Sendt til tælling - IGEN!

Jeg er altså ikke specielt stor fan af det her kemo. Eller jo, det er jeg jo, for det skal holde liv i mig og sikre mig mange dejlige år og oplevelser med mit skønne afkom, men jeg er ved gud ikke fan af de bivirkninger det her kemo har.

Nu har jeg så i 3 dage fået en støre dosis kemo, allerede igår kunne jeg mærke at maven reagerede ret voldsomt overfor mad, først det halve af natten hvor jeg ikke kunne sove, så ved måltiderne og om aftenen hvor jeg desværre måtte have fat i min lille lyserøde balje og opleve hvordan aftensmaden kom retur igen. Øv! Natten til i dag har været rigtig, rigtig slem. Mange smerter, meget kvalme og en hel del klynkeri, venden mig rundt, op og ned, og et mislykket forsøg på at fjerne fokus fra det hele med at se "Bones" inde i soveværelser. Ja, tv-serier virker okay, men for fanden hvor jeg savner noget smertestillende som rent faktisk er oppe i samme kaliber som de efterveer kemoen har!

Dagen i dag har været røvelendig! Jeg prøvede at spise imorges, som jeg plejer, men det gik helt ad helvede til og gav mig pænt dårlig mave. Derefter har jeg ikke kunnet hverken spise eller drikke ret meget - Nu ved jeg jo heldigvis hvor vigtigt væske er, så jeg tvinger mig selv og giver mig selv nogle rigtig grimme mavekramper hver eneste gang jeg bare sår en smule vand ned, eneste plus er at det er ligemeget om det er lidt eller meget vækse der kommer ned, så jeg kan lige så godt tage en ordenlig mundfuld når jeg er i gang og holde væskeballancen oppe på den måde. Men maden er blevet sparet væk, det meste af den i hvert fald. Jeg tvang mig selv til at spise en smule til aften, for ikke at gøre mig selv mere dårlig end højst nødvendigt, noget har jeg trods alt lært af min lange indlæggelse.

Jeg er simpelthen så træt af det hele lige nu, jeg kan ikke noget overhoved, ud over at tage mig af min mave. Alt bliver sløret af at jeg har så ondt, jeg kan ikke deltage i familine, jeg kan ikke koncentrere mig om en samtale, jeg kan ikke en skid - og jeg hader det!! Jeg hader at jeg måske er nødt til at sende Sakarias tidligt i børnehaven igen, jeg hader at René er nødt til at gå og spekulere over hvordan jeg har det når han har et stort eksamensprojekt han skal arbejde på, jeg hader at Sebastians humør bliver påvirket så meget af hvordan jeg har det - Jeg hader i det hele taget at jeg føler mig som en slatten børsteorm der bare ligger og vrider sig, og absolut intet praktisk kan foretage sig.

Jeg håber og tror på at det "kun" er de der 3 ugers tilvænningsperiode igen, at min krop lige så langsomt over de næste 18 dage vænner sig til denne dosis også, for vi har en hel sommer hvor jeg gerne vil være en hel masse for drengene. Hvor vi ENDELIG skulle prøve at have lidt overskud til at være familie sammen igen - Og det skal bare ikke ødelægges nu.

Ynk, ynk, ynk - Det er det eneste der kommer fra mig i dag..