Sider

tirsdag den 14. februar 2012

De der mennesker der altid brokker sig!

Vi kender dem vist alle sammen, de der mennesker som bare altid har et eller andet at brokke sig over - Selv når solen står højt på himlen, grøsset står frodigt og man skulle tro at der intet var at brokke sig over, så kan de finde et eller andet!

- Det er mig i dag! Jeg er sådan en i dag!

Jeg har nemlig haft en skøn dag, jeg har taget mig tid til at hygge med ungerne, jeg har nået en tur på posthuset, jeg har været ved syerske for at få lagt en kjole op, jeg har været på sygehuset og fået taget blodprøver og jeg har sprunget ud af bilen, løbet hen til postkassen, flået den op - Kun for at opdage at der ikke var kommet medicin, at der ikke var en seddel om at det lå på posthuset.

Og for at være sådan helt ærlig, så blev jeg faktisk skuffet. For selv om at jeg hurtigt kunne regne ud at jeg så får en dag eller to mere uden kemostart, så blev jeg skuffet og var slet ikke i stand til at glæde mig over mine hyggetur med ungerne, de ting jeg fik gjort, at det er valentinsdag eller at jeg nu kan holde et par dage mere med vinterferie med mine fantastiske unger.

Jeg fløj selvfølgelig ind, greb telefonen og sagde til receptionisten på Amtssygehuset at det var vigtigt at jeg kom til at tale med min læge, jeg var lige ved at panikke lidt da jeg ikke fik fat i ham, men en afdelingssygeplejerske, men hun må have kunnet høre på mig at der var noget galt, for efter et par minutters ventetid lød en meget velkendt stemme i røret, i de gladeste toner "Tillykke med fødselsdagen igår og happy valentine, Nadja!"

Puha, han var der selv! Og var udemærket klar over at det var et mindre panikanfald der ventede ham. Heldigvis blev det hurtigt afværget, netop med et par "Så får du lige et par dage mere, nyd dem nu" eller hvordan det nu var, ordlyden var i hvert fald ikke til at tage fejl af!

Jeg tror der gemmer sig en lille autist inden i mig, for jeg har det altså bare bedst når jeg ved hvad der skal ske. Så når jeg har brugt 3 uger på at forberede mig på at d. 14. skulle være dagen hvor det hele ligesom blev skudt i gang, ja så bliver jeg sådan helt forvirret i mit lille hoved og jeg er sikker på at der resten af dagen har været et stort spørgsmålstegn over hovedet på mig.

Jeg endte med at sætte mig i hjørnet i sofaen, mens ungerne tossede rundt og legede helt fantastisk godt sammen - Og der lukkede jeg mig så ind i min egen lille verden sammen med en hæklenål og nogle garnnøgler og begyndte lige så stille sådan rent mentalt at omlægge det hele. Jeg husker en gammel pauseskærm min mor havde på sin computer for 14-15 år siden, sådan en lille man der gik i bunden af skærmen og fra tid til anden tog en stige frem og kravlede op og pudsede skærmen. Jeg forestiller mig lidt at der inde på indersiden af mit kranie gået sådan en mand rundt og kravler op og ned af stigen med små kasser som skal sættes på nye hylder for at det hele sådan rigtigt falder på plads og passer sammen.

Egentlig er der ikke mere at sige i den sag - jeg aner ikke hvad jeg skal lave de næste dage, ud over at stå vagt ved postkassen. Jeg har fyret hele vinterferiebudgettet af, og en lille smule mere til ved at sætte trumf på i dag og tage ungerne med i bio endnu en gang. Så nu skal den stå på hjemlig hygge og for at være helt ærlig, så gider mine unger altså ikke rigtig det der med at være inden for, så jeg kan simpelthen hverken køre dem trætte eller aktivere dem nok med perleplader mere.. ja Sakarias er begyndt at plage om at hækle, men selv om at han i min verden er et vidunderbarn, så hverken kan eller skal han altså lære at hækle i en alder af 3 år!

Nåh - Her er hvad dagen er gået med, og aftenen igår også. en hæklet tøse-monster-bamse. Den her har ingen modtager, den er bare lavet fordi jeg fik lyst til at prøve mig lidt frem med de der monstre. Så den ryger nok desværre bare ned i kassen med andre hæklede ting, selv om jeg syntes den er alt for sød og alt for fin til ikke at blive sendt ud i verden og sprede lidt glæde et sted.

1 kommentarer:

Nina sagde ...

Hvor er den smuk - nu kan jeg ikke selv finde ud af at hækle, men vil gerne lære det!
Har du en opskrift på denne alt for skønne sag?

/Nina