Sider

torsdag den 26. januar 2012

Sidste aften med meds!

Jeg har været ude i den virkelige verden lidt igen i dag, og det var faaaan-fucking-tastisk! Man må gerne bande når det er på den gode måde, ikk'? René siger nej - Så er det godt det ikke er hans blog!!

Da jeg kom hjem efter mit lille eventyr, som endte med at jeg blev kørt hjem lige til døren af en af min mors kolleger som syntes jeg så noget træt ud og ikke brød sig om at jeg skulle tage bussen, faldt jeg mere eller mindre bevidstløst om på sofaen. Jeg syntes lige jeg kunne se lidt af alle de millionvis af serier der kører på tv2s kanaler i løbet af dagen, og et par timer efter vågnede jeg ved at jeg havde savlet mig selv fast til puden ligesom ungerne gør det - Ad siger jeg bare, men SÅ ved man ved gud at man er træt, det er da vist kun totalt udmattelse der kan få een til det! I hvert fald mig. Og hvorfor er det iøvrigt lige at man altid skynder sig at se om der var nogen der opdagede det, det ér da for sent når man først er vågnet!
- Sorry for de klamme detaljer, men jeg tror nok at jeg måske nok har taget liiidt for store skridt set i forhold til at jeg jo ikke er blevet et hak mere rask af at få gode nyheder på sygehuset i mandags (faktisk var jeg blevet et hak mere syg) så måske skal jeg lige slås lidt i hovedet og tage det roligt selv om jeg har fået en del af min viljestyrke tilbage igen!

Jeg har faktisk heller ikke rigtig lavet andet i dag så, gået en meget lille bitte tur med hunden, ned i børnehaven for at hente Sakarias, så det tæller vist ikke rigtig! Og da jeg kom hjem tog jeg mig selv i at tænke "Damn hvor er der længe til ungerne skal sove!" og det var altså max et kvarter efter jeg havde hentet Sakarias. Til alt held kom René uventet tidligt hjem i dag, Sakarias var træt, Sebastian "kom til" at gå over til sine oldeforældre - Og der skulle meget lidt overtalelse til for at få Sakke til at se tegnefilm med mig. Så ja, mine små eventyr ude i verden koster virkelig meget energi, energi jeg burde have sparet på så der var mere energi til ungerne.

I dag er sidste dag med medicin i denne omgang - VILDT mærkeligt! Jeg har lige taget min sidste injektion i maven, altså den sidste sprøjte som giver mig knap et døgn med influenzasymptomer. Jeg er lidt ambivilent faktisk, for det er skønt at slippe for den flok af stjerner der flyver rundt om hovedet på mig i timerne efter sprøjten, for smerterne og for den lette feber, men jeg ved også at det betyder at jeg i den næste tid er endnu mere følsom overfor infektion. Denne sprøjte stimulerer nemlig min knoglemarv til at lave hvide blodlegemer, noget den af en eller anden grund næsten er stoppet med - Uden hvide blodlegemer, har man altså ikke noget immunforsvar!

Så er der kemoen der jo ikke har den store effekt alligevel og det kvalmestillende - Se dét glæder jeg mig virkelig til at komme af med. Alt det der kvalme, de få opkastninger, den invaliderende hovedpine og alle de vildt irriterende og smertefulde muskelkramper (og alle de ting som jeg glemmer at nævne fordi det bare er en del af min hverdag nu - en tattoo der hæver, blodudtrækninger i huden, eksem og udslæt osv.) - Dét glæder jeg mig virkelig til at slippe for i de næste godt 2 uger! For pokker det bliver skønt.

Det er selvfølgelig for at medicinalfirmaet kan se et rent blodbillede, altså så de kan se hvor slemt det står til uden at jeg har kemo til at forstyrre og sprøjter til at hjælpe mig. Så egentlig kan man godt sige at hele den her behandlings plan starter i aften når jeg tager det sidste medicin, for nu skal jeg "afgiftes". Nu bliver det så bare spændende at se om jeg får 14 dage hvor jeg kan nyde at være uden bivirkninger af medicinen eller om jeg får 14 dage med infektioner fordi jeg ikke har medicin til at hjælpe mig til at beskytte mig selv.

Men det har jeg ærlig talt ikke tid til at tænke på!

Jeg skal for det første fejre min mors fødselsdag her i weekenden, derefter skal jeg sørge for at holde noget "ferie" sammen med mine uger, eller i det mindste lave noget lidt specielt, inden størstedelen af deres vinterferie bliver tilbragt i institutioner fordi min behandling starter der - Og så skal jeg fejre min 28. års fødselsdag! Jeg har altså en del jeg lige skal have nået, for min egen samvittigheds skyld, inden jeg går i gang med ny behandling som højst sandsynelig slår mig ud. Så ingen sygdom tak, bare 14 dage hvor jeg kan være lidt ekstra for mine fantastiske drenge og min øvrige familie - TAK?!

0 kommentarer: