Sider

mandag den 9. april 2012

Massere af besøg i dag!

I dag har vist stået i besøgenes tegn. Faktisk havde jeg slet ikke regnet med at der ville komme nogen i dag, faktisk troede jeg i lørdags at jeg først ville se nogen bekendte igen når jeg kom hjem, eller når det blev weekend igen - Men der blev jeg glædeligt snydt og har bare haft så mange skønne timer i dag at jeg føler mig helt høj på gode venner, nye venner og skøn familie!

Morgenen blev jo så brugt på at blogge dagen igår, to gange, fordi nettet smuttede midt under mit skriveri og alt blev slettet, og formiddagen gik på at vaske kemolugt af - Noget jeg efterhånden bruger nogle timer på dagligt. Jeg syntes simpelthen at jeg stinker hele tiden, jeg håber inderligt at det er noget jeg alene kan lugte, for hvis andre kan så er jeg nok nødt til at købe en gammel boreplatform og starte min egen rågekolini der ude og blive "hende der med alle skadedyrene!". Jeg må sætte det på en prøve når jeg kommer hjem (stakkels, stakkels René).

Inden frokost kom en af vores med-patienter med små gaver til os her inde på stue 6, jeg blev vildt overrasket og vidste næsten ikke om jeg skulle stå på det ene eller det andet ben for ikke at springe hende om halsen, heldigvis lå jeg ned, så det gav lidt sig selv.. Hehe.. Det er blevet sådan lidt en hyggeting at hun kigger ind på stuen og siger hej når hun hver dag kommer som dagspatient. Det er simpelthen dagens hyggelige og sjove indslag, noget som jeg kommer til at savne helt vildt når jeg kommer hjem. Tænk at der bliver noget at savne, men nu har det jo altså været mit hjem i 14 dage og der er mennesker som jeg er kommer til at holde ret så meget af - God man har facebook, ik?!

Efter frokost og hviletid, som jeg brugte på at læse lidt i en af de mange bøger jeg efterhånden har læst her inde (7,5 for at være helt præcis) kom Sebastian og René ret uventet. De have begge været i viborg og ville smutte forbi her ude ved mig inden de kørte hjem, det var super hyggeligt. Egentlig skulle vi gå en tur, men Sebastian var ved at døøøøøø af sult, så det endte med en tur på McMåge, altså McDonalds, hvor samtlige Århusianere åbenbart havde tænkt sig at bruge deres eftermiddag. Jeg troede ellers folk var til påskefrokoster i dag, men næh nej. Efter alle de her påskefrokoster skal folk åbenbart have noget junkfood. Men det var ganske fint, for efter jeg er startet det nye kemo smager alting MEGET kraftigere, så jeg kan ikke drikke noget der smager af ret meget, så mig der er colaholiker kan ikke drikke en almindelig cola mere, kun de der godt vandede nogle fra automaterne på McD! Så jeg fik da sluket tørsten godt og grundigt for en tid.

Tilbage på sygehuset, hvor drengene bare lige smed mig af for at køre hjem til Sakke som stadig er syg tøffede jeg op i min seng igen, satte mig med min hæklenål og noget virkelig crappy garn jeg fik købt i en Aldi som lå ved siden ad McD. Garnet er blødt og lækkert, men det er strikkegarn og så med en også ret crappyhæklenål fra sæstrene grene som jeg tilfældigvis (som om!) havde i tasken, så det er ikke lige det fedeste og kræver noget mere koncentration end jeg egentlig gider lægge i at hækle en robothund ud fra fri fantasi.
- Og bedst som jeg sidder der og kæmper med den, så kigger en af mine veninder ind af døren. En af dem jeg scrapper sammen med en gang om måneden, og ikke ret lang tid efter kiggede en af mine andre veninder ind, også en af dem fra scrappe-gruppen. Så det blev til en hyggelig lille sammenkomst, hvor vi kunn tøse lidt, fnidre lidt og vende nogle af livets store spørgsmål, som f.eks hvor fedt en koncept SMASH egentlig er, så det fik jeg da både vist og fortalt med min egen bog og på iPad'en. Kunne man nu få andre med på ideen.. *fløjter*

Jamen det har bare været SÅ skøn en dag! Jeg har godt nok haft en omgang med maven igen, som udfoldede sig ligesom igår, men nu hvor jeg ved at det sker så var jeg noget mere cool til at tackle det, jeg fik prustet og klynket mig igennem det, tog den tid det nu skulle men skyndede også lidt på mig selv fordi den ene af mine veninder sad inde på stuen og ventede mig - Og jeg var så sej bagefter hvor jeg hverken bad om smertestillende eller havde brug for at ringe efter nogen, for nu kender jeg jo turen og ved at hvis jeg bare slapper af i maveregionen og tager den med ro, så går det lige så stille i sig selv igen over en times tid. Og det gjorde det også.

Ja, jeg vil faktisk gå så langt og sige at jeg føler mig nogen lunde rustet til at komme hjem nu, når blot jeg kan tale med lægen om noget mere smertelindring ved de der ture med virkelig ondt i knogler og led, så føler jeg faktisk at jeg har styr på det. Ikke at jeg ligefrem har det godt med at skulle have så ondt mindst en gang om dagen, men jeg vælger at tro at det er en af de ting der vil gå over efter noget tid, eller som vil rette sig så snart jeg får styr på maven igen. Jeg tror nemlig at det kan ske af være en reaktion fra mine tarme på alt det her omskrift mellem diarre og forstoppelse dag efter dag. (sorry for detaljerne, men åben og ærlig betyder altså - åben og ærlig!)

Imorgen vil det så være 15 dage her inde - Det lyder da som en rigtig god dag at sige "farvel og tak for denne gang" til afdelingen, gør det ikke?

En sød lille hare, men maven fuld af superkræfter (spiderman-chokolade giver da superkræfter, ikk?)

- Og selvfølgelig lige en side fra SMAH'en. Der jo selvfølgelig er med her inde, selv om der ikke bliver lavet noget i den lige i tiden. Men gode minder skal man da have med!

0 kommentarer: