Sider

mandag den 9. januar 2012

Så skal der spares op!

Efter at have ligget i sengen, på sofaen og alle andre steder det har været muligt at sove, i flere dage tog jeg mig selv ved nakkehårene forleden og tog mig lidt sammen. Jeg greb Sakarias ved hånden, fandt en gammel dåse frem som længe havde været gemt til et specielt formål og åbnede døren til et af de steder i vores hus som Sakarias elsker mest! Vores baggang - Også kaldet "Mors scrap-kontor"

Sakarias er om muligt en endnu større "mini-Nadja" end Sebastian er, at det bedste jeg kan gøre for ham er at tage ham med et eller andet sted hen og være kreativ. Nogle gange undrer jeg mig lidt over om den tvilling hans skulle have haft var en pige, og om han har taget mere end bare dens moderkage til sig, for hans finmotorik er til små perler, til at klippe motiver med saks og hans tålmodighed det samme, ligesom hans sans for detaljer og hans lyst til at nusse for tingene er langt ud over hvad man ville forvente af en tre årig.

Desværre var vi på grund af mit energiniveau nødt til at dele vores lille projekt over to dage, men det havde Sakarias bestemt ikke noget imod. Jeg ville gerne skrive lidt mere i detaljer hvad vi lavede, men desværre betyder alt det her træthed at jeg ikke husker ret godt og da det nu er et par dage siden vi gik i gang, så er alt andet end det vigtige allerede fløjet ud så der nu kun er plads til at huske hvor helt igennem fantastisk det var at sidde side om side og klister, klippe og sortere små bitte dimser til vores projekt.

Nogen ved at vi elsker Djurs Sommerland, forrige år var vi så utrolig heldige at få sæsonkort der til og vi havde en fantastisk sommer med utallige besøg der ude. Det der gjorde det SÅ fantastisk var at vi havde de her kort som gav og ubegrænset adgang til parken (når den havde åbent altså *fløjter*) og da min energi jo aldrig har været helt som mine meget raske drenges, så var det fantastisk at kunne sige "Hør her drenge, vi er nødt til at tage hjem nu, men vi kan komme igen på mandag!" Det betød at vi for en gangs skyld nåede at prøve alt hvad vi gerne ville og da vi bor rimelig tæt der på kan vi gøre det impulsivt, uden at skulle tænke på transporttid, på planlægning og ret meget på mit helbred.

Dét skal vi prøve igen!

Derfor har vi startet en "Djurs opsparing" - Det vil sige de småmønter vi fra tid til anden (i et pengeløst samfund med plastic-kort) har i lommen forsvinder ned i opsparingen i stedet for i ungernes sparebøsser. Jeg har i evigheder haft en gammel dåse stående, fordi jeg vidste at jeg en eller anden dag ville finde det helt perfekte formål til den, den har stået lidt i køkkenet, den har stået lidt inde hos Sebastian med glaskugler i og for nogle måneder flyttede den ud på mit kontor. Og NU var det så at vi fandt det der helt perfekte formål!


 Altså, det kræver en smule tålmodighed at have Sakarias med ud i scraprummet. For det første er jeg meget øm overfor alting, selv de mindste ting, fundet på genbrug, på en gammel skjorte eller på en dyr scrapbookingmesse har stor værdi for mig. Jeg er samler og jeg ved aldrig hvornår jeg har fundet noget som jeg senere vil få brug for. Derfor er det ret krævende at skulle bide mig selv i læben og lade Sakarias tage del i min hobby og i min verden. Men når jeg husker tilbage, så er noget af det jeg husker allerbedst fra jeg selv var barn, de gange hvor min far tog mig med ud i garagen hvor han havde en helt verden af oliepropper, skruer, søm og alverdens ting som han med garanti også havde en plan med - og midt i alt rodet hand der en gynge ned fra loftet hvor jeg ofte sad og fulgte med i hvad han lavede. Eller også lå jeg på maven oppe på loftet og sorterede hans skruer, søm og sikringer. Det er intet mere fortryllende end når eens forældre giver lov til at man kan indgå i deres arbejde eller deres hobby, og det har begge mine drenge altid fået lov til. Det er kvalitetstid der vil noget, der giver noget helt fantastisk - Desværre er Sebastian bare efterhånden blevet så gammel at han ikke gider brugere flere timer på den måde mere, med mindre at det er til et formål der gavner ham, som når vi f.eks har syet rollespilstøj eller lavet dukkehuset om til pokemonhus.

Det blev noget klistret stads og bordpladen skulle ryddes op mange gange for at give plads til hvad vi egentlig skulle lave, men der blev grinet, været kreativ og leget. At alle mine dimser så ikke længere ligger på de pladsser jeg har tildelt dem, eller at det meste af mit dobbeltklæbendetape er blevet brugt betyder mindre. Det var simpelthen så hyggeligt at jeg tror både Sakarias og jeg kan leve højt på det et par dage endnu.


- Og nu skal vi så bare have puttet nogle penge i bøtten. Det lille tossede minimonster startede med at løbe ind og hente hans sparebøsse og tømme den ned i dåsen og intet kunne stoppe ham, hverken mine forklaringer eller farens ordre (dog blev pengene listet tilbage efter sengetid, ret skal være ret!). Nu skal Sakarias og jeg blot have opdraget faren til at kaste hans småpenge i den rigtige dåse og så kan det være at vi igen i 2012 kan få nogle skønne dage i djurs sommerland - Om ikke andet, så havde Sakarias og jeg to fantastiske aftner ude på scrapkontoret, som nu trænger til en grundig oprydning!


0 kommentarer: