Sider

søndag den 18. november 2012

Så er det snart det er nu..

Nu er der sørme ikke længe til december - Ja faktisk er der jo ikke engang 2 uger til vi starter vores juleri. Vi kunne sagtens begynde nu og jeg har også vildt lyst til det, men jeg ved også bare at jeg når at blive super træt af det hvis jeg starter for tidligt, så jeg tager mig sammen - Iøvrigt har jeg også bildt Sakarias ind at man først må købe alle juletingene ude i butikkerne fra første december (Ja, en smule ondt, men han er helt holdt med at plage - hvilket er en lille hvid løgn værd!)

Sakarias og jeg har dog alligevel taget lidt hul på juleriet - Vi har nemlig besluttet at lave vores egen juledagbog, en slags smashbog hvor vi skal lave en side hver dag i december måned. Et fælles juleprojekt som vi har gået og snakket om den sidste uges i tid, og i dag har vi taget hul på at kigge på mit scrapbooking papir, snakket muligheder for at samle bogen og kigget lidt på det pynt som har samlet sig i mine kasser i løbet af tiden.

Og vi glæder os helt vildt til at komme i gang, men sørme om moderen ikke er blevet ramt af "præstations-angst" - Det er så meget nemmere bare at købe en bog der allerede ér lavet og så bare klistre ting på siderne, men at skulle lave en bog selv, helt fra bunden, det er straks sværere!

Jeg håber at jeg i aften kan begynde at vise lidt billeder af det vi har fået lavet.. Lige nu tager vi en pause hvor Sakarias ser Gnotterne og jeg henter inspiration på nettet.

2 kommentarer:

Mie sagde ...

Her glæder vi os også for vildt til december:-)
Super ide med bogen:-) Vi har købt Shanes julekalender, så vi hver dag skal lave en lille ting:-)

Finurligkys sagde ...

Haha! Genial lille løgn søde! Det kan være den blir lånt en dag ;)