjorde det nu også fantastisk, jeg kunne garanteret ikke have gjort det bedre. Kagen bestod af to lag rugbrød, smurt med to slags leverpostej med hamburgeryg på, siderne beklædt med kylling og pyntet med agurk og en lille bitte gulerod skulle gøre det ud for lys. Ungerne hoppede sundt som et par kanguruer om René og hunden da den blev sat ned til ham, og det er stort set ikke et eneste godt billede af hele eventet, for hvis det ikke var hunden der var for optaget af hans overdådige måltid, ja så var det ungerne som hoppede rundt om ham. Men det var nu også både sjovt, fantastisk og hyggeligt, så jeg forstår dem godt.



Eftermiddagen har stået på fødselsdagsfest. René bagte spontant nogle kanelsnegle, drengene ringede og inviterede hver deres bedsteforælder med hund og i løbet af ingen tid sad vi og drak kaffe og spiste kanelsnegle med indbudte gæster. Hunden syntes det var super fedt at have besøg af en anden hund, han var bedøvende ligeglad med det kødben han fik i gave (som næsten er større end ham selv) og ungerne var tæt på at være helt umulige, ene og alene fordi det hele bare var så hyggeligt og spændende.

Nu er aftensmaden indtaget, ungerne badet, aftenskaffen (som er ungernes godnat-ritual) ved at være klar til at blive serveret - Og jeg har taget min sprøjte, som jeg så fint præsterede at ramme rigtig træls med så jeg nu er blevet ramt af en voldsom hovedpine! Jeg vil bruge min aften bag skærmen, egentlig burde jeg gå i seng med det samme og få samlet noget energi, men jeg orker ikke stilheden og tankerne der invadere mit hoved når der ikke er noget til at fjerne fokus. I stedet vil jeg sidde bag skærmen, med fjernsynet kørende og lade som om at jeg ikke er skide bange for hvad morgendagen vil bringe. Får jeg ny medicin, er jeg blevet afvist igen - Hvad skal der blive af mig?!

Men lige nu, lige nu vil jeg nyde resten af hundens opdigtede fødselsdag og glæde mig over at vi rent faktisk har formået at have en rigtig hyggelig og god fødselsdag, som bragte glæde, lys og varme ind i det lille hjem!

0 kommentarer: