Sider

onsdag den 31. oktober 2012

Happy Halloween

Happy Halloween!!

Vi eeelsker halloween her i huset. De seneste år har vi gjort rigtig meget ud af at gøre halloween til noget specielt for vores drenge. Vi har pyntet op, vi har klædt os ud og René og drengene har gået trick or treat. Men i år er det desværre ikke blevet til ret meget i den stil - Energien har været stjålet, drænet af mig og det har desværre skuffet specielt Sebastian en del. Halloween-pynten står stadig på loftet, det eneste græskar der er kommet frem er et han har lavet til spejder og vi har ikke fået lavet aftaler om at besøge nogen for at lave trick or treat (ja, det er noget vi har aftalt med folk på forhånd når vi har gjort det)

MEN - Heldigvis lykkedes det mig på magisk vis af finde en smule energi frem til lørdagens halloween arrangement hvor Randers Regnskov inviterede alle udklædte gratis ind, til en aften med uhygge og hygge i regnskovens mørklagte kupler.




Jeg vil lade billederne tale for sig selv og nøjes med at sige at vi havde en fantastisk aften, ungerne nød virkelig at vi havde gjort lidt ud af at klæde os ud og ikke blot havde proppet dem i nogle dragter.

Sakarias havde længe, ja faktisk siden sidste halloween, gerne ville have en flagermusedragt ligesom den jeg syede til Sebastian for 2,5 år siden. Og i gemmerne fandt jeg materialer til at lave ham en dragt. Sebastian fik sin gamle på, som jeg heldigvis havde lavet for lang i krop, arme og ben så den passer endnu, René hoppede i smoking, stjal lidt makeup til øjnene og fandt en grim paryk - og jeg iklædte mig en venindes gamle kjole, pjuskede mit hår og satte lidt spindelvæv og edderhopper i og fandt en gammel heksehat. Ihh vi var yndige, eller noget!

Ihh vi havde en skøn aften, det kostede godt nok en hel dag på langs bagefter - Men jeg føler mig simpelthen så fantastisk "ladet op" mentalt når jeg har været ude og lave noget med drengene. Jeg føler jeg kan klare meget mere når jeg har været sammen med dem og gjort noget som ikke er hverdags-agtigt. Det er de øjeblikke der gør at jeg kan holde humøret oppe på dage hvor jeg er nødt til at sende mig selv i seng, sætte mig selv ud af spil - De drenge, de er simpelthen intet mindre end fantastiske at være sammen med. Hvor er jeg da bare ekstremt heldig!

1 kommentarer:

Helena sagde ...

Det ser ud til, at I havde en fantastisk hygge/uhyggelig hallowen, og sikken en flot dragt, du har fået lavet.
Og ikkemindst Stort tillykke med jeres hundevalp, det er altid dejligt at få et nyt medlem ind i familien uanset, om det så er en hund eller en baby:-)