Sider

mandag den 3. december 2012

3. december - Svømmende juletræ

Så er det allerede den tredje december. Det er lidt som om dagene løber ud i sandet for mig. Nu sidder jeg her, det er aften, jeg kan høre hvordan René sidder inde ved siden af Sakarias' seng og læser godnathistorie for en dreng der overhoved ikke er træt endnu. Det er sådan en hyggelig lyd, ro i huset og Renés søvndyssende stemme. Sebastian sidder ved siden af mig og spiller et eller andet skørt spil på hans telefon og venter i spænding på at han skal afsted til svømning, hvor der i aften er afslutning.

- Og det er så det dagens juledagbog kommer til at handle om, for der er egentlig ikke ret meget at fortælle fra min dag. Gud hvor er alting dog kedeligt når man ikke kommer ud hver dag, møder andre mennesker og føler man laver noget. Vasketøjet er yderst uintelligent at føre en samtale med, hundene har haft travlt med at rode alt sneen op ude i haven og har egentlig ikke haft tid til mig, jeg er løbet tør for fotopapir og kan ikke engang lave siderne i vores "December Daily" dagbog jeg har gjort klar - Og de der mange tusind afsnit af Beverly Hills 90210 jeg har lånt, er der vist ikke nogen der gider læse om her inde.

Det eneste spændende der er sket i dag er at jeg endelig har hørt fra kommunen. Der kommer brev imorgen. Og det er så temmelig spændende.. Så først skal jeg på sygeuset og forhåbentlig få nogle gode svar der ude, og så skal jeg hjem og flå postkassen op og håbe på at der også ligger nogle gode svar der i - Og så håber jeg at jeg finder ud af med mig selv hvordan jeg egentlig går og har det med udsigten til måske at blive pensionist i en alder af 28. Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg føler mig skuffet, vred og svigtet af mit eget helbred, eller om jeg føler det som en ny chance for at få noget ud af mit liv. Jeg håber at det lige så stille løser sig og lægger sig på plads i mig når jeg får brevet med afgørelsen.

Men da først René kom hjem fra skole, hvor han i dag har underskrevet sin praktik aftale (tillykke min skat) så skete der da trods alt lidt mere, kort efter kom Sebastian også hjem og skulle trækkes igennem hans lektier. Dét barn hader virkelig lektier, og jeg hader vitterligt at skulle lave dem sammen med ham, det er lige til at få lange ..øhh.. af! Men når så Sakarias kommer hjem og lektierne er færdige, så begynder der endelig at komme lidt liv i huset igen!

Her om mandagen har vi altid lidt travlt om eftermiddagen, begge unger går til svømning og da Sakarias' hold starter ret tidligt skal vi spise temmelig meget mere tidligt. Så det blev kun til en hurtig omgang Shanes julekalender, hvor Sakarias og jeg lavede et par hajer mens Sebastian skrev et brev til sin nye penneven fra usa - Noget han er vildt stolt af at have - René fik bakset noget lækkert mad sammen, som passer ind i den slankekur jeg igen, igen er startet på. Og så var det ellers bare med at blive tanket godt op med smertestillende og komme ud af døren til juleafslutning henne i den lokale svømmehal på hotellet.

Og ihh det var så fint, med flydende juletræ midt i det hele. Og kaffe, småkager og hygge. Jeg elsker hygge!

Det er længe siden jeg har været med til svømning, ja faktisk har jeg ikke været med siden den allerførste gang. Det var meningen at jeg skulle svømme med Sakarias på forældre/barn holdet, men det viste sig lige med det samme at det ville blive ganske umuligt for mig, så det blev i stedet til en far og søn ting. Derfor har jeg ikke været med henne og kigge de sidste par måneder, men kun hørt Sakarias fortælle når han kom hjem, om alle de seje ting han laver, hopper, svømmer og laver skøre ting i vandet som skal lære ungerne at blive fortrolige med vandet og udvikle deres evne til at svømme. At dømme efter hvad han fortæller så er han ret sej.

Men hold da op hvor blev jeg chokeret da jeg så hvor sej han egentlig er. Han er frygtløs! Hvor han den første gang ikke rigtig ønskede at få vand i hovedet og skulle op og tørre sine øjne hele tiden, så er han ligeglad nu, springer ud i den dybe ende uden badebælte og uden at være sikker på at der er nogen klar til at gribe ham. Han er frygtløs. Også selv om han faktisk ikke rigtig kan svømme, men bare plaske sig op til overfladen og håbe på at nogen står klar som han kan hægte sig fast på. Han er sgu sej min bette fyr!

Nåh, det endte så med at det blev mig der måtte overtage godnatlæsningen, for nu fiser de to andre afsted til svømning hvor Sebastian skal holde afslutning. Jeg ærger mig altid over at jeg ikke kan komme med hen og se hvor sej han er blevet til at svømme, for han kunne faktisk ikke svømme inden sommerferien. Vi øvede det i sommers fordi han havde fået den skøre idé at han skulle lære at svømme INDEN han startede til svømning i skolen. Så vi brugte nok så meget tid på stranden med at støtte, opmuntre, vise og forklare - Men det der virkede var faktisk at smide ham i strømmen i det lave vand fra det inderste lave vand, der første ud i selve havet, der lå han så i 10 minutter og baskede rundt på 30 cm vand, og fangede hele konceptet.

Da han så startede til svømning i skolen besluttede vi os for at sætte ham på svømmehold her nede også, vi bor jo sådan rimelig tæt på vandet, 6-700 meter vil jeg tro. Og eftersom nogle af ungerne var temmelig opfindsomme med at finde på historier for at komme på stranden uden forældre i sommerens løb, så syntes vi at han skal lære at svømme så godt, at HVIS det lykkedes ham at bilde os noget ind og slippe på stranden uden en voksen, ja så skal han havde de bedst mulige forudsætninger for ikke at drukne. Nu er han ikke slem til at komme med historier, men han er slem til at være medløber, han tør ikke sige fra og bukker meget let under for den mindste smule pres eller lokken fra hans kammerater, han er SÅ bange for at miste ansigt - Noget vi arbejder en del med, og som heldigvis er blevet meget bedre siden i sommers.

Han får en masse ros og blev allerede efter første gang til svømning rykket op på holdet for de øvede børn, det syntes jeg var herre sejt eftersom han ikke havde kunnet svømme to måneder forinden. René siger at han nu blæser afsted med en pokkers fart og klart er en af de sejeste unger i vandet. Dét gad jeg godt selv se. Jeg ville gerne kunne rose ham for hans flotte indsats. Men jeg er en smule natteblind, temmelig meget mørkeræd og ikke særlig glad for at køre når jeg har taget medicin her om aftenen, så det er også René der får den fornøjelse. Altså er svømning bliver en far/søn ting for begge af drengene.

Jeg har sendt kameraet med dem afsted denne gang, for jeg vil virkelig gerne se lidt fra Sebastians juleafslutning også. Det var SÅ fint da ungerne svømmede rundt om juletræet og sang julesange. Super godt fundet på at lade et juletræ flyde rundt i vandet, med pynt og levende lys endda. Super fint!

Nu må vi se om der kommer et billede ind senere eller ej. Jeg håber det.

2 kommentarer:

anna sagde ...

Er alt vel hos ???
Jeg håber, det kun er pga juletravlhed, din blog har ligget stille i lang tid.

Mange julehilsner til dig og din skønne familie.

Anna

anna sagde ...

Hvordan går det ????