Sider

tirsdag den 3. april 2012

Kvalmende isolation

Åhh.. Jeg har sovet som en baby i nat, altså den slags babyer der har lært at sove natten igennem. Faktisk sov jeg helt til halv 7 før jeg måtte have gang i det smertestillende, det er vist første gang her inde.

Desværre blev jeg grebet af den gode stemning og sprang ud af sengen, og svimlede rundt på grund af et lavt blodtryk jeg åbenbart hat tillagt mig, og prøvede derefter med morgenmad i cafeen. Og endte i sengen med hovedet i en brækpose indtil kl. 14. Såå..

Men det gode kommer ikke skidt tilbage, så jeg holder fast i at jeg havde en god nat og dét er et lille fremskridt alene.

Igår fik jeg en medpatient, som desværre måske har influenza, så nu er min stue kommet i isolation, ligesom vi begge er det. Det betyder at vi KUN må opholde os på stuen og det badeværelse der er blevet os tildelt. Jeg er skide træt af det, for jeg kan kun spise siddende foran tv'et i cafeen hvor det tager mellem 1-2 timer, så det der med at spise er gået lidt i stå igen (godt jeg har ekstra at tære på!). Desværre har jeg jo selv prøvet at være den med influenza A, så jeg lider i stilhed, ingen kan jo gøre for hvad de fejler og det er ikke sjovt at være skyld i at andre sættes i husarrest.

Min mor har været her og lokke med marcipanbrød og lakrids, men selv de ting som er mine yndlings er bare ikke "lige mig" sammen med det her medicin. I stedet har jeg kastet mig over brik-juice-eventyret og har nu helt styr på at jeg har drukket knap 900 ml i dag, så jeg skal nok få kæmpet mig op på en liter igen for (woop woop) 4. dag i træk. Men min mave hader mug virkelig - ikke engang den pandekage der står så dejligt på mit natbord vil den unde mig.. Åhh :(

Sygeplejesken nævnte i dag at jeg nok ikke kommer hjem inden påske, og på en side er jeg lettet, på den anden side savner jeg nu drengene så meget at jeg nok godt kunne finde på at tage hjem, selv om jeg ikke er spor tryg ved det. Min mor, og René for den sags skyld, er heller ikke trygge ved det og jeg har af min mor fået ordre på IKKE at presse på imorgen når min egen læge går stuegang, selv om hun tappert igår sagde "jeg står bare klar til at køre hende der ind igen når det går galt - i overmorgen!". René vil selv komme her ind til stuegang. Hmm.. Mon de kender mig for godt de to?!?!!

Åhh den pandekage.. Det er virkelig groteskt det her! Mig der lever for at spise og ikke omvendt! Jeg hader virkelig kvalme og det der følger med af hovedpine, dvaskhed, følelsen af at kroppen er blevet overtaget og det at intet nogensinde kan tage det helt fra mig, for så er mavekramperne der med det samme til at tage over i mit eget lille fængsel.. Min krop!

Desværre er der lidt udslæt her og der, og jeg syntes også lugten af kemo er blevet værre igen, altså den i sengetøj og på mig. Men ja.. Jeg mangler nok lige lægens beroligende stemme til igen at fortælle mig at denne gang er gangen det lykkedes. Og så lidt mere væske..

Så, en dag i sengen.. Trods en klart bedre nat. Imorgen venter et nyt drop (så holdt dette ikke længere) og forhåbentlig en læge der booster mit ego, men giver mig de trygge rammer lidt endnu..

- Ahh, så kom tidspunktet hvor den lille pakke til ungerne kunne bringe den stores smil frem igen. Mere om det imorgen ;)

0 kommentarer: