Sider

fredag den 2. december 2011

2. december - Den store bjørn mor, den store bjørn!!

Er der andre end mig der blev overfaldet af ekstreme smerter i knoglerne i nat? Jeg er ret sikker på at der har været et udsving i vejret, det er som regel når det sker at mine knogler føles som om at de er ved at splintre indefra, som en brændende, sviende smerter som er så alt overdøvende at det er umuligt at sove fra den. Det var hvad der vækkede mig en gang sidst på natten og kort efter også en meget pibende, sovndrukken stemme der råbte inde fra lillens værelse, jeg havde nok givet ham lige rigeligt med pebbernødder og mælk inden sengetid for han plejer ellers nok at kunne klare hele natten uden toiletbesøg. René hentede ham ind i sengen til os så han kunne sove videre, men den stakkels lille trold fik ikke ret meget mere ro end han ville have gjort i sin egen seng, for mine smerter var simpelthen for stygge til at jeg kunne holde mig i ro. Til sidst overgav jeg mig og tog noget smertestillende, eller rettere René beordrede mig til at tage noget smertestillende som jeg ikke havde ønsket da det så ville betyde at jeg ikke kunne stå op med drengene og sende dem afsted.

- Og da jeg vågnede igen var huset tomt, smerterne stort set væk og solen stået højt op på himmelen. Fantastisk! Så gik jeg lige så stille i gang med at varme knogler og muskler godt igennem med et varmt bad, tage mig god tid til at morgenmedicinen kunne tage over og ellers komme lidt op i gear. I dag var nemlig dagen hvor min (lille)bror skulle hentes hjem, for at få nøglen til han allerførste lejlighed og det ville jeg som storesøster meget lidt gerne gå glip af. Nok mest af alt fordi jeg ikke kan lade være med at tænke tilbage på dengang det var mig der stod med nøglen i hånden til min allerførste bolig alene, så det var svært ikke at blive lidt sentimental og mens jeg sad i bilen sammen med min mor og trissede afsted til juletoner i radioen tænkte jeg smilende tilbage på mine 34kvm.

Der er altså bare et eller andet fantastisk ved at tage det allerførste skridt ind i en lejlighed som man skal være helt alene om. For mit vedkommende fik jeg min første lejlighed da jeg valgt at flytte til Grenå for at være tættere på teknisk skole - og indrømmet, også for at komme lidt væk fra mine forældre og udleve mit teenageoprør - det var et mystisk lille sted, 34 kvm fordelt på stue, køkken og gang i et og et lille bitte badeværelse, men for mig var det mit helt eget lille sted og så var det egentlig ligemeget at mine mudrede vinterstøvler skulle stå i køkkenet samtidig med at jeg varmede knors tomatsuppe. Jeg flyttede faktisk ind midt i december, for noget der efterhånden må være omkring 10 år siden og min mor var så sød at lave mig en pakkekalender for første gang i mange år, så hver morgen stod jeg op til en pakke med skuresvampe, glas, rengøringsmidler og andet der ellers er ret kedeligt, men lige dengang var selv de ting store symboler på at jeg nu var alene, voksen og skulle klare mig selv.

Til min store skuffelse var min bror ikke nær så interesseret i at jeg skulle være en del af dagens flytning som jeg, så jeg måtte i stedet tage til takke med en tur i et eller andet center i Viby hvor jeg så fik købt gaven til min mormor, eller rettere min mor fik købt gaven til min mormor fra mig mens min bror og jeg som vi så ofte før har gjort forsvinder ind i en boghandel og snuser til nye bøger, tjekker markedet ud, finder nogle vi gerne vil læse og ender med at gå der fra kun med indtrykkene og en endnu længere ønskeseddel.

Hjemme mødte mig et storsmilende Sakarias der overhoved ikke kunne vente med at løbe mig i møde, han er simpelthen så skøn i tiden. En lille uge med mellemørebetændelse hvor vi har gået hjemme sammen har gjort at han er mors dreng i, om muligt, endnu højere grad end han plejer at være, så han lagde slet ikke skjul på at de 20 minutter han havde været hjemme fra børnehave uden mig, det var rigeligt! Jeg nåede knap nok at smide skoene inden han hev mig op for at vise mig hvad der var  hans ramasjanpakkekalender her til morgen, "Mesters Snot"! Noget af det der slimede, grønne snask som siger de grummeste  pruttelyde når man prøver at putte det tilbage i bøtten. Det fik vi virkelig meget morskab ud af - og hvis det vil lykkedes, så skal jeg se om det er muligt at lægge en lille video ind af ham.

video

Desværre er det ikke meget jeg har set til den sstore unge i dag, han er smuttet over til sine oldeforældre og har indkasseret nogle lommepenge der, vel at mærke de lommepenge han ikke har nået at gøre sig fortjent til her hjemme fordi han værelse stadig er totalt rodet og han har pjækket lidt fra sine pligter. Det er sgu nemt når man har sådan et par gamle nisser til at forkæle sig, men hvorfor skulle det også være spor anderledes fra dengang jeg selv var barn og gjorde nøjagtig det samme, han er vel hans mors søn og de er kun blevet endnu mere eftergivende nu hvor de er oldeforældre. Jeg havde ellers gjort klar til at vi i dag skulle prøve at lege med noget filt jeg havde fundet på min lille shoppetur og "det vil jeg da også gerne mor, men jeg har altså de her 25 kroner jeg lige skal have brugt først" - og så har vi sådan set ikke set ham siden, ikke at vi havde regnet med det, men det var bare måden han fik det sagt på, skøre tween!

Men så fik René, Sakarias og jeg da lavet os noget filtjulepynt selv. Jeg har ikke rigtig gjort i filt siden jeg blev tvunget til det i skolen og jeg er da også endnu en gang nået til at det nok ikke er der jeg vil lægge alt for meget energi i fremtiden. Det var nu meget hyggeligt og både René og Sakarias gik vældig op i af finde mønstre og få tegnet på det, men lige så snart der skulle klippes, sættes sammen og syes så forsvandt de som dug fra solen, mænd!



Vi valgte at arbejde lidt med nogle skabeloner jeg fandt på nettet, skulle nogen få lyst til at forsøge sig med dem kan de hentes gratis Her - Filtskabeloner. Vi klippede dem i ganske almindelig filt, puttede en smule bamsefyld i dem og nogle af dem fik et par nelliker i til at sprede lidt juleduft, for til sidst at sy dem sammen med broderigarn i forskellige farver inden de så blev sat på Sebastians ret tomme julerekoration, hvor de får lov at blive hængende til Oldefar kommer med årets juletræ. Den store elg er lavet efter en udstiksform til kager, egenlig bare fordi Sakarias gerne ville lave "den store bjørn" - Jeg tror lige vi skal have ham forklaret lidt omkring bjørne og dyr med gevir!!?



Julekalenderen er set, mælk og pebbernødder er indtaget, minimonstret er puttet og nu vil jeg, min søde kæreste og vores lille hund nyde resten af aftnen, hvilket for mit vedkommende vil sige til jeg falder i søvn på sofaen om lidt. Jeg har nemlig været så heldig at slæbe endnu en infektion til mig, så den lille smule energi jeg havde tilbage efter shoppetur og julepynts-making er blevet spist af den pillekur jeg nu har startet. Damn it! Det har jeg bare ikke tid til!

Glædelig 2. december

0 kommentarer: