Sider

onsdag den 15. februar 2012

Her ligger min fremtid!



I min hånd har jeg et glas, en plasticbeholder, et ualmindelig genstridigt stykke plastic som rent faktisk nok skal passe at være børnesikret - jeg kunne i hvert fald ikke åbne det! I dette lille glas ligger min fremtid de næste 30 dage. 30 gange 5 små beige piller som skal bringe leukæmien ned på et acceptabelt niveau igen. Piller som ikke alene skal redde mit liv på sigt, men som skal være så fantastisk gode at de med tiden ikke kun skal redde mit liv men også en hel masse andre mennesker med leukæmi!

Det er på en måde en lille smule skræmmende, en lille smule KÆMPE STORT og en lille smule fantastisk. Tænkt sig, i det glas ligger min fremtid, bogstavelig talt! Uden de små piller, jamen så er det ikke sikkert at jeg har en ret lang fremtid.. Jamen, det er fanme vildt!!

Jeg åbnede selvfølgelig indlægssedlen, det er jeg så vant til efterhånden, at skulle tjekke om alt mit medicin må tages med hinanden. Men på denne lille seddel står ikke ret meget andet end "Legemiddel uten markedsføringstillatelse" på 6 forskellige sprog, hvor ingen af dem er dansk. Men hvorfor skulle det dog også det,, for de 4 mennesker her i landet som tager dem, vi er nok ikke værd at spilde en lille side i en indlægsseddel på!

Som skrevet ovenover, så er det både skræmmende, stort og fantastisk. men nok mest af alt skræmmende at det medicin her er så nyt, stadig er i forsøg og ikke er blevet godkendt. Jeg er nødt til at sætte min lidt til at de 500 mennesker der har brugt 2 år på at teste det har indberettet alle bivirkninger, og at de 500 mennesker var har været nok til at jeg nu tør lægge mit liv i pillernes vold. For selv om jeg har stort set blind tillid til min læge, så har jeg også min mors stemme i mit baghoved der spørger om det her nu er sikkert nok, om det ikke også er en lille smule farligt?!

Jeg har ALT at miste og ALT at vinde - Et regnestykke som ikke er til at gøre op. Jeg har en dødsangst der gør at jeg vil hænge fast i livet med alt hvad jeg har, jeg vil holde fast i mine børn, min familie, min hund, alle de solskinsdage jeg kan nå at få, alle de juleaftner og påskefrokoster og scraphyggedage med veninderne jeg kan få. På den ene sider springer jeg blindt ud i et forsøg som jeg er nødt til at stole på ikke kan ende med at tage livet af mig (selvfølgelig gør det ikke det, selvfølgelig!!) og på den anden side så er jeg nødt til at springe ud i det her forsøg, for at give mig selv mange flere dage med hysteriske unger, med træthed og grineflip, med sne i træskoen.. jamen.. Jeg elsker livet, jeg elsker alt i livet, selv mine forbandede knæ som lige nu kræver mere smertestillende end jeg bryder mig om! Jeg er NØDT til at satse alt, for at vinde alt!

Imorgen tidlig starter vi op, jeg og min kræft hånd i hånd, medicineringsskemaet er ret klart omkring det. Så det må jeg overholde - NU skal det være!

Ønsk mig held og lykke!

0 kommentarer: