Sider

fredag den 10. februar 2012

Oh no!! Nu går tiden lige pludselig FOR stærkt!!

ARGH! Her render jeg rundt og Jubiii'er (IKKE Juhuu'er!) af glæde over at jeg rent faktisk har det så godt. Jeg kan nu godt mærke at trætheden stadig tærer på mig, men faktisk ikke i så høj grad at det kan ødelægge at jeg har det virkelig fantastisk uden kemo, medicin og sprøjter, en levemåde jeg bestemt godt kunne vænne mig til!

Gud hvor har raske mennesker det altså nemt, og hvor er de altså nogle gange forkælede nogle af dem, når de ikke forstår at sætte pris på det..! Noget jeg egentlig aldrig har haft behov for at sige, for jeg ved godt at naboens nedgroede tånegle kan føles som et lige så stort problem som jeg mener min kræft er. Når man ikke har prøvet "større/værre" jamen så er det samme følelse man sidder med - men for pokker hvor er der altså bare nogle mennesker som slet ikke forstår hvilken gave et liv med et godt helbred rent faktisk er.

Hver eneste dag jeg har i disse dage er ikke blot en gave, det er en overfed-fantastisk-prisværdig-uvurderlig-gave! Jamen, det er så råddensvært at beskrive hvordan det egentlig føles at have været lukket inde i den samme "tåge" i flere år og i langt større grad de sidste 5 måneder og så lige pludselig komme ud af det hele og kun stå tilbage med træthed. Jamen altså, det er bare så fantastisk at kunne stå op om morgen og rent faktisk kunne planlægge at gøre noget og samtidig vide at jeg også kan udføre det. De sidste dage har jeg rent faktisk kunne love mine børn noget, og også overholde det! Noget som alle børn burde kunne forvente at deres forældre, men mine børn er tit og ofte blevet overruled af mit helbred - men ikke igår hvor vi var til skolefest helt til ballet lukkede, eller i dag hvor vi gik rundt ude i kattegat centret helt til stedet lukkede!

Åhh jeg ville elske at kunne tage en hel vinterferie med dem (gerne med en mellemstor lottegevinst på 6 rigtige i lommen) hvor vi så kunne bruge hver eneste dag til at gøre op for alle de ting som de ellers er blevet snydt for af oplevelser, både på grund af mit helbred og på grund af det store hul i vores økonomi selv samme røvelendige helbred giver hver eneste måned. Uhh, så skulle ungerne sgu prøve at komme i Zoo, Sakarias har rent faktisk aldrig prøvet at være i sådan en helt klassisk zoo. Så skulle vi besøge naturhistorisk museum i Århus, det ville drengene elske (med alle de "forstoppede" dyr på alle etager, haha!) og vi skulle ud og se på bjørnene og ulvene i skandinavisk dyrepark og være skide ligeglade med at det er tisse koldt udenfor, vi skulle se alle kupler i Randers Regnskov PÅ EN DAG og måske lige slutte af i legelandet hvor jeg så også ville kunne kravle rundt med ungerne. For dagen efter at tage afsted til Eksperimentariet, noget som jeg har drømt om at besøge siden jeg selv var barn, åhhh, det ville bare være så over-vildt-fantastisk-stort!!
- Ja, hvis bare helbredet (og økonomien) var der, så skulle jeg dælme give dem noget at komme tilbage efter ferien og fortælle om!

Men sådan bliver det ikke, ikke denne gang i hvert fald - Men hvis alt går vel, så får de 3 dage hvor vi giver den gas og holder en lille komprimeret vinterferie med en masse fyldstof, så de ikke føler sig helt så snydt som jeg føler at de bliver! For om 4 dage, ret præcist egentlig, for jeg har vist besluttet mig for at tage min første dosis forsøgs-kemo om aftenen for at få lidt ud af tirsdag også, så er det at de der træls bivirkninger skal komme og ødelægge resten af vores vinterferie og tvinge mig i knæ. Noget mine unger ikke skal se mere end højst nødvendigt på, så deres ferie kommer til at foregå i institutioner - hvis det da ikke lykkedes mig at få nogle til at holde lidt ferie sammen med dem (Bedster, fastrer, fædrende ophav og legeonkler - Lån et barn, det er altid meget mindre pinligt at blande 3,5 kg slik når man har et barn med man kan give skylden! Lokke-lokke!).

Som skrevet er dagen blevet brugt i Kattegatcentret - og det bliver ikke sidste gang vi tager der ud! (Mest fordi det var fedt, men nok lige så meget fordi at vi investerede i sæsonkort, som er en eller anden ordning med at man betaler 20 kr ekstra for billetten og så gælder den hele 2012! Fedt koncept faktisk!). Det var en helst fantastisk dag, intet mindre!

Af en eller anden grund var der max 30 mennesker i Kattegatcentret i dag, jeg havde faktisk regnet med at det ville være flere, men når jeg tænker på det så er det nok de færreste der bare henter ungen fra skole og kører direkte ud i vinterferie landskabet og begynder hyggen på den måde. Men jeg vil så sige at det var heldigt nok for os faktisk, for de medarbejdere der så var i centret i dag havde bare så meget tid og overskud til at gøre lidt ekstra for de gæster som så var der og det faldt rigtig godt ud til vores fordel!

Vi havde ikke været der ret længe før vi stødte ind i en medarbejder der var ved at give søhestene mad og så fik vi en lille snak om hvad sådan nogle spiste og hvorfor hannen var så pokkers fed på maven (Vidste du f.eks at søheste faren er den eneste mand i dyreriget der er gravid?! Det gjorde jeg faktisk, jeg eeeelsker Animal Planet!) og da vi havde fået en snak om søheste fulgte han os på til den lave ende i hajbassinet hvor en hajfodring var i gang. Der fik vi lov at fodre de små hajer (altså bare de små på 1-2 meter!!) med stykker af torsk på en pind! Ret fedt for ungerne (og moren der stjal pinden fra mindste barnet) at få lov at prøve. De er faktisk lidt vilde de der hajer! René siger desværre at jeg IKKE må få hverken en haj eller en rokke som kæledyr (Han er værre end min mor var!)



Og midt i at ungerne var ved at få en is, kom en helt tredje medarbejder og spurgte om vi ville have sushi og viste os en bakke med rå fisk, rejer og blæksprutte som han var på vej ned at fodre de giftige fisk med. Og lige pludselig stod vi med en åben invitation til at deltage i fodringen, noget man selvfølgelig ikke siger nej til. Hvem vil ikke gerne se 20 piratfisk angribe en rødspætte (Og ja Sebastian, NU tror jeg på at sådan en flok måske kan partere en ko på omkring et minut!), høre en elektrisk ål støde og lamme sit bytte og se hvordan en stenfisk hapser sit bytte uden at man opdager det. Desværre var stenfisken ikke sulten, men de andre skuffede bestemt ikke og det gjorde den utrolig søde og dygtige gut som forklarede det hele heller ikke. De er skide gode til at finde mennesker som bare elsker deres arbejde så meget der ude, at de kan snakke og lære fra sig på en måde som aldrig nogen sinde bliver kedeligt, lige meget om man har hørt det før eller ej!

Uhh, sådan nogle dage, når jeg kommer hjem træt og stoppet med indtryk, så kan jeg altså godt blive en smule irriteret på min situation - Hvilket vist også fremgår lidt i dag! Jeg ville så gerne kunne tage mine unger på sådan nogle ture noget oftere. Jeg tror egentlig ikke at de som sådan føler sig snydt, altså jeg ved godt at Sebastian er begyndt at syntes at de andre fra hans klasse oplever mere, kommer på flere ferier og sådan, men Sakarias er i hvert fald for lille til at tænke ret meget over sådan noget endnu - Men JEG føler at de bliver snydt, JEG føler at jeg burde give dem noget mere af den slags. Hvordan skal de nogen sinde finde ud af hvad for en slags mennesker de vil være, når de aldrig rigtig oplever andet end at være her indenfor bystiltet?

Åhh, nu må jeg hellere stoppe, for meningen med det her indlæg på bloggen var egentlig ikke at brokke mig over det jeg ikke kan - men at glæde mig over det jeg så rent faktisk kan i de her fantastiske dage uden kemo!!

1 kommentarer:

Sapphire sagde ...

Det lyder som en helt vidunderlig start på vinterferien. Dejligt du har haft lidt energi til sådan en skøn ting som glæder drengene vildt meget.

Jeg er sikker på du nok skal få din gode gamle energi og overskud tilbage.

Kram