Sider

fredag den 30. november 2012

Så er det NUUUU!!

Wee, nu er det nu, det er nu, det er december - Eller i hvert fald lige om nogle timer.

Sebastian er sendt afsted på samvær med hans far. Det er jo så fantastisk at der er slet så fantastisk meget det sidste år, så denne december kan jeg glædeligt fortælle at Sebastian tager afsted på samvær med sin far og sin faster. Vi har i dag afleveret ham i Hammershøj, hvor de så kom og hentede ham for at tage ham med hjem. Normalt udveksler vi barn i Randers, men da Frode-hunden skulle have fjernet sting efter sin kasteration, så kunne vi lige så godt mødes ved dyrlægen som ligger tættere på Viborg end Randers gør det.

Sebastian glæder sig helt afskyelig meget, og har stort set ikke snakket om andet de sidste 3 uger, han skal nemlig til København sammen med hans biologiske far. Det er første gang de skal på sådan en tur sammen - Ja faktisk er der sket rigtig mange "første gange" mellem de to det seneste år, og jeg er simpelthen så stolt af dem begge to. Hvis nogen for et år siden havde spurgt mig om jeg troede at jeg nogen sinde ville blive tryg nok ved J. til at sende ham afsted på tværs af landet, med mit dyrebareste, med mit barn, så havde jeg ikke tævet et sekund før jeg havde sagt nej. Men hold da kæft en udvikling de to har været i det sidste år, der er simpelthen sket så meget, fra gang til gang er det bare blevet bedre i en sådan fart at det er svært at forstå at det kun er ganske få år siden at de stort set ingen kontakt havde. Nu sender jeg gladeligt min søn afsted til samvær med sin far og jeg får en glad dreng tilbage, som bare har SÅ godt af at være sammen med sin far og fars familie også. Jeg har altid været klar over at Sebastian havde et stort behov for at være sammen med J. så det glæder mig virkelig at de har fået det så godt sammen og at J. har lyst til at være sammen med Sebastian så meget som de er det nu.

Uhh, jeg glæder mig til Sebastian kommer hjem og fortæller om deres tur her. Jeg havde en god snak med J. igår om hvad Sebastian skulle pakke osv, og da jeg lagde røret på vidste jeg bare at det nu er en FAR jeg snakker med, og ikke den legeonkel jeg altid har haft en følelse af J. mest af alt var. Det var simpelthen så fed en opturs følelse at opleve hans biologiske far nu være trådt ind i sin retmæssige plads som far!

Vi andre tre har været ude og shoppe de første julegaver, inden vi kørte tilbage til Bønnerup. Og selvfølgelig blev drengenes gaver det første der blev købt, det hele hænger temmelig stramt sammen i år (jeg har lyst til at sige igen i år, men jeg bliver simpelthen så trist i humøret over at tænke over det, så jeg nøjes med at sige i år, og håbe at det hele ser meget anderledes ud næste jul hvor René er færdig uddannet og forhåbentlig har fået noget arbejde. De sidste år har virkelig ikke været sjove, så vi tager forhåbentlig revanche fremover og får nogle rigtig opturs jul, hvor det er os der har overskud til at hjælpe andre!) og når det er sådan lidt træls at få til at hænge sammen, så er det for mig bare vigtigst at drengene får nogle gode gaver de har ønsket sig, og så må resten af familien altså indstille sig på at de får hvad der bliver råd til - Og personligt deler jeg gerne gave med Sakarias, jeg glæder mig allerede til vi skal lege/spille (mon nogen har gættet hvad han så får?) sammen. Så kan jeg egentlig godt undvære, bare jeg må være med til at bruge hans!

Da vi kom hjem besluttede vi os for at tage hul på lidt af jule-pynteriet, vi havde ellers ventet da det var meningen at vi skulle have filmet til "De unge Mødre" i dag og de helst vil undgå julepynt og den slags på optagelserne, men det blev aflyst, og der var altså ingen problemer i at begynde at sætte lidt frem. Vi besluttede at starte med julekalendrene. Sakarias har haft et par stykker, en fra Zendium tandpasta og en fra Telenor hængende et par dage, men nu skulle Shanes julekalender op!

Drengene har nemlig været så ufattelig heldige at få Shanes julekalender af min gode penneven. En kvinde jeg har skrevet frem og tilbage med de sidste 6-7 måneder. Det er egentlig ikke fordi jeg ved ret meget om hende, men jeg elsker simpelthen at få et håndskrevet brev ind af døren, et brev som er rettet direkte til mig, og så skriver hun de dejligste ting - Og omvendt får jeg lettet mit hjerte til et andet menneske. Nogen gange er det lettere at læsse af på en der ikke er alt for tæt på, og så hygger Sakarias og jeg os med at skrive og tegne til hende. Sidst vi sendte noget afsted var det en af mine kreative projekter, og i sidste uge kom der så en pakke ind af døren og dagen efter et brev - At hun syntes vi skulle have Shanes kalender og være kreative med her i julemåneden.

