Smash* og afstresning!

Jeg er gået i skriveblokade - Og det er simpelthen det helt forkerte tidspunkt at blive blank lige nu. Jeg prøver ihærdigt at få skrevet en masse ned fra dengang jeg ventede Sebastian, fra lige inden jeg startede op med at skrive dagbog, og af en eller anden grund så kan jeg simpelthen ike få hverken mit hoved eller mine fingre til at skrive. Det plejer ellers at være sådan at når jeg først er gået i gang så kommer det hele af sig selv, men lige nu sker der bare ingenting. Vildt irriterende, og slet ikke sjovt når jeg har sat mig for at det skal være nu sådan noget skal skrives ned, det er faktisk en lille smule vigtigt for og at få det gjort, og få det gjort ordenligt.

Derfor laver jeg dette indlæg, jeg skal simpelthen have gang i mine fingre igen, jeg skal have ordene til at flyde frit sådan at mine tanker ikke stopper mig, men i stedet bare kommer flyvende så det hele kommer til at stå naturligt, og ikke er noget der skal tvinges frem - indlægget her skal altså motivere mine fingre, men det skal også vise lidt af min yndlingshobby (eller en af dem) som jeg jo bruger når jeg har brug for at stresse lidt af, og for at få alt det gode og dejlige der sker i vores liv dokumenteret, så både jeg selv og drengene kan se tilbage på en masse godt.

Jeg kalder det en foto-dagbog, det er ikke helt rigtigt, for det er ikke hver dag jeg tager billeder og laver noget i bogen, det er de dage hvor jeg føler der er sket lidt ekstra, hvor der er en sjov episode, hvor jeg har fået taget et godt billede eller jeg føler der er noget der er vigtigt for os at huske.

Min morgen startede lidt tidligt da Sebastian havde "hår-krise", hans hår ville ikke som han ville og jeg vågnede ved at han skældte ud på René, på sit hår og vist også lidt på spejlet - Og det gjorde han meget højlydt. Så mig op og se hvad der skete, få snakket ham til ro, hvilket krævede sin mand (eller kvinde) og da René og ungerne så var taget afsted fandens tidligt, fordi de egentlig ville have givet mig ro fordi jeg har haft så pisse, skide meget ondt de sidste dage, ja så blev min dag jo lige pludselig meget længere end den plejer at være. Når man først har taget sådan en tur med en pre-teen, så er man ikke ligefrem i stand til at hoppe tilbage i seng og falde til ro. Så jeg tog mine morgenpiller, spiste lidt morgenmad, så lidt morgentv indtil jeg blev træt af at høre om præcidentvalg, satte mig til at skrive - Og gik så i stå..

Hvilket gav mig masser af tid til at sætte mig ved mit scrap-bord ude i gangen og kigge lidt på hvad jeg gerne ville tilføje i vores bog. Og denne gang blev det så Asta jeg gerne ville lave lidt om, Asta er jo sådan en fin lille dame med papirer og stambog og alverdens ting, så en af de ting vi har skrevet under på at vi vil gøre med hende inden hun for alvor bliver vores, er at gå på udstilling med hende så hun forhåbentlig kan få sig nogle fine præmier, og når hun bliver gammel nok også blive avlsgodkendt. Det var vi så i oktober, hvor hun vandt en fin lille pokal og et rødt bånd, hvilket folk fra hundeverdenen vil vide betyder at hun fik en første præmie. Det er vældig indviklet det der med præmier, og jeg forstår det faktisk ikke helt endnu, men en førstepræmie er en fin ting at få åbenbart (men må ikke forveksles med en 1. plads, for alle hunde i klassen kan faktisk få en første præmie, hvilket var tilfældet med den flok Asta var oppe imod)

Så, her er lidt billeder af dagens side - Og så tror jeg faktisk at det lykkedes mig at få lidt gang i mit skriveri, så jeg skynder mig at hoppe tilbage til mit word-dokument og se om jeg kan få skriblet noget ned der også.