Cykelrytter-sugar..

Jeg indrømmer det.. Jeg.. har.. taget.. doping..!!
- And I love IT!!

Det lyder sært og en smule sørgeligt, jeg ved det godt. Det lyder måske også en smule junkie-agtigt, men det kan jeg med det samme sige at det ikke er. Personligt havde jeg nok håber lidt på at det ville gøre som da jeg fik det for 2 år siden, hvor jeg i løbet af få dage kunne gå fra ikke at have kræfter til at røre mig til at kunne løbe 5 km uden stop. Det har det dog ikke gjort, men jeg slæber også rundt på 15 kg ekstra nu, jeg har ikke fået opbygget ret mange muskler endnu og min krop har været igennem rigtig meget det sidste års tid som ikke har gjort noget godt for mig. Men det har hjulpet mig meget allerede!

Jeg har siden jeg fik epo sidst døjet med blodprocenten, vi havde håbet at den ville komme op af sig selv når jeg kom ud af mine gamle kemo, ligesom mine hvide blodlegemer selv er rettet sig, men det er desværre ikke sket og jeg er blevet mere træt igen og var begyndt at se "stjerner" for øjnene igen. Jeg skal ærligt indrømme at jeg blev glad da lægen foreslog EPO, selv om jeg ville have været næsten lige så glad hvis han havde tilbudt mig et par poser blod, for sådan en tranfusion er også som at få et skud ren energi. Jeg har det bare bedst med at lave mit eget blod, jeg syntes lidt min krop skylder mig det!

Nå men, min dopede krop har virkelig skulle kæmpe her i pinsen, der har været gang i os hele dagen lang, og det er blevet til meget få muligheder for at hvile. Jeg har selvfølgelig godt kunnet mærke at jeg langt fra er rask og at jeg heller ikke har så meget energi som de andre, men jeg har følt at jeg kunne være med uden at være en tung klods om benet på dem. Faktisk hr jeg flere gange oplevet hvordan min nye energi har været med til at vi har gjort mere end vi plejer, og at familien har været gladere end de plejer. Det er SÅ fedt at opleve! Det er nok ikke helt forkert at sige at mit helbred er en stor faktor i hvordan tingene fungerer her hjemme, så det er altid fedest når det bare fungerer.

I lørdags blev det til en dag i Djurs sommerland, vi har jo været så heldige at få sæsonkort der til i år, og det skal selvfølgelig udnyttes nu hvor sommeren er kommet allerede. Det er ikke til at vide hvor længe vi har den, så det er bare med at gøre brug af den med det samme. Da vi var færdige der og havde været hjemme og grille, ja så tog vi en tur ned på stranden hvor vi kølede af med at fange krapper, rejer og små fisk i de små putter tidevandet har efterladt. Det er simpelthen så hyggeligt.

Søndag blev brugt på pinseskovtur, noget som aktivitetsklubben her ude står for hvert år. Eller, de slæber et par stole og borde ud på fodboldbanen, og så kommer folk selv dumpende med deres tæpper og madkurve. Det er også skide hyggeligt, og for hvert år vi kommer med bliver vi indlemret en smule mere i sammenholdet. Det er ret tydeligt at der her i byen også er små klicker og familier der deltager sammen i sådan noget, men hvis man bare kommer med et åbent sind, så kan man sagtens være med. Da vi havde været der og spist vores mad, ristet nogle skumfiduser og lavet noget snobrød endte vi lige pludselig med at have 6 unger med på stranden. Sådan går det jo gerne, at man kommer med to og lige pludselig har et helt kuld med sig der fra. Og jeg elsker det når jeg har energien og overskudet til at holde larmen ud - Og det havde jeg lige igår!

Så efter et par timer på stranden, grillede vi pølser i haven, og endte med at tage på havnen endnu en gang hvor vi helt tilfældigt stødte ind i nogle som stod og fiskede - Og det fik ungerne da lige lov at prøve også. Det blev en emget begivenhedsrig dag må man sige, og da min dag sluttede kl 22 var jeg også HELT brugt, jeg må indrømme at jeg ikke engang kan huske hvordan jeg kom fra badet og ind i sengen, jeg kan bare huske at jeg skulle vaske sandet af mig. Haha.

I dag troede jeg så at jeg kunne køre på i samme tempo, det kunne jeg altså desværre ikke. Vi tog ellers afsted i Djurs Sommerland igen og hyggede os også rigtig meget med at starte ud på trampolinerne og spise vores madpakker, men efter en tur i Tarzanland hvor vi mødte nogle utrolig søde mennesker og nogle enkle ture i nogle forlystelser så måtte jeg desværre give op. Heldigvis syntes ungerne at det havde været en god tur, selv om den ikke varede mere end et par timer.
- Det er jo også derfor vi har sæsonkort, fordi at jeg ikke kan holde til så meget. Så nogen gange bliver det til halvanden time, andre gange bliver det til 4 timer. Men når vi kan sige "Dét prøver vi næste gang" og rent faktisk kan gå der fra med glade unger, der nok skal få lov at prøve det de gerne vil næste gang, så er det ikke så slemt for samvittigheden faktisk.

Og ja, siden vi kom hjem har jeg bare været flad, virkelig flad. Holdt hjemme-biograf med Sakarias mens den store har leget med en kammerat og René har lavet mad. Nu glæder jeg mig faktisk til at de alle sammen tager afsted i skoler og børnehave de næste dage så jeg igen kan samle noget energi. Heldigvis står dagen imorgen også på endnu et skud EPO, og selv om jeg er herre bange for sprøjten, så ved jeg bare at det kommer til at gøre mig godt, og at vi som familie har brug for at jeg får den energi.

Alle er bare gladere når jeg har det godt, det er noget af et pres at have på skuldrene og det er rigtig hårdt at vide på mine dårlige dage. Men det er også bare skønt og dejligt når jeg har det godt, så kører det hele som et smurt urværk!