Og uhh - Det har bare været et kæmpe ønske for mig LÆNGE at lave sådan en med drengene. Sidste år var jeg så misundelig hver gang jeg så at nogen havde den, og så de fantastisk fine og sjove ting de fik lavet ud af gammelt genbrugsskrald, og hvordan andres unger bare var helt vilde med det. Desværre fik vi ikke selv fat i en, den er temmelig dyr. Ej det er den nok egentlig ikke, for den er ikke meget dyrerer end to af de gode chokoladekalendre, men det er mange penge for os at give ungerne for, så når de skal have den obligatoriske kalender fra tv2 og dr, jamen så er der bare hverken til den ene eller den anden kalender. Men i år, ja der er vi med på holdet af familier der skal hygge os med Shanes julekalender. Jamen, jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at komme i gang.. Og derfor var det nok også mig der gik allermest op i hvordan alle lågerne skulle hænges op.

Kalenderen består nemlig af en masse A5 store låger, som man så selv kan gøre med hvad man vil, hænge dem op, lade dem ligge løst, samle dem som en bog, ja alt hvad fantasien nu rækker til - Her skulle de selvfølgelig hænges op! Så vi har samlet puslespil af dem, byttet rundt, samlet igen og klistret op på væggen, og byttet rundt endnu en gang (og vi er nu nok ikke engang færdige endnu, haha). Det betyder at hele endevæggen i vores køkken/alrum er plastret til med kalenderlåger. Og vi eeeelsker det!

Julekalenderen findes her: http://www.redbarnetshop.dk/?m=details&pid=198325

Skønne krølhårede unge! <3

I aften står i "Movember"'s tegn! Her i huset gør vi hvad vi kan for at støtte kræften. Ud af 3 generationer er vi 3 med kræft i min allernærmeste familie, så vi gør hvad vi kan for at støtte, sætte fokus på og samle ind til kræft.

René har derfor "doneret" sin overlæbe til krampen mod prostatakræft den sidste måned. Han har ladet sit overskæg gro og deltaget i Movember. Vores lokale værtshus er gået forresten i kampen - Og værtshus lyder så snusket, men man skal forstå at når man bor i en lille by som os, så bliver værtshuset ikke alene et sted der bliver svunget øl over disken, men også et samlingssted hvor man lige kigger ind, hører den nyeste sladder, spørger til hvem der blev hentet af ambulancen, samler ind til den næste runde fødselsdag, og ja, sætter et arrangement på benene for at støtte kampen mod kræft. De har derfor haft en masse sparebøsser stående den sidste måned, hvor hver af de som ønskede at være med har kunnet få deres navn på en, og man har så kunnet "give penge til overskægget" på den eller de personer man har haft lyst til at støtte.

Alle pengene går selvfølgelig ubeskåret til Movember og kampen mod prostatakræft - Og jeg syntes det er en rigtig fed måde at sætte fokus på en grim sygdom. En sygdom som vi rent faktisk hár i vores nærmeste familie, da min morfar har levet med sygdommen de seneste par år. Han har det heldigvis godt og kan behandles, men det har nogle omkostninger for ham, og når prostatakræft rammer yngre mænd, så har det endnu større omkostninger for deres liv, og specielt samliv.

I aften skal alle sparebøsserne tømmes og tælles op, og jeg har været så heldig at få æren af at være med til at gøre det! Jeg glæder mig som en lille pige, det her kræft-halløj ligger mig altid meget på sinde, og jeg er så glad for at jeg kan få lov til at være med til at sætte lidt fokus på det. Så er det egentlig ligemeget hvilken type kræft det er, kræft er kræft - Og det skal udryddes!!

Så overskægget ligger klar, jeg har selvfølgelig heller ikke barberet overlæben den sidste måned - Man må jo gå i sympati med sin mand! Og så skal vi ellers bare se om jeg ikke kan få lov at få ro fra mavekramper, ledsmerter og træthed en enkelt aften (gerne to, åhh jeg ber', lad mig få en dejlig weekend!) og så skal vi hygge os, være sociale og prøve at nyde hinandens selskab uden børn.

Gør dig selv en tjeneste og grin lidt af denne Movember sang: http://www.youtube.com/watch?v=bbKQvdLDAic


Hav en skøn aften der ude, imorgen er det december - Og juledagbogen 2012 er hermed åbnet!!


1 kommentarer:

Thanni sagde ...

Hej Nadja..Jeg har fulgt med på din blog i et godt stykke tid efterhånden, så nu må jeg da vist hellere lægge en bette hilsen :)
Skønt indlæg idag, og hvor er det dejligt at din store dreng får sådan en tur med sin far - kan godt forstå han glæder sig :)
Glædelig 1.december til dig :)