Sider

mandag den 16. april 2012

Hårdt, skønt og udmattende!

Ja, skal jeg vælge 3 ord der dækker det at være hjemme, så er det hårdt, skønt og udmattende! Men hvor er det altså bare skønt at være hjemme og være en del af hverdagen igen. Faktisk er det så udmattende at være ganske almindelig mor og menneske igen, at jeg helt har mistet energien til at blogge - Hvilket ærger mig gul og grøn!

For det første har jeg genfundet evnen til at stå tidligt op, det kræver lidt ekstra energi i den anden ende, men hvor er dagen dog bare meget længere og effektiv når dagen starter omkring kl 6-7 stykker i stedet for 10 som jeg har måttet det sidste år. Noget af det skyldes nok at jeg er kommet ud af en masse smertestillende og ikke bliver sløvet af det, noget af det handler helt sikkert om min gamle kemo som var noget rigtig træls stads som gjorde mig træt og slog mine raske celler ihjel sammen med de syge, og noget handler med garanti også om at jeg har lidt mere ondt og derfor ikke sover helt så tungt.. Eller også så er min søvn bare bedre og giver mere energi. Altså, jeg kan godt mærke at jeg ikke er rask og ikke har så meget energi som f.eks René, men det er en hel klar forbedring - Også selv om jeg så må tage mig en "morfar" kl 18 om aftenen, men det er så bare sådan det må være, for min krop gider altså ikke sove om morgenen, så må jeg tage et par hvil i løbet af dagen.

Smerterne er vi stadig ikke helt enige om, min kære læge og jeg. Jeg bander ham lagt væk en gang imellem for at have taget mit meget effektive smertestillende, men glæder mig samtidig over at jeg har meget mere styr på maven efter der er blevet ryddet op, i hvert fald de stunder hvor jeg er nogen lunde smertedækket. Men når det er slemt og jeg har meget ondt, når jeg sidder i hjørnet af sofaen og snerrer som en terrier, så er der vist flere personer i husstanden som gerne så at jeg havde bare lidt mere smertestillende. Men åhh.. Det bliver vi ikke enige om lige nu, så ved dagens kontrol blev vi enige om et kompromis der hedder - Stilstand, jeg fortsætter som jeg har gjort side jeg blev udskrevet. Jeg glæder mig ved at vi trods alt går sommeren i møde, der er smerterne ikke så slemme og så håber jeg at jeg inden vinter på mirakuløs vis har fået nogle helt andre knogler og led, jeg tror bestemt på mirakler efter den her omgang og jeg ønkser virkelig ikke at tage sorgerne på forskud!

Jeg kan godt mærke at jeg mangler sygehusets trygge rammer en gang imellem, der er timer hvor det stadig er svært og hvor jeg godt kunne bruge en læge eller sygeplejerske til at forsikre mig om at jeg også kommer gennem denne omgang. Men det går, jeg har fået meget mere selvtillid og måske også mere viljestyrke til at stå imod, kæmpe igennem og tro på at jeg kan og skal klare det her.

Så, det eneste jeg kan brokke mig sådan rigtig over (ud over smerterne) er at jeg er blevet temmelig fed, har fået hamsterkinder og at jeg ser dobbelt. Det eneste, ikke.. Hmm..!! Ja, jeg får en del binyrebarkhormon og mange ved at det er sådan noget man får måneansigt af og bliver tøndeformet, det er så også sket for mig. Jeg har fået hamsterkinder og jeg ligner en der er gravid i 4. måned. Jeg hader det, væmmes ved at det skal være sådan, men jeg kan desværre ikke klare mig uden binyrebarkhormon endnu, så jeg må fortsætte en måned endnu og så se hvordan det går. Og øjet, ja det er så også noget med noget væske bag øjnene og en hævet muskel, så det gør pænt ondt at kigge (specielt) nedad, og så ser jeg periodevis dobbelt og sløret. Ikke skide sjovt, og det gjorde mig også en smule bange i lørdags, men lægen mener at det kan gå over af sig selv, så det må jeg stole på - Det er trods alt ham der er lægen!

Åhh, jeg ville gerne skrive en hel masse, men jeg er simpelthen smadret efter en dag på sygehuset, ude og handle sko med min mor og en gåtur med hunden og Sakarias der lige lærte at cykle uden støttehjul igår, så han ræser afsted, med mig halsende bagefter. Så jeg skal liiige have mig en lille "morfar-lur" inden aftensmaden.

2 kommentarer:

Barcares sagde ...

Dear nadja, i just read your post at the smash blog at k&company and want to write you some words. I had cancer too and hope every day, that it never returns. I live since 4 month without this disease and i enjoy every day with my kids because you never know how long it will be. I think the smash book is a very nice and easy way to keep this feelings and thoughts you have during such a hard therapy. Although there are so many happy and funny situations.
I have my smash book since yesterday and i love it already.
I wish you all the best!
Sorry for my english.i'm so sorry, that i can't understand the language of your blog.
Best regards from munich in germany, claudia

madebyme-helena.blogspot.com sagde ...

Kære Nadja.
Så atter et afsnit af De unge mødre i aftes, og var næsten ved at græde, da jeg så dig. Tager virkelig hatten af for alt det du har og ikke mindst kæmper med. Du er virkelig en sej kvinde der formår at se det lyse i tingene, trods din svære sygdom. Du er virkelig en kæmpsommelig kvinde, som jeg ved vil kæmpe til verdens ende.
Så mange tanker herfra en fast læser.

Mvh Helena.