Sider

torsdag den 16. februar 2012

Puha, puha - Kvalme!! (Opdateres IKKE mere!)

Kl. 11.03
Pyyyh.. Kvalmen har ramt mig! Utroligt at sådan noget medicin ikke kan laves uden at det absolut skal give kvalme!

Egentlig ved jeg jo slet ikke om det ér medicinen som giver kvalme, for jeg er jo så vanvittig heldig at der absolut intet står i indlægssedlen, og de eneste bivirkninger min læge "tvang" mig til at høre om var løbende diarre (sorry for detaljerne, og ja - jeg glæder mig da bare helt vildt allerede!), noget med leveren og noget med hjertet. Resten frabad jeg mig at høre om, for jeg kender mig selv godt nok til at vide at, hvis jeg får at vide at jeg skal få røde hunde at medicinen, så begynder jeg at lede efter røde hunde indtil jeg rent psykisk får dem fremkaldt. Eller, jeg ved sgu egentlig ikke rigtig om jeg ér sådan, men jeg har helt fra jeg fik min allerførste behandling for knap 8 år siden besluttet mig for at jeg ikke ville vide hvad bivirkninger medicinen gav, netop fordi jeg ikke ville begynde at psyke mig selv til at fejle alt muligt som måske slet ikke ville ske for mig. Dengang gjorde jeg og min daværende læge det sådan at jeg bare tog medicinen og når der så begyndte at komme bivirkninger så snakkede jeg med hende om det, og så sagde hun "Ja ja, det kommer fra medicinen".



Indtil videre går det meget godt med at abstrahere fra kvalmen, med lidt hjælp fra noget kvalmestillende jeg valgte at tage forebyggende 45 minutter tidligere end jeg slugte medicinen. Og så sidder jeg (selvfølgelig) med en hæklenål i hånden og er ved at arbejde lidt på mit seneste monster, som René lader til at være blevet så forelsket i at det måske nok får lov at blive her i huset. Dog slipper jeg ikke for at skulle skille mig af med nogle af alle de andre hæklerier jeg har lavet. Uh det er svært, jeg er jo glad for dem alle, men nu må de altså rejse ud i verden og gøre nogle andre glade..

(Artiklen opdateres.. - Ja, lidt nyhedsagtig har man vel lov at lege! Haha.)

Puha, puha, puha!!

Kvalmen har været det mildeste jeg har været ude for i dag, må jeg så vende tilbage og tilstå. Jeg ved ærlig talt ikke om det er kemoen, om det er en kvinde ting (igen sorry for detaljerne) eller en blanding af begge. Men jeg er slået helt hjem, ikke bare hjem faktisk - Slået helt ud af spillepladen!

Det gik ellers super godt, altså lige ud over at jeg slog ret kraftigt ud i ansigtet og måtte have fat i noget antihistamin, jeg havde ikke mærket ret meget til noget de første par timer, men så lige pludselig efter 4-5 timer så skal jeg da lige love for at jeg blev dårlig. Faktisk så dårlig at det ikke har været mig muligt at gå rundt de sidste timer, på grund af smerter som jeg simpelthen ikke har stærk nok medicin til at kunne klare, og det siger altså ikke så lidt! Det er maven det er galt med, det kramper simpelthen sammen det hele, samtidig med at jeg er fuldstændig pustet op som et eller andet badedyr på stranden. Det er frygtelig smertefuldt og hverken det ene eller det andet hjælper!

Jeg har gemt mig selv lidt af vejen, men selv de mest ihærdige forsøg på at smile og lade som om alt er godt har ikke rigtig lykkedes! Sebastian er blevet informeret, ikke involveret, som vi har fået at vide at fagpersoner at vi skal gøre. Han ved derfor godt at jeg har taget ny kemo i dag, han var der da jeg gjorde det og råbte selv inde fra værelset "Vent lige mor, det skal jeg se!" så han er helt med på hvad det er der er galt med mig. Det lader til at det gør ham en smule mere tryg at han ved hvad der er galt, selv om han godt nok tidligere var henne ved mig og lægge hovedet på mine ben og sige "Du ser bare så syg ud" med begyndende våde øjne.

Det er så svært at se ham kredse om mig, og René også - Som er i vildt dårlig humør i dag, og jeg ved at det er på grund af at han er skide nervøs og ikke ved hvad han skal stille op for at gøre det bedre for mig. Det er mildest talt ikke ret sjovt at være patient, men jeg er virkelig glad for at det ikke er mig der skal stå ved siden af en af dem jeg elsker og se dem lide på den her måde. Nej, så hellere være den det gør ud over, det duer jeg meget, meget bedre til!

Sebastian og René sidder inde på værelset og spiller nogle gamle playstationsspil som de har fundet frem sammen med en gammel playstation2 de har fået til at virke igen. Jeg tror det er godt for dem at have noget tid sammen, ikke kun for Sebastian - men også for René der ikke er specielt god til at sidde ved siden af mig og se på at jeg har det godt uden at kunne hjælpe, og skal jeg være ærlig så syntes jeg faktisk også det er meget rart at han tager sig lidt af Sebastian lige nu. Og faktisk også at det er en lille smule rart at der ikke sidder to mennesker og kigger på mig, nervøst og bekymret, uden at kunne stille noget op. Jeg er nok mere typen der gerne vil lide i stilhed alene - Men gerne med hjælpen lige inde i det næste lokale!

Jeg håber imorgen bliver bedre - Desværre tvivler jeg på det.. Men jeg er sej, jeg skal nok klare det. Jeg kan da allerede nu fastslå at jeg ikke har den samme grumme migræne som det jeg ikke tåler giver, så indtil nu er det positivt nok!

Hov, I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede af det nyeste medlem i familien monster. Jeg startede på den igår, hæklet frit efter et billede jeg havde fundet på google, og har så brugt formiddagen på at lave kører og øjne til ham - jeg syntes selv den er herre nuttet og jeg tror bestemt at jeg skal forsøge mig med en drengemodel, som måske også kan få lov at blive i huset. Jeg har nemlig været ved at undersøge mulighederne for at give dem der ligger i kassen videre til en dame som sælger ting til fordel for hospitalsklovnene. Det er et formål jeg bestemt gerne vil støtte, så hvis hun mener at mine hæklerier er noget de kan bruge, så tror jeg at de bliver smidt der hen :)


Han ér altså bare skøn!!

1 kommentarer:

Shadowz sagde ...

Hejsa Nadja
Jeg ledte efter en knap hvor jeg kunne emaile dig direkte men kunne ikke finde en saa skriver det her istedet for.
Jeg ved du snakker om maaske at finde nogle af dine monstre nye hjem.
Jeg er lidt involveret i noget herover i england som hedder PostPals - det er er sted hvor man kan sende breve/kort/smaa pakker til syge boern mange med kraeft.
Jeg ved at mange af dem vil blive utrolig lykkelige for et lille kort fra Danmark og et lille monster hvis du har nogen tilovers.
Du kan finde alle detaljerne og adresserne paa http://www.postpals.co.uk/ du skal ikke registerer osv det hele er der saa alle kan se det.