Sider

onsdag den 18. januar 2012

Yeah! Got to love Sizzix and Ellison!

Det eneste man vel egentlig rigtig har brug for er at blive hørt på og forsøgt forstået?

Eller også er jeg en lille smule overfølsom i tiden. I hvert fald endte jeg med at bruge resten af min dag igår på at finde ud ad hvordan jeg skal få lavet Mr. Big Shot. Når jeg skal se sådan helt oprigtigt og ærligt på det så lagde jeg nok egentlig lige så meget mentalt energi i projektet for at kunne flytte fokus lidt, kunne sige at det var BigShotten der gjorde mig ked, at det var den der var det store problem - Frem for at skulle mærke efter det der sidder og nager i maven og gør de fleste af mine dage, mine små konflikter og den modgang jeg får ubeskrivelig stort.

Jeg blev mere eller mindre slået temmelig meget ud da jeg løb panden mod en mur og opdagede at jeg rent faktisk havde navnet på butikken jeg har købt den hos, men at den så er lukket i mellemtiden. SÅ om jeg havde en kvittering eller ej, så var der intet at stille op - samtidig rendte René rundt med telefonen på skulderen i noget der lignede en time for hele tiden enten at få at vide at opkaldet blev afbrudt eller at nummeret ikke eksisterede, altså det nummer som supporten havde givet mig på mail.

Jeg var omtrent klar til at sælge min gamle oldemor (hvis jeg havde haft sådan en endnu) da der tikkede en mail ind fra en eller anden person ved producenten som så alligevel ville hjælpe mig - På trods af at de havde afvist at hjælpe da jeg bor uden for USA, hvilket man jo nok må erkende at Bønnerup er, jeg kunne ellers godt leve med USA priser her hjemme!

Desværre nåede jeg ikke frem til vildt meget, faktisk nåede jeg faktisk frem til at min maskine måske slet ikke kan reddes med en reservedel. Men hun var sød, forstående, hurtig til at svare og forstod hvordan det kan være "devastating" at min Mr. Big Shot er afgået ved døden. Og selv om at der ikke er nogen garanti for at der overhoved kan gøres noget, så afsender hun en reservedel fra USA og mod Danmark i dag - Dog med så meget ventetid at hun slet ikke ville sætte tid på, så om den kommer om 14 dage eller 14 måneder ved jeg ikke. Men jeg ved at da jeg endelig, omkring midnat gik, med store sorte rander under øjnene, sløret tale og blævrende ben, i seng, ja da var jeg lettet, optimistisk og egentlig rimelig indforstået med at det her ender med at jeg er nødt til at ønske mig penge til en ny. Heldigvis for mig, kan man sige, er der jo fødselsdag lige rundt om hjørnet!

- Og ja, jeg ved godt at det ikke løser mine nagende problemer nede i maven, men det var vanvittigt dejligt at kunne gå i seng med ro i maven, for første gang i flere måneder. En blanding af udmattelse og at have mødt forståelse for gårsdagens problem var skønt. Nu er spørgsmålet så om jeg har lært nok af den følelse til at jeg rent faktisk får taget mig sammen til at få snakket om det der virkelig går mig på..

0 kommentarer: