Sider

mandag den 20. februar 2012

Fuck det er slemt, det er der altså!!

Jeg får læst en masse i de her dage, ja da specielt igår og i dag hvor hvor jeg nu har fået læst de første to bind af de udødelige. Først det andet på godt 6 timer og nu er jeg så gået i gang med det første igen, for jeg har simpelthen ikke andre bøger i huset jeg ikke i forvejen lige har pløjet igennem.. (Skulle nogen ligge inde med resten af serien arver jeg gerne - og nej, det er ikke en mulighed at tage på biblioteket, faktisk en fysisk umulighed!) Behøver jeg komme nærmere ind på hvorfor det er læsning og ikke tv der optager mig? Nå men der er i hvert fald ikke tv i det rum jeg bruger det meste af min tid, i smerte, klynkeri og indrømme med en del tårer.

Jeg ved at jeg er sej, og jeg har forberedt mig på at det skulle være slemt, men selv om at jeg stædigt bliver ved med at påstå at det ikke er værre end jeg havde forberedt mig på, så ér det værre! Der er i hvert fald på den anden side af "lide i stilhed" og nået til det stadie hvor jeg ikke bryder mig om at være alene, samtidig med at jeg har der så dårligt at det kun er René der bliver indviget i min elendighed og ynkelighed!

Kosten består nu mest af agurk, lakrids og mælk - og selvfølgelig store mænder piller til at tage bivirkninger og smerter. Agurken til at tage kvalmen, og det er indtil nu det som giver mindst smerter når det kommer ned i mavesækken, og også når det kort efter vælger en vej ud af systemet igen! Lakrids til at tage den grimme smag i munden. Mælk til pillerne og de mange sure opstød og halsbrand.

En læge ringede i dag "Du skulle egentlig have snakket med fin egen læge, men han er her ikke. Jeg kan se at det er en lang og indviklet behandling I har startet så hvis du ikke har noget så skriver jeg bare du har det fint og at han skal ringe når han kommer tilbage"
- "Nej, du skal IKKE skrive jeg har det fint. Du kan skrive at jeg ikke har det værre end jeg var blevet forberedt på, men jeg har det IKKE fint!!"

Det var først bagefter jeg kom til at tænke på at keg nok burde have nævnt de der allergiske reaktioner, udslættet. Men for at være helt ærlig følte jeg ikke der var plads til at jeg sagde noget. Han sagde direkte at han ikke ville blande sig i det min læge og jeg har startet op og jeg blev også lidt trist da det ikke var min egen læge der ringede, jeg havde lige brug for at blive bekræftet i at det er okay, at det nok skal gå og at det er helt normalt det jeg går igennem - selv om det er ualmindelig hårdt lige nu.

Jeg håber jeg snart er ude på den anden side og kan sige at det har været det hele værd!

Nu vil jeg smide mobilen tilbage på sengen, gå tilbage til mit teenagedrama med udødelig kærlighed og prøve at glemme hvordan min store unge for en time siden stod og sagde fornærmet til René fordi jeg var den eneste der ikke sad ved middagsbordet "Jamen hun SKAL også spise, det skal hun altså" mens jeg ihærdigt forsøgte at holde en kvart agurk nede. Nu har det altså varet længe nok, NU vil vi gerne tilbage til normalen igen!

0 kommentarer: