Sider

lørdag den 28. januar 2012

Mgp.. hey.. MmGgPp.. åh-åh åh-åh..

De fleste børnefamilier ved nok godt at der var MGP igår, hvis man bare en gang imellem har zappet forbi Ramasjang-kanalen kan man ikke undgå at have opdaget det. Det var noget som specielt den store unge her hjemme havde set frem til, og selv den lille var begyndt at kunne synge lidt at titelsangen - Og er der noget moderen her i huset kan lide, så er det en grund til at slå en lille fest op. Erfaring har lært mig at der ikke skal ret meget til før man kan gøre noget småt til noget virkelig stort, når der er børn i huset. Og det bedste er at man faktisk ikke engang behøver anstrenge sig særlig meget, for børn har en fantastisk fantasi selv. Så fortæl dem at de sidder på en fin restaurant og straks kan de se det hele for sig.

Begge unger have været på overnatninger hos nogle kammerater, så det var jo egentlig fantstisk at kunne sove længe, stå op i ro og mag og gå i gang med at lave nogle enkle forberedelser til aftenens MGP-fest.. Men selvfølgelig griber det om sig, det gør det som regel altid når jeg først går i gang med noget. Så det der egentlig bare skulle have været et fint dækket bord og nogle chips til tv'et blev lige pludselig til "Fars Fantastiske Festmåltid" med menukort og tre retters menu.



Jeg har et hav af mærkelige ting på den øverste hylde i mit klædeskab, og da jeg gik og dækkede bordet kom jeg lige i tanke om at jeg nok skulle prøve at kigge ind og se hvad skabet kunne tilbyde i dagens anledning, og sørme om der ikke både var servietter, figurballoner, sugerør med dekorationer og knæklys. Det er de små ting der giver det hele et ekstra lille pift, som f.eks menukortet som egentlig ikke er andet end en overskrift og et håndskrevet måltid. Stemmesedler og et par MGP 2012-bannere rundt omkring i stuen.



Og mine unger eeelsker de små detaljer jeg kan finde på. Så Sebastian var meget seriøs og levede sig helt ind i rollen som fin gæst på en fin restaurant da han højtideligt sad og læste op af menukortet, som bød på noet så simpelt på "Grøntsager udskåret ala Far" som forret, i sidste øjeblik fandt jeg et flutes og nogle rejer, så det blev til en lille rejecocktail med øjne. Sakarias var ellevild over forretten og udbrød glædesstrålende "Dét elsker jeg bare!! Skøre unge! Men det gjort helt klar det hele værd, for jeg var godt nok ved at være en smule brugt da vi endelig nåede til selve fest middagen!





Aldrig har det taget mine unger SÅ lang tid at spise, vi startede festen kl. 18 og MGP startede først kl. 20, så jeg var egentlig en smule nervøs for at vi ville sidde kl. 18:30 med to spændte unger som ikke ville kunne slå resten af tiden ihjel, men det blev bestemt ikke et problem. Snarer tvært imod. Sebastian benyttede pausen mellem forretten og hovedretten ("Pitabrød med al slags tilbehør") til at ringe efter en kammerat og invitere ham over på "MGP og natmad" - bestående af blandede snacks og grøntsager med dip.

Som sagt, så leved eungerne sig meget ind i det og mens vi sad og spiste vores hovedret kom Sebastian i tanke om nogle kage-fontæner han havde vundet i pakkespil til jul, som han bestemt mente ville gøre hele menuen fuldendt, så chefkokken Far måtte in gang med at anrette is og frugt fint med en fontæne. Da den først var tændt var Sakarias ikke helt stolt af situationen alligevel, så den søde storebror (som kommer frem når man mindst venter det) sprang straks til med kram og tryghed - Og så kunne festen ellers roligt fortsætte, selv om ingen egentlig var sulte på dette tidspunkt! 



Jeg havde selvfølgelig også lavet stemmesedler, på min crappy silhuette som ødelægger mere end den laver! Så to var perfekte, en var end ikke halvfærdig (og måtte skæres i hånden) og to var noget sparsomme men kunne bruges. Ungerne var selvfølgelig skide ligeglade, det er kun en mor der går lidt for meget op i detaljer der ser sådan noget - Og så viste det sig faktisk at man ganske simpelt kunne have hentet fine stemmesedler inde på DR's hjemmeside, men det så jeg først efter jeg var begyndt, og da printeren har stået tom for farve  længe ville det heller ikke være en mulighed (og skal jeg indrømme det, så ville det heller ikke være lige så sjovt!)



Klar til start, med nedtællling foran tv'et og vores sofabord/puf fyldt med blandede snacks blev det så spændende at det næsten ikke var til at bære g Sakarias valgte at tackle sin mor, og benytte mig som skammel. Så det blev ligesom min plads de første 3-5 sange!


Og jeg skal love for at de gik op i det, alle tre unger! Der blev stemt, skrevet, streget ud og diskuteret i det helt store tempo. Faktisk overraskede det mig lidt hvor meget ungerne egentlig vidste om musik og hvor meget de gik op i det - Og så er det altså bare hylende morsom at høre to 9årige diskutere pigerne på scenen "Dende der har et mærkeligt ansigt, og de der rottehaler ser altså barnlige ud!" og "Hende der er pænere end hun synger, hun får 1!". Det er nok ikke svært at gætte at deres favorit var sang nr. 3 - De to amigos. Hehe, altså lige indtil de blev stemt ud, så var det alligevel meget sjovt at feste sammen med vinderen - og lokke Faren til at sætte fontæner i morens potteplanter, som så skulle affyres samtidig med at vinderen blev kåret. Sikke et set-up!




Behøver jeg sige at vi alle var færdige da MGP var færdige, og at vi alle gik i seng glade, trætte og nærmest bogstavelig talt "faldt i søvn" - Og behøver jeg sige at alle 3 allerede glæder sig til næste år.. Og det gør moderen også! *fløjter*

0 kommentarer: