Sider

søndag den 2. december 2012

2. december - Sovende sofadag

Så blev jeg da lige fældet, men hvad pokker, jeg vidste jo at det ville komme. Efter et par dage som faktisk har været rigtig gode, set med mine øjne, så kunne det ikke gå anderledes end at der ville være en nededag undervejs. Og det blev så i dag.

Derfor er det meste af dagen faktisk foregået på sofaen, med Ramasjang kørende da jeg faldt i søvn under Sebastians dejlig varme "Crazy Frog" dyne. Og det kørte stadig da jeg vågnede ved at der kom to frosne drenge ind efter at de havde været ude og lege i sneen. René og Sakarias havde vist syntes at jeg skulle have lov at sove lidt, men hvor ville jeg da ønske at de havde vækket mig og sagt at jeg skulle ligge mig ned inden de gav mig ro, for at sidde op og sove giver sådan en træls "ondt i nakken"-agtig ting.

Halsen værker, hovedet værker og gud hvor er sne og frost dog bare slet ikke særlig godt for mine dårlige led og knogler. Lige så glad jeg var for sneen igår, lige så træt af det er jeg faktisk, ahh måske ikke helt lige så træt af det, for det er stadig fantastisk smukt og dejligt at se på, men jeg er sgu godt nok træt af de smerter det fører med sig. Så jeg blev altså under dynen lidt endnu, og endte med at sidde og se den lange version af dokumentaren "Adoptionens pris" og glæder mig nu over at jeg trods alt har fået et lidt andet syn på den. Men det har så også bare fået mig til at huske på hvor meget klipning af det man filmer egentlig har for meningen, betydningen og for hvad seernes opfattelse.

Desværre havde vi aftalt at vi ville tage ud og handle lidt flere julegaver, nu hvor udbetalingen af vores opsparede julepenge gjorde det muligt, ja så kunne vi lige så godt skynde os og få købt så meget som muligt med det samme. jeg var ellers mest stemt for at blive hjemme, men jeg havde jo lovet. Og så var der også lige den "lille detalje" at Sebastian skulle hentes hjem fra samværet med sin far og faster. Det foregår altid ude ved Randers Storcenter, hvilket jo var helt perfekt for dagens plan om at handle julegaver, men øv hvor var det svært at flytte mig væk fra dynen og varmen.

Men afsted kom vi, og vi fik købt nogle rigtig gode og personlige julegaver til folk. Vi har ellers før i tiden givet mange gavekort, men i år har vi besluttet os for at give gaver vi tror folk vil blive glade for. Det er så upersonligt med gavekort, så i år skal det være personligt, så folk ved at vi har haft dem i tankerne da vi valgte gaver til dem. Nu må vi se om det giver bonus eller ej, og så må vi håbe på at det virkelig ér tanken der tæller!

Jeg kommer til at gøre juledagbogen lidt kort og overfladisk i dag, for jeg har simpelthen så møg ondt i alle mine led, helt ud i mine fingerled og jeg kan mærke at det gør det en smule svært, eller snarer smertefuldt, at få skrevet ret meget. Jeg håber virkelig at der snart kommer svar på mine nyligt tagne blodprøver som skal afsløre om jeg kan ske at have gigt. Det skulle sgu ikke undre mig, det gør så fandens ondt her i den kolde tid, og når vejret bliver vådt og træls!

Dagens optur er igen den skønne kalender fra Shane. I dag var det Sebastians tur til at åbne lågen, og derved også ham der skulle stå mest for projektet. Heldigvis har jeg en masse "skrammel" så det meste af materialerne kunne jeg fremtrylle så Sakarias også kunne lave en version af dagens opgave. Det var igen super hyggeligt, selv om det gav lidt gnidninger at vi var kommet ret sent hjem, at begge unger var temmelig trætte og at deres mor har pænt ondt i dag. Faren lavede mad, vi gjorde klar til at lave figurer og efter maden kunne vi have noget dejligt kvalitetstid sammen.

- Og det er bare så hyggeligt at læse historien mens de så kan sidde og lege med tingene. Vi læste begge afsnit da Sebastian jo ikke hørte det første igår, og Sakarias kunne det nærmest ord for ord, og råbte igen alle Krudts replikker og levede sig godt ind i historien. Sebastians trold fik nogle ordenlige tæsk, og det var en smule svært ikke at lade være med at grine af dem.

Nu stopper jeg - For jeg kan simpelthen ikke mere for i dag. Men et billede hører da lige til.


0 kommentarer: