Sider

tirsdag den 17. januar 2012

Ohh! May you rest in pease!

Åh for f... også! Oh krise, oh krise!

Jeg er jo endelig kommet lidt ud af mit scrappe-hul, weehuu! Jeg er kommet i gang med et par gaver, jeg har lavet et par kort og i dag skulle det så endelig være at jeg lavede nogle sider til ungernes albums igen, ungernes meget forsømte albums vel at mærke! Jeg havde glæder mig helt afskyelig meget til at få besøg af et par veninder, til hygge, scrapbooking og til en masse snak - Både om der der sidder og gør ondt, men også om alt og intet og som jo oftest er der der gør at alt det der sidder og gnaver er til at leve med lidt endnu!

Og selv om at mine veninder har gjort absolut alt hvad der var forventet af dem og jeg har haft en vidunder skøn dag sammen med dem, med grineflip, rødmen og blabla-terapi, ja så er der altså nogle ret triste punkter på dagen som jeg meget gerne ville have været for uden!

Lige inden de kom opdagede jeg at 3 af mine stempler fra scrapper.dk er gået i opløsning og er smuldret væk, først troede jeg måske at det var mig der havde gjort noget galt med dem, men de er vasket med vand og opbevaret som jeg fik dem - i stuetemperatur og original emballage så jeg kan simpelthen ikke se hvad der skulle være galt! Et af dem er aldrig nogen sinde blevet brugt og er heller ikke før i dag kommet ud af emballagen, men ikke destomindre smuldrer det i hænderne på mig. Lorte-lort! Det er noget jeg kan betale mig fra, såååå dyrt var det heller ikke, men man forventer jo bare at tingene kan holde når man køber det, og en af tingene er end ikke 6 måneder endnu, de andre knap et år!

Jeg kom over det, så slemt er det jo heller ikke og da jeg havde fået lavet et kort færdigt gik jeg i gang med et par billeder jeg havde set rigtig meget frem til at arbejde med, jeg får fundet noget papir, noget pynt og beslutter mig for en overskrift der kan matche mit ualmindelig skønne, men noget sure modelbarn..
- Og bedst som jeg kører min første omgang igennem stopper bigshotten med at virke, svinghjulet kan lige pludselig bare slet ikke drejes og jeg står lidt i vildrede og aner ikke hvad jeg skal stille op, skal jeg forsøge at presse hårdere, skal jeg trække tilbage eller skal jeg bare give op, noget siger mig at der kun er en rette løsning her, og hysteriske anfald og voldstrusler er det ikke! Så pigerne og jeg bliver enige om at det nok er bedst at jeg lige venter på at manden i huset kommer tilbage efter at være sendt i byen efter (mere) sukker til os og får ham til at kigge på det, i stedet for selv at gøre noget.

Jeg vil ikke helt indrømme det, men allerede der mærkede jeg en smule panik komme snigende til mig. Jeg sætter mig nu ned og lader som om at jeg da er totalt ligeglad - Lige indtil at René siger "Jeg tror den er færdig", jeg griner lidt fordi jeg egentlig tror han tager pis på mig, han ved godt at Bigshotten nærmest er mit scrap-alter, men jeg må alligevel lige spørge "Seriøst?!"

- Og ja, seriøst - Lortet er afgået ved døden. En eller anden skrue i svinghjulet er simpelthen knækket, af metaltræthed. Og intet kan jeg stille op. Jeg ville ikke helt vise det, men på det tidspunkt var jeg klar til at sætte mig ned, vælte om i fosterstilling og tude mig selv i søvn - Jaja, det er bare en ting, men en ting jeg har gjort mig selv fuldstændig afhængig af for at kunne scrappe og lave kreative ting. Jamen for pokker altså.. Det går bare slet ikke!

Hele resten af scrappe-besøget var faktisk ødelagt, for os alle, for vi skulle alle bruge maskinen og mit humør røg fra skyhøjt til temmelig langt nede i kulkælderen på ingen tid. Jeg endte da også med at overgive mig og panikke lidt, finde min store kasse med kvitteringer og boner frem og bruge det meste af en time på at nærstudere hver eneste i håb om at jeg havde en bon på maskinen. Men det anede mig faktisk at jeg ikke havde det, for den er købt til scrapbooking convention for 1½ år siden, hvor enten jeg eller de ikke har været vildt opmærksomme på at få en bon med i alt travlheden - Og hvad værre er, så kan jeg ikke engang huske hvad butikken jeg købte den hos hed!! For f... også!

Og hvad tror i så lige der sidder og gemmer sig inde i min Bigshot?! Den ene die, altså udstandserdims, ja den sidder der inde og kan virkelig ikke komme ud. Så ikke nok med at jeg har mistet min bigshot, maskinen der hjælper mig med at lave bogstaver, blomster, pynt, forme, ja stort set alt, så har jeg også mistet det alfabet som i tiden er mit yndlings.. Men hvad pokker skulle jeg også bruge alfabetet til, når jeg ikke har en maskine til at udstandse med der virker!

Ihh, jeg er virkelig træt, jeg sad allerede og gabte dengang mine søde veninder kørte. De var egentlig blevet tilbudt af være med til aftensmad, jeg ved ikke om de takkede nej på grund af min træthed eller fordi de bare gerne vil hjem, men lige nu kan jeg ikke lade være med at være en lille smule taknemmelig, for selv om jeg har nydt deres selskab helt igennem og jeg gerne ville have siddet i flere timer sammen med dem, så glemte jeg bare desværre at tage mit opkvikkende i rette tid og nu er jeg absolut intet værd længere.

Øv humør, øv krop, øv træthed MEN en fantastisk dejlig dag med veninderne - jeg havde nok taget det noget værre hvis min bedsteste-scrapbuddy var gået i stykker mens jeg var helt alene om det. For selv om René nu går rundt og siger "jeg forstår virkelig godt at du er trist over det" så er der ingen der forstår det så meget som pigerne der også selv har sådan en ven der hjemme. Jeg håber at de nu er gået hjem og har krammet deres en lille smule ekstra - For lige pludselig en dag, så er den her måske bare slet ikke mere..

May you rest in pease mr. Big Shot!!



Jeg håber inderligt at nogen forbarmer sig over mig til min snarlige fødselsdag, men desværre er den eneste der ikke syntes at scrapting er en tåbelig ting at bruge penge på René, som jo allerede har givet mig fødselsdagsgave. Der er lange, lange udsigter til at jeg kan blive genforenet med en Big Shot! For f... også!!

4 kommentarer:

Britta sagde ...

Pyha Nadja, har selv Big Shot'en og den er også mit ét og alt! Kan godt forstå du er rigtig ærgerlig over, at den er gået i stykker!! Lov mig, at når/hvis du skal have en ny, så køber du den i England, der er en del penge at spare i forhold til her i DK, og porto er rent faktisk billigere end her i DK!! Kan sagtens hjælpe dig med at finde nogle gode links, har selv købt min egen i England :-) Vi er "venner" inde på Facebook: Britta Ettrup Kristensen, så skriv endelig hvis du får brug for hjælp. :-)

Trøste krammer herfra til dig!

Anna sagde ...

Ej hvor er det bare ærgeligt :(
Føler med dig!

Håber snart du får en ny, men ja penge hænger jo ikke ligefrem på træerne :(

Hanneby sagde ...

Hvad med at skrive til producenten,- de plejer godt at kunne hjælpe...

I DK er det jo produkt garanti.. - også selv om butikken lukker

Knus Hanneby

Nadja sagde ...

Tusind tak for de søde og og gode råd alle sammen - Der kommer en lille opdate på Mr. Big Shot i aften :)